Uddannelsesminister Morten Østergaard tror på, at optagelsessamtalerne vil mindske frafaldet.
Foto: Maria Becher Trier
LL: Adgangskrav gør ingen forskel
Økonomisk trængte læreruddannelsessteder skal via optagelsessamtaler afgøre, om ansøgere med en halvskidt studentereksamen er egnede til at gennemføre læreruddannelsen eller ej. De bliver nødt til at gå efter pengene, vurderer de lærerstuderende. Opdateret med kommentarer fra rektorkollegiet.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Læreruddannelsen skal have større prestige og anerkendelse, så den bliver attraktiv for flere dygtige studenter. Desuden skal det store frafald på særligt uddannelsens første år mindskes. Det er et af forligspartiernes mål at stille krav om et studentereksamensgennemsnit på 7. Ansøgere, der ikke lever op til kravet, skal igennem en ptagelsessamtale.
Læreruddannelses-forlig på plads med adgangsbegræsning
Det er professionshøjskolerne selv, der fastsætter indhold og omfang af samtalerne, og det er også dem, der afgør, hvorvidt ansøgerne er egnende. Formand for de lærerstuderende Tobias Holst tror ikke, det vil ændre på, hvem der får mulighed for at komme på læreruddannelsen. Læreruddannelsernes økonomi er nemlig afhængig af antallet af lærerstuderende.
LL: Adgangskrav gør ingen forskel
"Der bliver ingen reel ændring. Læreruddannelsesstederne bliver nødt til at gå efter at få penge i kassen", siger Tobias Holst, som hele tiden har været modstander af planerne om adgangsbegræning som måden at løse læreruddannelsens problemer.
Politikere har tillid til læreruddannelsesstederne
Uddannelsesminister Morten Østergaard tror på, at optagelsessamtalerne vil mindske frafaldet.
"Det handler om at sortere dem fra, der alligevel falder fra", siger han.
Venstres videnskabs- og forskningsordfører Esben Lunde Larsen anerkender problematikken.
"Vi følger det her meget nøje, så vi sikrer, at professionsuddannelserne ikke bare optager alle, der vil optages. I første omgang viser vi professionsuddannelserne tillid, og så har vi lagt ind i evalueringen i uddannelsen, at hvis det ikke virker, så tager vi det op".
Konservatives uddannelsesordfører Mai Henriksen er også opmærksom på, at der i aftalen ikke er sikkerhed for, at læreruddannelsen kun optager egnede ansøgere:
"Hvis det viser sig, at frafaldet er det samme og der ikke sker noget, så tager vi det op i forligskredsen igen med henblik på nogle initiativer - det kunne eksempelvis være en form for stopprøver, så man sørger for at få skilt fårene fra bukkene".
Opdateret 14:33: Rektorer: Præmissen er forkert
"Problemet med at opretholde kvalitetskravet er sendt ud til os", lyder reaktionen fra formanden for Professionshøjskolernes Rektorkollegium, Erik Knudsen. "Jeg kunne godt have levet med, at man havde sendt alle ansøgere gennem en optagelsessamtale for at sikre, at de er motiverede og for at afstemme deres forventning med professionshøjskolernes. I stedet har man lavet en kobling, hvor man sætter lighedstegn mellem den studerendes adgangsgivende snit, og om man bliver en god eller en dårlig lærer, og de to ting hænger i hvert fald ikke sammen. Der er nogle uheldige komplikationer, og det kan udfordre os og den læreruddannelse, vi skal udbyde i fremtiden".
"Det er aldrig set, at man kan gøre en uddannelse attraktiv ved på forhånd at gøre det svært at komme ind. Hvorfor tror man, at en særregel for én ud af flere hundrede videregående uddannelser giver en effekt i den retning, man gerne vil have? Det har jeg svært ved at turde tro på", lyder det fra rektorformanden.
Læs mere
Læreruddannelses-forliget