"Vores verden er trådt ind i en tid med dramatiske forandringer - en tid med klimakrise, digital revolution og stigende ulighed. Nu mere end nogensinde har folk brug for relevant viden og fædigheder af høj kvalitet, som kun veludstyrede, tilgængelige og forandrede uddannelsesystemer kan give dem. Først og fremmest har de brug for de bedst mulige lærere".

"Alligevel står vi dag foran en dramatisk lærermangel, og millioner af lærere mangler den støtte, de færdigheder og regelmæssige uddannelse, som de har brug for for at kunne imødekomme kravene fra uddannelsessystemer i hastig forandring".

Sådan lyder forklaringen fra FN's generalsekretær António Guterres på, hvorfor han sidste sommer nedsatte et panel til at komme med anbefalinger til at imødegå den globale mangel på lærere.

Panelets anbefalinger er netop blevet præsenteret på et møde i Johannesburg i Sydafrika.

Anbefalingerne er opdelt afsnit. Det handler om, at det skal gøre muligt at forandre lærerprofessionen - dels anbefalinger til at sikre børn de nødvendige opvækstforhold til at kunne lære og sikre lærerne gode løn- og arbejdsforhold og faglige rettigheder. 

Det handler om at investere i lærere. Og det handler om at fremme lighed, diversitet og inklusion, herunder sikre rimelige arbejdsforhold for lærere i krigs- og kriseområder. Og så handler det om at højne lærerprofessionens værdighed og status.

"Love og regler bør sikre lærerne handlekraft og autonomi baseret på viden, kompetencer og ansvarlighed inden for uddannelsesmålsætningerne og bør fostre et klima af tillid og respekt mellem skolemyndigheder, lokalsamfund, elever og lærere. Regeringer bør sikre, at lærere og deres organisationer kan deltage i social dialog, herunder kollektive forhandlinger og dialog om politik og regler inden for alt, hvad der påvirker professionen". 

"Nu skal vi sikre os, at vores regeringer lytter efter"

Der er anbefalinger om lærerefteruddannelse, livslang læring og til lærernes rolle i at gøre eleverne til aktive deltagere i et demokratisk samfund og fremme bæredygtighed og om at give lærere mulighed for at lede og blive ledere. 

Og så er der et afsnit om teknologi som transformerende kraft i uddannelse, som lærere og elever skal have adgang til og gavn af, men også kontrol med. 

"Regeringer bør udvikle politikker for uddannelsesteknologi gennem social dialog. Sådan politikker skal sikre bæredygtig og retfærdig anskaffelse og udvikling af teknologi, autonomi i forhold til indholdet og involvering af læreprofessionen og studenterorganisaioner i design, afprøvning og evaluering af kunstig intelligens-værktøjer, der overvejes til brug i undervisningen. Udviklingen af sådane værktøjer skal baseres på pædagogisk praksis, læreplaner og kontekst-overvejelser og skal imødekomme behov hos lærere og lærende. På intet tidspunkt bør teknologi erstatte den menneskelige relation med læreren". 

Panelet og dets anbefalinger er noget, den internationale lærerorganisation EI med præsident Susan Hopgood i spidsen har arbejdet for længe: 

“For første gang nogensinde har et FN-High-Level Panel undersøgt lærernes rolle og de behov, vi har for at kunne udføre vores arbejde. I et markant gennembrud er vores budskab blev modtaget i bred konsensus. Panelets anbefalinger giver os et nyt sæt redskaber til for alvor at transformere uddannelse. Nu skal vi sikre os, at vores regeringer lytter efter”, lyder det fra Susan Hopgood, der har siddet med i panelet.