Den 15. marts er hvert år en mærkedag, der giver et godt fingerpeg om, hvor mange der gerne vil være lærer, da dagen markerer deadline for kvote 2-ansøgninger.

Fire procent færre end sidste år har i år læreruddannelsen som deres førsteprioritet. Helt konkret har 1.594 i år læreruddannelsen som førsteprioritet. Det tal var sidste år 1.665.

Dermed er ansøgertallet tilbage på niveauet før fra, der politisk blev vedtaget en ny læreruddannelse i 2022. 

Samlet set viser dagens tal et fald på fem procent i forhold til sidste år i den samlede søgning mod de fire store professionsuddannelser.

Mens læreruddannelsen sidste år var den eneste af de fire store professionsuddannelser, der kunne notere sig for en lille fremgang, er det i år sygeplejerskeuddannelsen, der skiller sig ud som den eneste af lærer-, sygeplejerske-, pædagog- og socialrådgiveruddannelsen, der har en lille fremgang. 

Den gang lød det fra forkvinde for Danske Professionshøjskoler Camilla Wang, at det med ”al tydelighed” var et tegn på, at man fra Christiansborg havde tilført flere penge til at give mere undervisning og bedre praktik på læreruddannelsen.

Men i sit daglige job som rektor for professionshøjskolen Absalon kan hun til gengæld glæde sig over en stigning i antallet af ansøgere til læreruddannelsen dér på 21 procent i forhold til sidste år. 

Men samlet set ærgrer hun sig over, at læreruddannelsen nu igen oplever et fald.

”Det ærgrer mig, at søgningen til læreruddannelsen falder i år. Jeg havde virkelig håbet, at den nylige reform af læreruddannelsen ville betyde en ny start med øget interesse fra de unge. Den udvikling lader desværre stadig vente på sig. Det er selvfølgelig noget, vi følger meget nøje. Det er nemlig helt afgørende, vi også i fremtiden har et stærkt velfærdssamfund med dygtige lærere i folkeskolen”, siger Camilla Wang. 

De lærerstuderendes forperson Anneline Larsen ser den overordnede nedgang i antallet af ansøgere til læreruddannelse som et udtryk for, at det ikke er lykkedes at gøre nok opmærksom på, at læreruddannelsen er blevet bedre. 

”Sidste sommer trådte der en masse forbedringer i kraft på læreruddannelsen – mere praktik, en styrkelse af sammenhængen og et løft af det faglige niveau og meget andet. Det tror jeg desværre ikke at særlig mange udenfor skole- og uddannelsesverdenen er bevidste omkring. Vi må spørge os selv: hvordan spreder vi den viden?”, siger hun.

Minister har varslet reformer

Ansøgertallene kommer samme dag, som Uddannelses- og Forskningsministeriet har udgivet et notat, der viser, at læreruddannelsen fortsat kæmper med et meget højt frafald.

De nyeste tal viser fra 2022, at hele 35 procent af en årgang dropper ud af studiet i løbet af læreruddannelsens fire år. Det er det højeste blandt de fire store professionsuddannelser.

Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) udtalte i slutningen af februar, at der er et omfattende reformudspil på vej, der skal gøre velfærdsuddannelserne mere attraktive.

”Det kræver strukturelle ændringer og ambitiøse reformer”, sagde ministeren til Avisen Danmark.

”Der er brug for en helt ny virkelighed"

Det er under et år siden, at der blev lavet ændringer af læreruddannelsen for at gøre uddannelsen mere attraktiv.

Men ifølge forkvinde for Danske Professionshøjskoler Camilla Wang er det hårdt brug for et løft af alle professionsuddannelserne.  

”Der er brug for en helt ny virkelighed. Det er fuldstændig afgørende, at regeringen i det varslede reformudspil går både bredt og grundigt til værks. Det er nu, vi skal finde sammen om ambitiøse løsninger, der én gang for alle gør valget af en professionsuddannelse mere attraktivt", siger hun i en pressemeddelelse. 

På Københavns Professionshøjskole er faldet af ansøgere til læreruddannelsen 14 procent i forhold til sidste år, ligesom man også kan konstatere et fald på de tre andre store professionsuddannelser.

Her siger rektor Anne Vang Rasmussen, at ansøgertallene er udtryk for, at professionsuddannelserne står ”i en meget kritisk situation".

”Det er ikke kun skidt for Københavns Professionshøjskole, men så sandelig også for hele samfundet. Daginstitutionerne i hovedstadsregionen skriger på dygtige pædagoger, skolerne mangler lærere, og sygehusene må gang på gang opgive at få besat deres ledige sygeplejerskestillinger”, siger hun i en pressemeddelelse.

Lærerstuderende håber på hjælp fra regeringen

Rasmus vil være lærer: ”Jeg vil gerne gøre en forskel"

Selvom det dermed ikke er længe siden, at Christiansborg lavede en politisk aftale om at forbedre læreruddannelse, håber de lærerstuderendes forperson Anneline Larsen, at læreruddannelsen også bliver en del af regeringens planer.

”De nyeste tal viser, at læreruddannelsen er den uddannelse af de fire, som har det højeste frafald”, siger hun.

Selvom det endnu er for tidligt at sige noget om frafaldet for de studerende, der i sommer startede på den nye læreruddannelse, ser hun allerede nu et behov for flere forbedringer.

”Der mangler uddannede praktikvejledere. Vi har virkelig kæmpet for at få mere praktik, men det er naturligvis også helt afgørende, at kvaliteten af praktikken bliver højere, og derfor er det så vigtigt, at der bliver uddannet flere praktikvejledere”, siger hun.

LL: Der er brug for flere penge til vejledere

For at det kan ske, kræver det ifølge Anneline Larsen, at regeringen tilfører penge til opgaven.

”For jeg kan konstatere, at det ikke fungerer, som det gør i dag, hvor det er kommunernes ansvar. For når kommunernes økonomi ser ud nu, er det ikke det, de prioriterer. Det er man nødt til at tage alvorligt politisk”.

De lærerstuderendes forperson peger også på, at den ekstra praktik er en dyr omgang for nogle lærerstuderende.

”Nogle lærerstuderende har meget langt til deres praktikskole, så det kan være en meget stor ekstra rejseudgift. Det kan være med til at spille ind, om man bliver forsinket eller helt falder fra, fordi man ikke kan se sig ud af, hvordan man kan få sin økonomi til at løbe rundt”.