Tvivler på, pengene rækker til at uddanne flere praktiklærere
Det er godt, at aftalen om den ny læreruddannelse indeholder mere praktik. Men Praktiklærerforeningen er bekymret for, om der er sat både nok tid og penge af til, at praktiklærerne kan løfte opgaven.
Mere praktik til de lærerstuderende, så de er i praktik alle fire år på uddannelsen. Flere uddannede praktiklærere og et bedre samarbejde mellem praktikskolerne og professionshøjskolerne.
”Det er fantastisk, at de studerende får mere praktik. Det har været en kilde til stor undren, at der har været et helt år på læreruddannelsen, hvor de studerende slet ikke var i kontakt med den virkelighed, de skal ud i”, siger formand for Praktiklærerforeningen, Solveig Hovgaard.
”Jeg føler stadig ikke, at der er en klarhed omkring, hvad der kræves af praktikskolerne og de lærere, der er med til at uddanne kommende kolleger”, siger Solveig Hovgaard.Foto: Claus Milling
”Men vi er også nødt til at få en udmelding om, hvordan vi konkret skal løfte praktikken for de studerende”, siger hun.
I den nye aftale øges praktikken fra 30 ETCS-point til 40 ETCS. I aftaleteksten lægges der op til, at praktikken på de første to år af læreruddannelsen er 'udstrakt' praktik, hvor de studerende kommer ud på den samme skole en gang om ugen.
Annonce:
Der findes allerede professionshøjskoler, der bruger den udstrakte praktik i starten af de lærerstuderendes studieår. Det er en god ide, men det er også en model, der stadig er ved at finde fodfæste, mener Solveig Hovgaard.
Det står der om praktik i aftalen
Lærerstuderende skal en tredjedel mere i praktik, så de studerende har praktik alle fire år (fra 30 til 40 ETCS)
Fra 2024 skal kommunerne afsætte 75 millioner af bloktilskudspengene om året til at styrke de studerendes praktik. Pengene skal bl.a. gå til at uddanne praktikvejledere og øge ”samarbejde om praktik og praksissamarbejde mellem skolerne og professionshøjskolerne”.
Praktikken skal fremover integreres i fagene på læreruddannelsen. Praktikken skal ikke have egne læringsmål og prøver, ”men i stedet knyttes direkte til undervisningsfagene og især de pædagogiske fag i grundfagligheden”.
I aftaleteksten står der, at med en udvidet og mere integreret praktik ”lægges der et grundlag for, at der lokalt kan arbejdes videre mod at realisere ambitionerne om at udvikle egentlige uddannelsesskoler”.
Praktikken skal tilrettelægges som udstrakte forløb på det første og eventuelt andet studieår. Det kan blandt andet gøre ved at de studerende er på praktikskolen én dag om ugen. Praktikken på tredje og fjerde studieår skal derimod være i længere blokke.
Progressionen i praktikforløbene skal styrkes. ”Det kan blandt andet ske ved en reduktion af gruppestørrelse hen over uddannelsen, så den studerende på de tre første studieår gennemfører praktikforløbene i grupper og på det fjerde praktikforløb mere selvstændigt og individuelt varetager undervisningen og andre opgaver”, står der i aftaleteksten.
”Når de studerende kun har en dag om ugen, kan det blive svært for praktikskolerne at tilbyde dem at følge undervisning i deres linjefag. Derfor har vi brug for at vide, om praktikskolerne skal knytte de lærerstuderende til en praktiklærer, om de i stedet skal følge en lærer med de samme fag som de studerende har på uddannelsen, eller om de skal tilknyttes en klasse”.
Svært at få uddannet nok praktiklærere
I aftalen om den nye læreruddannelse skal kommunerne fra 2024 afsætte 75 millioner kroner af bloktilskuddet til at styrke læreruddannelsen.
Formand Solveig Hovgaard er dog ikke sikker på, at de 75 millioner kroner er nok til at sikre de praktiklærere, der mangler.
”Jeg føler stadig ikke, at der er en klarhed omkring, hvad der kræves af praktikskolerne og de lærere, der er med til at uddanne kommende kolleger”, siger hun.
Solveig Hovgaard forklarer blandt andet, at det er dyrt og kræver et kursus på diplomniveau at uddanne praktiklærere. At blive praktikvejleder koster omkring 20.000 til 25.000 kroner i kursusafgift – og derudover skal skolerne også finde penge til eventuel vikardækning og materialer.
Annonce:
”Vi mangler en form for tilsyn, der kan sikre, at der er praktiklærere nok. Lige nu er det for let for kommunerne at sige, at de tager opgaven på sig, uden at uddanne praktiklærere. Det kommer de 75 millioner kroner desværre ikke til at ændre, tror jeg”.
Solveig Hovgaard er ikke i tvivl om, at der er rigtig mange skoler og lærere, der gerne vil være med til at uddanne de kommende lærere. Men rammerne for det er stadig trænge, mener hun.
”De 75 millioner kroner skal jo også bruges på at finansiere det ekstra år med praktik til de lærerstuderende. Her er vi udfordret af, at de lærerstuderende allerede er underfinansierede, når de kommer ud på praktikskolerne”, siger hun.
”Hver studerende har et beløb, der ligger på omkring 5.000 kroner. Hvis de skal have mellem 10 og 15 lektioner ude på praktikskolerne om ugen og oveni også have vejledning, så er pengene hurtigt brugt op”.
Annonce:
Ikke sat tid af til samarbejde med professionshøjskolerne
I aftaleteksten står også, at de 75 millioner kroner fra bloktilskuddet skal være med til at øge ”samarbejde om praktik og praksissamarbejde mellem skolerne og professionshøjskolerne”.
Det er en god ide, men Solveig Hovgaard kan have svært ved at se, hvornår der skal være tid til samarbejdet mellem skoler og professionshøjskolerne.
”Der er ikke plads til meget andet end det, som en praktiklærer allerede tager sig af i sin årsnorm. Hvis der skal arbejdes videre med at skabe uddannelsesskoler, kunne praktiklæreren måske blive frikøbt, ligesom man gør med tillidsrepræsentanterne”, siger hun.
”I første omgang kunne Danmarks Lærerforening også kigge på, hvilke funktioner der ligger i at være praktiklærer og -koordinator med den nye aftale og finde ud af, hvordan man finder tid til dem”, opfordrer formanden.
