Birte Fahnøe Lund er tredjegenerations friskoleelev - og friskolelærer med liv og sjæl. Vi skal helt tilbage til bondereformerne for at finde forklaringen, mener hun. "Min familie var meget engageret i den grundtvigske frihedstanke og den myndiggørelse, der fulgte med både i skolen og i kirken. Jeg kommer fra den første frikirke i landet - valgmenigheden i Ryslinge. Staten skulle ikke bestemme over kirken, og staten skulle ikke bestemme, hvad børn lærte i skolen. Det var forældrenes ansvar, og det ansvar kunne de godt påtage sig, det fulgte med andels- og brugsforeningsbevægelserne," fortæller Birte Fahnøe, som i dag er formand for Friskolearkivet, som gemmer bevægelsens og de enkelte friskolers historie i kælderen på Den Frie Lærerskole i Ollerup. "Købmanden handlede vi ikke med i min barndom, der blev købt ind i brugsen, vi gik ikke i den offentlige skole, vi gik på friskolen. Selvfølgelig. Man tager ansvar, og man vælger friheden. Vi skilte os ud, og vi var en del af et andet, stærkt fællesskab. Det er det miljø, jeg er rundet af."

Dannelsesmæssigt var det en god skole Så traditionen sagde friskole, da Birte skulle i 1. klasse i Søllinge på Midtfyn. Også selv om den lokale friskole var i tilbagegang, og miljøet måske var vel klaustrofobisk. Det samlede elevtal var skrumpet kraftigt, og i 1994 måtte Søllinge Friskole da også lukke. "Da min far gik der, og da min farfar gik der, var det en ret stor skole, men da jeg begyndte, var vi kun 24 elever i alt," fortæller hun. En skole behøver ikke at være ret stor, mener Birte Fahnøe. Men det er vigtigt, at man har nogle kammerater at vælge imellem, at man har nogen at spejle sig i, og det kan være svært på en lillebitte skole. "Det var svært, mens jeg gik der. Meget svært. Jeg var eneste pige i klassen sammen med fem drenge, og jeg gik der til og med syvende. Der var kun to lærere. Et lærerpar, som var meget kærlige og engagerede. Men det var jo på det tidspunkt, hvor man begyndte at bygge centralskoler, og vi gik på en lillebitte friskole med kun to klasseværelser og Grundtvig og Kold på væggene sammen med billeder af alle skolens tidligere lærere, som vi så på hver eneste dag. Der var ikke skolekøkken, der var ikke fysiklokale, og to mennesker kan ikke være fagligt kvalificeret til samtlige fag, og det kunne mærkes. Men der var masser af områder, hvor vi lærte meget. Mit engagement i historie og samfundsfag, mit engagement for foreningsliv og i samfundet i det hele taget stammer helt klart fra min tid på friskolen. Dannelsesmæssigt var det en god skole, men den var i konkurrence med kommuneskolen, som var større, og hvor der også var engagerede lærere, som deltog i skolens og lokalsamfundets sociale liv."

Ordentlig forberedt til praksis i skolen, det blev man ikke

- Var I opmærksomme på, at I var anderledes på den lille skole? "Tidligere havde der været et stort, stort skel mellem dem, der gik på friskolen, og dem, der gik i den offentlige skole. I hvert fald i det gamle, traditionelle landsbysamfund blev friskolefolkene betragtet som nogle, der holdt sig udenfor. Men vi var jo selv centreret om det at høre til i frikirkebevægelsen på Midtfyn, det var det fællesskab, vi var med i. Når vi gik til håndbold, var friskoleeleverne jo i mindretal. Friaberne, blev vi kaldt. Men i min barndom opfattede vi det kun som en kærlig måde at drille hinanden på." 

- Var det det fællesskab, der gjorde, at du valgte at blive lærer? "Det var det ikke. Og det er faktisk ikke en særlig smigrende historie, for det var egentlig ikke det, jeg ville. Jeg ville være journalist. Men jeg blev forelsket, jeg var 21, og så blev jeg gift, fordi jeg var gravid. Dengang var Aarhus det eneste sted, man kunne blive journalistuddannet, og det virkede uoverkommeligt at skulle flytte. Så tænkte jeg: 'Lærer, det lugter lidt af formidling, man kan jo altid skrive fagtekster, og man kan bruge sig selv på den måde'. Så jeg begyndte på seminariet, og det har jeg aldrig nogensinde fortrudt. Jeg har været rigtig glad for det valg." Første halvdel af studiet foregik i Odense, og anden halvdel i Holbæk. Skiftet skyldtes ikke utilfredshed, men at Birte Fahnøes mand fik arbejde på Sjælland. "I dag kunne jeg godt have tænkt mig at have gået på Den Frie Lærerskole, hvor jeg siden har taget en diplomuddannelse, for Ollerup er jo kendt for, at man er ude i praktik et helt år - i modsætning til de alt for korte praktikperioder på professionshøjskolernes læreruddannelse. Så ordentlig forberedt til praksis i skolen, det blev man ikke, da jeg gik på seminariet, og jeg kan frygte, at en mere akademiseret læreruddannelse fremover gør praktikperioderne endnu kortere. Men altså, jeg fik min uddannelse og glædede mig til at skulle ud at være lærer."

Jeg valgte meget bevidst en folkeskole - Og så blev du ikke friskolelærer? "I første omgang fravalgte jeg friskolen og tilvalgte folkeskolen. Jeg er vokset op i et grundtvigsk miljø, og i tredje generation er man færdig med kampene. Man har opnået det, man ville, har fået den myndighed og frihed, man gerne ville have. Så stivner det måske en smule og bliver lidt dogmatisk. I hvert fald: Jeg valgte meget bevidst en folkeskole, og det har jeg været rigtig glad for. Der blev brugt flere penge på skolen tilbage i 70'erne. På Margretheskolen i Gundsømagle, hvor jeg var i fire år, var der en psykolog i hvert fald fire dage om ugen. Jeg startede med at have 1. klasse, og hun gik med ned og observerede min undervisning, og jeg fik en fantastisk supervision. Jeg tror, det har givet mig rigtig meget ro, som jeg også senere har kunnet bruge i min undervisning. Det er snart 40 år siden nu, og jeg ville ønske, at unge lærere fik samme mulighed for supervision. Måske ikke af en psykolog, men af en kollega. Det ville være så godt med en formaliseret kollegasupervision. Det vil være oplagt at bruge lærerteamene til at besøge hinanden, se på hinandens undervisning og til sammen at diskutere, hvad der sker, og hvordan der skal sættes ind."

Det gjorde ikke noget, at eleverne ikke forstod det, de skulle lære - Efter fire år rykkede I teltpælene op igen, og du blev hjemmegående - men rigtig langt væk? "Min mand skiftede uddannelse, og det foregik i USA. Jeg passede så vores børn og fik snuset lidt til journalistikken - skrev om indianere. Men det, der gjorde størst indtryk, var nok det amerikanske skolesystem, som jeg kom til at kende gennem vores to børn. Jeg havde været på high school derovre i 1967 og '68, så jeg kendte systemet, men jeg blev noget forundret over, at det overhovedet ikke havde forandret sig. Det var stadig meget baseret på udenadslære og multiple choice-test. Det gjorde ikke noget, at eleverne ikke forstod det, de skulle lære, de skulle bare huske en masse. Det var lige meget, om det gjaldt kemiske formler eller årstal i historie, for havde du først én gang bestået en prøve, så mødte du sådan set ikke stoffet igen. Perspektivering, selvstændighed og kreativitet var der fortsat ikke meget af. Det var heldagsskole, og dermed også noget sport, billedkunst og musik ved siden af den fag-faglige udenadslære. Men en helhed, hvor man opdager sammenhænge og perspektiver, det var der ikke noget af."

Forståelse af det stof, man lærer, betyder rigtig meget "De erfaringer gjorde mig lykkelig over den danske skole," opsummerer Birthe Fahnøe. "Jeg tænkte på Grundtvig og Kold, men ikke bare på dem - der har været masser af danske skolefolk, der har promoveret engagement, selvstændighed og nærvær, og som har praktiseret dialog og samtale. Forståelse af det stof, man lærer, betyder rigtig meget. Og måden, man lærer det, betyder rigtig meget for, hvordan man kommer til at tænke, og hvordan man kommer til at arbejde fremover. Alle de kvaliteter i den danske skoletradition så jeg så tydeligt på grund af vores børns skoleoplevelser i USA." - Nu sidder jeg jo og lytter til en friskolelærer, men en folkeskolelærer kunne vel have sagt det samme? "Det er rigtigt. Og da vi kom hjem fra USA, arbejdede jeg på en folkeskole på Lolland. Det var først, da vi senere flyttede til Sydfyn, hvor min mand kommer fra, at jeg blev friskolelærer. Jeg var på Vester Skerninge Friskole i ni år, det var en fantastisk skole. I samme periode tog jeg en diplomuddannelse på Skårup Seminarium og på Den Frie Lærerskole i Ollerup. Det var en meget højskolelignende uddannelse. Der var weekender, hvor vi mødtes fredag og var færdige søndag aften. Hele holdet boede på skolen, det kan man jo på Ollerup. Vi lavede alting sammen. Diskuterede, udvekslede erfaringer, spiste, hyggede og sang. Gik ture og lavede sport sammen. Det var en fantastisk måde at få sin diplomuddannelse på. Jeg har altid gerne villet dygtiggøre mig, det har ikke noget med alder at gøre. Og det var en ekstra tilskyndelse, da der blev stillet krav til friskolerne om, at vi skulle have hjemmesider, hvor vi beskrev vores delmål og slutmål. Det ville være fuldstændig absurd for en fri skole at vælge folkeskolens trinmål, syntes jeg. Vi har vores frihed til at gøre, ikke præcis, som vi har lyst til, for der står i jo i grundloven, at vores undervisning skal 'stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen', men der er mange måder at gøre det på. Derfor beskrev vi vores egne mål. Det var en kolossal udfordring, og det krævede selvfølgelig også uddannelse. Det har været så spændende at være med til."

- Nu går jeg så ud fra, at du vil sige, at jeres er blevet bedre end folkeskolens? "Nej, bestemt ikke. Bestemt ikke. Men vi kan og gør noget andet på friskolerne. Da jeg blev ansat på Refsvindinge Friskole, hvor der kun gik 24 elever, var jeg på en måde tilbage ved min barndoms lillebitte skole. Men det var en skole, der var under opbygning, og de ansatte en leder, som jeg gerne ville arbejde sammen med. Jeg blev både almindelig lærer, børnehaveklasseleder og leder af fritidsordningen, fordi der var så få børn, og hvis vi ikke tilbød alle funktioner, ville forældrene fravælge skolen. I dag har skolen 160 elever."

Skolen er forældrenes forlængede arm - Du har nævnt Grundtvig-Kold flere gange, der er også lilleskoler og privatskoler. Hvad er forskellen? "For at forklare det, bliver jeg nødt til at nævne Dansk Friskoleforening, som er en besynderlig konstruktion. Man kan være medlem som lærer, som skoleleder og som forælder. Du har alle aktører samlet om vores primære fælles faktorer, undervisningen af børnene. Det bliver praktiseret på de enkelte skoler, og det fællesskab gør en forskel i forhold til andre skoleformer. Forældrene er altid velkomne. De er ofte med til morgensang, de ved, at de kan ringe til os når som helst, hvis der er noget, de gerne vil drøfte. Vi har mange fællesarrangementer, hvor børn, forældre og lærerne er med. Skolen er hjemmenes forlængede arm. Vi ved, at forældrene er de vigtigste i børnenes liv, men vi er med. Og når man ved det, tager man også hele tiden udgangspunkt i, hvor forskellige børnene er, og hvor forskelligt de skal behandles. Det nødvendige nærvær, den nødvendige tryghed og fællesskabet er nøgleord i den grundtvig-koldske friskole. Fortællingen betyder også meget. Som tradition og som medvirkende til identitetsskabelse. De store fortællinger, den nordiske mytologi, de billeder, der skabes i børns hoveder, og den fælles erfaring, de får ved at sidde og lytte, betyder meget for os. Der bliver også bedt fadervor, og vi taler ikke om kristendomsundervisning, vi kalder det religionsundervisning, det var det ord, Christen Kold brugte."

Selvfølgelig kommer prøverne til at påvirke skolekulturen - Hvad med afsluttende prøver? Hverken Kold eller Grundtvig var glad for prøver. Hvad siger I i dag? "Tiden udvikler sig, og i hvert fald Grundtvig formåede at følge med tiden. Kold kom med nogle revolutionære ideer, som jeg synes holder rimelig godt. Her på skolen har traditionen været, at eleverne kom på efterskole i 9. klasse, men vi har diskuteret meget, og forældrene har ønsket det længe, så nu vi skal have afgangsprøve. Selvfølgelig kommer prøverne til at påvirke skolekulturen, men vi vil forsøge at gøre det så lempeligt som muligt. Stort set alle efterskoler har også afgangsprøver, og jeg er ikke så bange for det. Jeg tror, det mere er i tankerne, man kan frygte, at der sker skolen noget, og der vil stadig være plads til fælles emneuger på tværs af klasserne, som jo er en vigtig del af den grundtvig-koldske friskoletradition. Det har stor værdi, at de små kender og er trygge ved de store, og at de store føler ansvar for de små. Den ansvars- og fællesskabsfølelse er også ret unik for de grundtvig-koldske skoler."

Mødet med børnene i hverdagen er livgivende - Hvad er det gode ved at være lærer? "Det første, der falder mig ind, er det fantastiske med at møde op hver dag og se de glade børn. Mødet med børnene i hverdagen er livgivende, det giver mig mod på at få børn til at synes, det er dejligt at gå i skole - og dejligt at lære noget. Jeg brænder for at skabe en indre motivation hos børnene. Det er fantastisk at stå og formidle for børnene, og at de også selv lærer at formidle. Der må godt være monolog i fortællingen, men børnene skal også lære at fortælle. Det arbejder vi meget med, fra de er helt små. Til morgensang må de gerne sige: 'Min kat har fået killinger i nat'. Eller: 'Min mor har fødselsdag'. Senere skal de også kunne rejse sig op og stå ved katederet for at fortælle noget."

- Hvordan hjælper I hende den stille Nina, eller ham, der bare ikke gider snakke? "Stille Nina kan jeg hjælpe ved at stille mig op ved siden af hende og sige: 'Ved du hvad, hvis du går i stå, så hjælper jeg dig videre'. Nogle gange kan man også sige: 'Du må gerne blive siddende på din plads den her gang, næste gang prøver du så at komme op til katederet'. Selvværd kan man ikke give dem, men vi kan give dem tryghed og selvtillid. Det virker ikke ved alle børn, men det er muligt at få langt de fleste gjort så trygge, at de tør, og når de så har overskredet den grænse, går de hjem med en fantastisk følelse, og forældrene ringer og fortæller om sejren."

- Hvad er det negative ved at være lærer? "Det er det forældrepres, vi også oplever. 'Når I nu laver alt det teater, når de så det faglige, de skal?', kan forældre bekymret spørge. Det er en angst, nogle forældre har, de er jo også påvirket af medier og politikere, som taler om Pisa-test og faglighed, og så kan det være svært at overbevise dem om, at de børn, der kommer ud af vores skole, får rigtig meget ud af for eksempel teaterprojekter. Jeg har lige haft besøg af en gammel elev i dag, og hun fortalte, hvor spændende det var at spille skuespil. Hun kunne nøje beskrive, hvad Thors rejse til Udgårdsloke havde givet hende. Det er vigtigt, at man tænker sin skoletid som en god tid, og nogle gange kan det være svært at få overbevist alle forældre om, at der ikke bare skal være plads til den slags kreative highlights som pauser i det meget faglige. Det kan være svært at formidle, at det netop er disse fælles oplevelser, fortælling, teater, emnearbejder på tværs af alderstrin, der er en del af livsnerven i de fri skoler."

- Er det et kald eller et lønarbejde at være friskolelærer? "Tjae…, det går vist hånd i hånd".

- Hvad er det, der gør, at du har brugt og bruger masser af tid i Dansk Friskoleforening? "Jeg tror grundlæggende ikke på, at noget varer ved, hvis der ikke er nogen, der gider kæmpe for det. Og det er vigtigt at kæmpe for de frie skolers frihedssyn. Derfor har jeg arbejdet i foreningens hovedbestyrelse. Derfor arbejder jeg i vores kursusudvalg, og derfor er jeg engageret i Friskolearkivet, som er en stor samling i kælderen på Den Frie Lærerskole. Der er arkivalier fra mange friskoler helt tilbage til Kolds første protokol. Det er førsteudgaver, som viser 160-170 års skole- og samfundshistorie. Hele de folkelige bevægelsers historie kunne man kalde det. Det hed faktisk 'Biblioteket For Det Folkelige Arbejde'. Det er der så ikke alt sammen længere, det var der ikke råd til, så meget er nu på Odense Universitetsbibliotek. Men det meste af det står der stadigvæk. Og fortiden, hvad skal vi bruge den til, kan man spørge. Vi skal bruge den til hele tiden at tænke i myndiggørelse af det enkelte menneske. Det handler om fantasi, om kreativ tankegang, om at kunne tænke selvstændigt. Det ligger implicit i Kold og Grundtvigs tankegang, og i dag er vi i den grad under pres fra OECD og hele prøvesystemet, fra Pisa-test og så videre. Vi er under pres af globaliseringen. For mig er folkestyret og demokratiet det bærende, og det opretholder vi kun gennem engagement og nærvær, gennem selvstændig tænkning og ved at tage stilling. Jeg vægter det faglige højt, men ikke på bekostning af alle de andre aspekter. Det faglige bliver farligt, hvis man ikke får de menneskelige potentialer med. Det er en rigtig farlig udvikling. Derfor er den grundtvig-koldske tænkning under pres. Derfor er det værd at kæmpe."'

Thorkild Thejsen er journalist og lærer, exam.pæd. PD. Chefredaktør for fagbladet Folkeskolen / folkeskolen.dk 1987-2010. Korrektur: Anne Marie Henningsen, teksten.dk