”Der er nogle ting, der kan løftes på tværs, men vi er også nødt til at kigge på hver enkelt uddannelse, for vi kommer med forskellige baggrunde”, siger Anneline Larsen.Foto: Jesper Knudsen
Fælles nødråb fra studerende: Det skal politikerne gøre for at få flere lærere, pædagoger, socialrådgivere og sygeplejersker
Studerende på lærer-, pædagog-, socialrådgiver- og sygeplejerskeuddannelserne giver i dag politikerne en række gode råd til, hvordan uddannelserne kan styrkes.
Professionsrettede velfærdsuddannelser skal reformeres, så flere vælger at uddanne sig til lærere, pædagoger, sygeplejersker og
socialrådgivere.
Annonce:
Sådan lyder det i regeringens 2030-plan, som blev
offentliggjort i november sidste år.
KL’s formand for børn- og ungeudvalg Thomas Gyldal Petersen har i et debatindlæg i AvisenDanmark har opfordret til, at ”regeringen tør sætte
tilstrækkeligt med løsninger i spil, så reformen bliver det vendepunkt, vi har
brug for i bestræbelserne på at få flere til at uddanne sig til og gøre
karriere som for eksempel pædagog eller socialrådgiver”.
Ambitionen er netop blevet endnu mere relevant. I
fredags kom ansøgerantallet på kvote 2. Antallet af ansøgere til
læreruddannelsen er faldet og er igen på samme niveau, som det var, før
politikerne vedtog den nye læreruddannelse. Det samme gælder de øvrige
uddannelser.
Krav om uddannede praktikvejledere
Annonce:
Forperson for Lærerstuderendes Landskreds Anneline
Larsen tager her til morgen sammen med sine forpersonskolleger på pædagog-,
socialrådgiver- og sygeplejerskeuddannelsen en tur på Christiansborg for
at aflevere de studerendes bud på, hvad politikerne kan gøre for at få flere
til at vælge de såkaldte ’velfærdsuddannelser’.
"Vi vil gerne have styrket vores uddannelser, så der
er færre, der falder fra, og der er flere, der vælger at søge uddannelserne i
første omgang. Vi vil gerne have uddannede kolleger i fremtiden, for vi kan
ikke blive de lærere, vi drømmer om, hvis der ikke er dygtige kolleger omkring
os”, siger Anneline Larsen.
”Der er nogle ting, der kan løftes på tværs, men vi
er også nødt til at kigge på hver enkelt uddannelse, for vi kommer med
forskellige baggrunde”, siger hun videre.
Selv om den nyeste læreruddannelse først trådte i
kraft i august sidste år, mener Anneline Larsen, at det er relevant at se, om
noget kan gøres bedre.
”Selv om vi har fået et markant løft og en masse
gode ting ind blandt andet mere praktik og en bedre sammenhæng mellem teori og praksis
og et højere fagligt niveau, så er der stadig ting, der ikke bliver adresseret.
Blandt andet det, at når der kommer mere praktik bliver vi nødt til at sikre,
at den praktik også er af høj kvalitet”, siger Anneline Larsen og forklarer, at
et af rådene til politikerne i udspillet er, at der kommer et krav om, at alle
praktikvejledere skal have en vejlederuddannelse, og at der bliver afsat en national
pulje til at uddanne dem.
Anneline Larsen sammenligner med sygeplejerskeuddannelsen,
hvor det i dag allerede er et krav om, at man skal være uddannet vejleder for
at være klinisk vejleder i praktikken.
Finansiering af transport til praktikken
I udspillet er der også en række råd, der går på
tværs af uddannelserne. Blandt andet undervisere, der er tæt på praksis,
forpligtende studiemiljøer, mere øvelsesbaseret undervisning og simulation og
en bæredygtig økonomi, der på trods af faldende ansøgertal sikrer høj kvalitet
på de fire uddannelser.
Annonce:
Anneline Larsen vil også gerne fremhæve rådet om at
sikre finansiering af transport til pratiksteder.
”Man kan komme i praktik langt fra både hjem og uddannelse. Lige nu
har vi en udfordring med særligt den udstrakte praktik, hvor man kan risikere
at skulle langt i en meget, meget lang periode. Det er noget, vi kan se presser
de studerende, fordi når man er i praktik har dårligere mulighed for at arbejde
ved siden af, men samtidig også har
øgede udgifter”.
Anneline Larsen forventer, at regeringens
reformudspil til professionsrettede velfærdsuddannelser kommer efter påske.