Intelligens og talent er begreber, der fascinerer mange, skriver Charlotte Rasmussen i sit diplomprojekt fra Via University College om børn med særlige forudsætninger.  Undervejs i studiet har hun undret sig over, at så forholdsvis få af disse - trods deres særlige potentiale - sjældent opnår at præsterede på eminent niveau, fortæller hun og definerer 'eminent' som et niveau, hvor præstationerne "anerkendes af samfundet som værende på højeste niveau, og hvor indsatsen signifikant har bidraget til enten at fremme menneskehedens levevilkår eller har en historisk signifikant betydning enten inden for sit eget felt eller på flere fælles felter".

Hvorfor kun sport og kultur

Det er lykkedes Danmark at "frembringe et mindre antal personer, som indenfor især sport og kunstneriske områder har præsteret på eminent niveau, men når vi ser på antallet af akademiske præstationer, falder vores bidrag dramatisk", skriver hun og citerer den amerikanske forsker Mihaly Csikszentmihalyis spørgsmål: "The proportion of gifted children appears to be much greater than that of gifted adults; what happens to those children during the hazardous passage through adolescence?" Det bekræfter, siger Charlotte Rasmussen, "at jeg ikke står alene med min undren". Hun har opstillet følgende problemformulering: "Hvad betyder det at have 'særlige forudsætninger', og hvilken rolle spiller det i forhold til muligheden for at præstere på eminent niveau uddannelses- og/eller erhvervsmæssigt?"

I Danmark er der cirka 275.000 personer, hvis IQ er over 125 og dermed tilhører de øverste fem procent, og for at blive medlem af Mensa Danmark, skal ens IQ ligge blandt de øverste to procent.

International deler man ofte de den ene procent med højeste IQ ind i fire grupper:

Niveau 5, Extremely, (en ud af 100.000): IQ 165

Niveau 4, Exceptionally, en ud af 10.000) IQ 155

Niveau 3, Highly, (en ud af 1.000) IQ 145

Niveau 2, Moderately, (en ud af 100) IQ 135

"I international litteratur bruger ofte begrebet 'giftedness', hvor den tætteste danske oversættelse heraf vil være 'begavelse'. I begge begreber lægger implicit den opfattelse, at der er tale om noget, man har fået i gave - altså noget generisk medfødt, som overvejende er upåvirkelig af det omgivende miljø. Denne definition bruges oftest, når der er tale om verbalt/sproglige og logisk/matematiske færdigheder. Talent bruges derimod ofte om de færdigheder, som forbinder sig med praktisk/musiske udfoldelser som fx sport og de udøvende kunstarter, og inden for disse retninger er der ofte en klar opfattelse af, at talent er noget, man udvikler, og at denne udvikling påvirkes af, hvor mange timers bevist øvelse der praktiseres", skriver Charlotte Rasmussen.

Hvilke mål skal vi som samfund opstille i forhold til udviklingen af særlige forudsætninger, spørger hun. Skal vi primært have fokus på den enkeltes her og nu-behov for personlig trivsel og udvikling? Eller skal der fokuseres mere på at udvikle de særlige forudsætninger, så individer med særlige forudsætninger kan nå frem til eminente præstationer til samfundets gavn og glæde?

Folkeskoleloven nævner ikke specifikt elever med særlige forudsætninger, men sætter alene fokus på at "fremme den enkelte elevs alsidige udvikling". I for eksempel Singapore lægger man derimod vægt på "nurturing gifted individuals to their full potential for the fulfillment of self and the betterment of society".

Hermed gøres opmærksom på, at man ikke bare anerkender gruppen med særlige forudsætninger, men at samfundet ønsker også at støtte udviklingen af børnenes potentiale bedst mulig, både for deres egen skyld og for samfundets skyld. I diskussionen, om hvilken vej man skal tage, dukker der nogle spørgsmål op, som det er værd at grunde over, mener Charlotte Rasmussen:

-  Om vi som samfund ikke har en forpligtelse til - både over for børn med særlige forudsætninger, og af hensyn til den resterende del af samfundet - at sørge for at børn med særlige forudsætninger får langt større og mere optimale muligheder for at udvikle deres potentiale - ikke blot i teoretiske termer omkring undervisningsdifferentiering, men i reelle individuelt tilpassede tiltag?

-  Hvad vi som samfund forventer at opnå, hvid vi stiller sådanne muligheder til rådighed?

-  Om børn med særlige forudsætninger, hvis samfundet stiller de særlige muligheder til rådighed for dem, til gengæld har en vis forpligtelse til at bruge deres særlige forudsætninger i form af for eksempel bestemte valg af uddannelse og karriere?

Investering i børn med særlige forudsætninger

Jeg er på ingen måde fortaler for, at disse børn skal tvinges til at vælge bestemte uddannelsesbaner og karrierer, det vil sikkert både fremmane billeder af mere diktatoriske samfund og generelt falde de fleste danskere for brystet, understreger Charlotte Rasmussen. "Men det er jo ofte nok blevet meldt ud, at fremtiden for det danske samfund og dets velstand forventes at basere sig på kreativitet, innovation og viden, så der er vel intet obskurt i at se på, hvordan vi samlet set optimerer cost-benefit på dette område, og heri indgår efter min mening en diskussion af, om - og i så fald hvordan - vi i højere grad kan optimere udbyttet fra den 'menneskelige kapital', skriver hun.

Der er en klar sammenhæng mellem opvækstmiljø og uddannelses- og erhvervsmæssige bedrifter, så upåagtet af IQ og særlige forudsætninger kan det være meget svært for den enkelte at bryde den sociale arv ved egen hjælp. Det er derfor oplagt at gøre en indsats på dette område, mener hun. Der er nok ingen tvivl om, at det på den korte bane vil kræve enten omrokering af eller forøgelse af de resursemæssige tildelinger, hvis man ønsker at gøre en mærkbar indsats for at højne disse børns muligheder, "men vi skylder hinanden at tage diskussionen om, om det på længere sigt ikke vil være en værdifuld investering med mulighed for potentielt set meget store afkast", skriver hun og til føjer, at sådanne undersøgelser hende bekendt aldrig er foretaget.

Et andet aspekt i forhold til at fremme mulighederne for børn med særlige forudsætninger ligger i det faktum, at langt de fleste fastholdes i at følge den almindelige aldersopdelte undervisning fra 0. til 9.klasse. "Enkelte (som eleven i projektets case) får lov at blive accelereret en enkelt klasse, for på den måde at opnå større intellektuelle udfordringer, men alle forventes at følge undervisningen i alle fag, og dermed er der i den danske grundskole stor fokus på bred og mere generel læring". Men for børn med "områdespecifikke særlige forudsætninger kan det være 'dræbende' for motivationen og interessen, hvis man berøves muligheden for at fordybe sig, og måske kvæler man allerede her det spirende potentiale for på sigt at præstere på eminent niveau".  Også her synes det oplagt at få undersøgt ulemper og fordele ved "allerede på grundskoleniveau at lade børn med særlige forudsætninger specialisere sig med en mere homogen gruppe med samme interesser og forudsætninger, og på den måde i højere grad optimere og finpudse deres områdespecifikke særlige forudsætninger".  At få lov at fordybe sig i noget, som virkelig interesserer en, fremmer nemlig sandsynligheden for flow og skaber grobund for større trivsel og lykke for den enkelte, mener Charlotte Rasmussen og henviser til Seligmans Perma-model, som handler om, hvordan mennesker "mere langsigtet kan optimere vores lykke, fokuserer på positive følelser (P), engagement (E), nære relationer (R), mening (M) og det at lykkes med noget (A), og i hvert fald E,M og A er direkte påvirkelig ved muligheden for at fordybe sig og komme i flow".  Mennesker, der trives og er lykkelige, er både mere energiske, produktive, motiverede og passionerede, skriver hun og understreger betydningen af motivation og passion.

Samspil mellem mange faktorer

Særlige forudsætninger - såvel generelle som områdespecifikke - er af betydning i udviklingen af særlige forudsætninger til eminent præstation, og disse særlige forudsætninger udvikles gennem hele livet "i en dialektisk proces, der rummer såvel en emergens og en epigenetisk del", men de kan ikke stå alene, og andre faktorer spiller en ikke ubetydelig rolle, skriver Charlotte Rasmussen. Det er altså ikke alene et spørgsmål om arvellermiljø, men derimod et spørgsmål om arvogmiljø. Og særlige forudsætninger kan kun resultere eminente præstationer, når seks faktorer, høj intellektuel begavelse, motivation/vedholdenhed, kreativitet, resurser, deliberate practice og tilfældigheder - griber harmonisk ind i hinanden, konkluderer hun. ('Deliberate practice' handler om, at øvelse, øvelse, øvelse gør mester!)

Nogle af de redskaber, man kan bruge for at fremme disse faktorers harmoniske samspil, handler blandt andet om den rette kognitive stimulering, psykosocial coaching, brugen af motivationsteorier og resursetildelingen. Det handler også om at tage udgangspunkt i børnenes personlige interesse og skabe en undervisning, hvor der er plads til at fejle, for herigennem at skabe rum til innovativ og kreativ udvikling, argumenterer hun. "Men at vide, både hvilke faktorer, der skal supporteres for at fremme udviklingen fra særlige forudsætninger til eminente præstationer, og også hvordan de kan supporteres, er ikke det samme som at sige, at det kommer til at ske".

At det "rent menneskeligt" er en stor fordel at investere i børn med særlige forudsætninger som gruppe, er der vist ingen tvivl om, mener Charlotte Rasmussen, "men som samfund mangler vi stadig at afklare, i hvor høj grad investering i denne gruppe på længere sigt kan 'betale sig' økonomisk såvel som samfundsmæssigt, og det er en forskning som vil være interessant at følge, når og hvis den iværksættes", slutter hun.

Se hele projektet til højre under EKSTRA: Særlige forudsætninger - et det vejen til eminente præstationer?