Der er alt for stor faglig spredning i matematik i folkeskolen. Eleverne mangler motivation til faget, og læreplanerne er ikke gode nok til at hjælpe lærerne med at prioritere, hvad de skal undervise i.

Sådan lyder tre af i alt otte gennemgående udfordringer for matematikundervisningen i en ny rapport, som er udarbejdet for Børne- og Undervisningsministeriet.

Det er en ekspertgruppe bestående af lærere og undervisere fra folkeskolen, ungdomsuddannelserne, professionshøjskolerne og universiteterne, der står bag rapporten med titlen ”Fælles Udvikling af Matematik”.

Ekspertgruppen blev nedsat i oktober sidste år af Børne- og Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S).

Eleverne mangler talforståelse og selvtillid

Ifølge ekspertgruppen er en af de helt store problemer for matematikfaget, at eleverne ikke er gode nok til tal og algebra.

"Talforståelse og regnestrategier er helt centrale for elevers læring af matematik. Mange elever har imidlertid faglige udfordringer inden for fagområderne ’tal og algebra’ – og det kan følge eleverne fra grundskolen til ungdomsuddannelserne og videre ind på de videregående uddannelser", står der i rapporten.

Ekspertgruppens medlemmer er heller ikke tilfredse med elevernes sproglige færdigheder i matematik. I rapporten skriver de blandt andet, at i udskolingen fylder opgaveregning meget mere end praksisorienterede og kreative opgaver i udskolingen - og det får en dialogisk samtaleform til at "træde i baggrunden".

Der er også problemer med elevernes selvtillid i matematik, påpeger ekspertgruppen og henviser til Timss-undersøgelsen fra 2019. Her mente kun 29 procent af eleverne i 4. klasse, at de havde en høj faglig selvtillid.

En lav selvtillid kan betyde "at nogle elever deltager mindre i matematikundervisningen, idet de ikke tror på, at det nytter noget", skriver ekspertgruppen.

Læreplanerne er ikke gode nok til at give lærerne retning i undervisningen

Derudover mener gruppens medlemmer også, at læreplanerne i matematik "ikke giver lærerne en tilstrækkeligt klar retning for, hvad der skal prioriteres i undervisningen".

I forhold til folkeskolen peger rapporten blandt andet på, at der "mangler sammenhæng mellem matematikfaget, som det er beskrevet i Fælles Mål, og den realiserede matematikundervisning på skolerne".

Det kan skyldes, at lærerne og skolelederne ikke er gode nok til at være opmærksomme, når der kommer ændringer, mener ekspertgruppen.

"I udskolingen, hvor nedgangen i brug af Fælles Mål i undervisningen er størst, opleves undervisningen at være orienteret mod træning til folkeskolens prøver".

Se ekspertgruppens beskrivelser af de største udfordringerne i matematik. Brug pilen til at se alle otte udfordringer.

Manglende forberedelsestid og inklusion udfordrer

Selvom det ikke har været en del af ekspertgruppens opgave, peger gruppen indledningsvis på, at lærernes arbejdsvilkår har gjort det sværere at lave god matematikundervisning.

”Det er ekspertgruppens vurdering, at en række år med bl.a. omprioriteringsbidrag og omlægning af folkeskolelærernes arbejdstid i forbindelse med folkeskolereformen i 2014 har bidraget til, at matematiklærere på alle niveauer har mindre tid til at forberede undervisningen”, står der blandt andet.

”Planlægningen af en undersøgende, eksperimenterende, praksis orienteret og differentieret undervisning kræver tid. Derfor forventer ekspertgruppen, at en generel øget ressource til forberedelse af undervisning – med stor sandsynlighed kan bidrage til at skabe langt mere motiverende læringssituationer og herigennem styrke elevernes læring af matematik betydeligt”.

Ekspertgruppen skriver også, at den øgede inklusion og andelen af sårbare elever påvirker og udfordrer matematiktimerne. Det gælder særligt de steder, hvor der er blevet oprettet store klasser på baggrund af besparelser

”Derfor forventer ekspertgruppen, at det kan lede til klare positive effekter, såfremt der generelt bliver reduceret kraftigt i klasse- eller holdstørrelse, eller ved omfattende brug af to-matematiklærerordninger”.

Obligatorisk mundtlig prøve er en del af løsningen

Udover at sætte fokus på problematikkerne i matematikfaget, har ekspertgruppen også fået til opgave at komme med et katalog af anbefalinger, der skal styrke elevernes faglige niveau og motivation i matematik.

Løsningerne fra ekspertgruppen skal kunne gennemføres ”inden for den aktuelle økonomiske ramme”, står der i det kommissorie, der nedsatte gruppen.

I rapporten har ekspertgruppen udvalgt seks løsningsforslag, de anser for de vigtigste, hvis matematikfaget skal løftes i folkeskolen.

De anbefaler blandt andet, at den mundtlige afgangsprøve i matematik gøres obligatorisk for at styrke elevernes mundtlighed og gøre overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse nemmere, da ”eleverne får erfaring med den mundtlige prøveform, som de kan møde i deres videre uddannelsesforløb”.

Ekspertgruppen anbefaler også, at der nedsættes en arbejdsgruppe, der skal have fokus på specialundervisningen i matematik.

Se ekspertgruppens løsningsforslag til folkeskolen ved at bruge pilene

Udover løsningsforslagene til folkeskolen har ekspertgruppen fremhævet fire løsninger, som de anser for de allervigtigste på tværs af folkeskolen og de resten af uddannelsessystemet.

Her mener ekspertgruppen, at der blandt andet bør sættes gang i en særlig tal og algebra-indsats på tværs af hele uddannelsessystemet.

Brug pilene til at se ekspertgruppens tværgående løsningsforslag

Ønsker til læreruddannelsen kommer for sent

Ekspertgruppen har også en række anbefalinger til, hvordan matematikfaget kan styrkes på læreruddannelsen.

Står det til gruppen, bør læreruddannelsen være femårig ”med et mere omfangsrigt matematikfag. Alternativt skal omfanget af matematikfaget udvides betydeligt i den nuværende fireårige uddannelse”.

Ekspertgruppen anbefaler også, at de lærerstuderendes matematikfaglighed styrkes gennem en praksisbaseret læreruddannelse.

”Det betyder ikke nødvendigvis mere praktik, men at der skabes balance mellem faget i sig selv og skolematematik, ved i vid udstrækning at udgangspunkt i og bygge videre på faglige problemstillinger fra skolens praksis”.

I aftalen om den nye læreruddannelse, der blev forhandlet på plads i sidste uge, kommer alle lærerstuderende en tredjedel mere i praktik, så de har praktik på alle fire år af uddannelsen.

Matematik kommer ikke længere til at være obligatorisk aldersspecialiseret – men professionshøjskolerne kan dog fortsat lokalt vælge at udbyde matematik som et aldersspecialiseret fag på 35 ECTS-point, rettet mod 1.-6. klasse med henblik på at styrke rekrutteringen af lærere til de yngre elever.

Som noget nyt bliver der indført separate skriftlige og mundtlige karakterer i matematik på læreruddannelsen.