Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.

Måden vi taler om nyuddannede lærere har afgørende betydning for, hvordan de bliver mødt på de enkelte skoler, når de kommer i arbejde. Når fortællingerne går på, at de nye lærere ikke er klædt ordentligt på til virkeligheden, eller at de mangler de rette kompetencer for at kunne navigere i lærerprofessionen, kan det få negative konsekvenser. Det kan påvirke, hvordan nyuddannede modtages og kommer til at fungere i arbejdslivet.

Hvis vi derimod vender fortællingen på hovedet, og i stedet vælger – og det er et valg – at se nyuddannede som en ressource for skolen og en kilde til innovation og udvikling, kan det være med til at skabe forandring.

Der er ingen tvivl om, at overgangen fra studieliv til lærerliv kan være hård. Det betyder dog ikke, at de nyuddannede lærere ikke er kompetente eller mangler redskaber til at håndtere lærerjobbet. De har bare brug for systematik og vejledning ud fra individuelle behov.

Manglende struktur og rammer

Nyuddannede lærere har forskellige vejledningsbehov, men det betyder ikke, at kommunerne og skolerne skal lade være med strukturere og rammesætte starten på arbejdslivet. Manglende systematik og struktur i overgangen til arbejdslivet betyder netop, at de nye lærere for eksempel selv skal efterspørge en mentor eller det anbefalede timetal beskrevet i overenskomsten for lærernes arbejdstid. Nogle nyuddannede føler sig ikke som en del af lærergruppen, mens andre oplever, at det er vanskeligt at få vejledning om konkrete udfordringer i lærerjobbet.

I mit speciale har jeg – sammen med min specialemakker – undersøgt oplevelsen af overgangen til arbejdslivet for nyuddannede folkeskolelærere og sygeplejersker. Gennem observationer og interviews har jeg fulgt nyuddannede læreres hverdag på forskellige folkeskoler.

Jeg tror på, at det kan blive en udfordring, hvis standardiserede dokumenter bliver pejlemærket for, hvordan nyuddannede lærere skal modtages. Nogen vil have glæde af at indgå i co-teaching med en erfaren lærer, andre ønsker sparring i forhold til skole-hjem-samarbejdet eller klasseledelse. Vi har i stedet fundet frem til tre vigtige opmærksomhedspunkter, hvor man kan forbedre den nyuddannedes overgang til arbejdslivet.

• En støttende skolekultur

Kollegaer, der bakker op, og et uformelt miljø, hvor den nyuddannede kan dele sine oplevelser som nyuddannet lærer. Det kan være med til at skabe høj trivsel, hvis man føler sig som en del af et kollegialt fællesskab, hvor ledelsen også er synlig og tilgængelig.

• Rammer og struktur for opstarten

Hav gerne en plan for den nyuddannedes opstart, hvor praktiske informationer også indgår. Blandt andet skolens værdigrundlag, arbejdsformer og undervisningsportaler. Man kan overveje at tildele den nyuddannede en uddannet mentor, der har tid og lyst til at være sparringspartnere.

• De gode fortællinger og fællesskaber

De kan være altafgørende og skabe selve fundamentet for skolekulturen. Inddrag de nye lærere i de faglige fællesskaber, hvor de kan få lov til at komme med input og nye ideer til spændende undervisningsforløb eller pædagogiske tiltag.

Deltag i debatten - send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk