24 år gammel og knap færdiguddannet gik lærerstuderende Hannes Dau i går på Folkemødets Politikens scene, hvor semifinalen i DM i Debat blev afholdt. Her fik han topkarakterer på sin indledende tale men røg ud under debatrunderne, som blandt andet handlede om folkeskolen. Hannes Dau var den eneste deltager uden partipolitisk tilhørsforhold.

"Jeg deltog for at udfordre mig selv, og jeg kom bestemt ud af min komfortzone. Det har været sjovt, men bestemt ikke trygt", siger Hannes Dau, der er ærgerlig over at ryge ud lige før finalen, men glæder sig til at drikke øl med sine venner, nu når han ikke skal være finale-klar.

Folkemødet: Over 70 debatter om folkeskolen

En af debatterne i går handlede om inklusion, en af Hannes Daus mærkesager. Han mener, inklusionen har slået fejl på den måde, at inklusionselever bliver betragtet som besværlige. Nogle, der skal opbevares, så de kan gøre så lidt skade som muligt.

"Jeg oplevede det i praktikken. At nogle af eleverne blev behandlet som særlige, og de andre elever fik at vide, at de skulle passe på med at sige eller gøre bestemte ting i nærheden af den elev", siger Hannes Dau.

Konkurrencen afholdes i samarbejde mellem DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd og Politiken.

Inklusion skal ikke være opbevaring

Han vil gerne prøve at ændre diskursen omkring inklusion. Hvor Hannes Dau nu oplever lærernes opfattelse af inklusion som et problemfyldt tiltag, burde det i højere grad italesættes som en naturlig praksis med fokus på at udnytte alle elevernes styrker. Han ved godt, at inklusionsudfordringen i praksis er hård, men han mener alligevel, at man kunne gøre mere for at ændre synet på udfordringen.

Hannes Dau trækker især på sine erfaringer fra spejdermiljøet, hvor han har været i 16 år.

"Når man er i skoven som spejdere, er der en opgave til alle. Opgaverne er måske ikke alle lige komplicerede, men de er lige vigtige. Nogle skal hugge brænde, andre skal tænde bål og lave mad, og i en spejderpatrulje har alle på den måde en opgave, som får det hele til at hænge sammen", siger Hannes Dau.

Den metode prøver han altid at tænke ind i et klasserum, fortæller han.

"Jeg synes, det er spild af potentiale, at tendensen lige nu er, at det kun er de boglige med gymnasiepotentiale, der har værdi for fællesskabet. Det synes jeg er helt forkert. For det spejler sig i den verden, eleverne vokser op i. De skal da vænnes til, at den hjemløse nede på gaden eller håndværkeren har lige så meget værdi som akademikeren. Det er inklusion i den virkelige verden, men det skal starte i folkeskolen. Og den opgave bliver slet ikke løst, så længe skolerne ikke har resurser til at uddanne lærerne til det".

Folkeskolen har udfordringer - men også muligheder

Hannes Dau er oprindeligt fra Sydslesvig, men studerer i København på Campus Carlsberg, hvor han i næste uge tager sin sidste eksamen og bliver færdiguddannet. Han har linjefagene matematik og alle de naturfaglige fag, som han har mulighed for at uddanne sig i gennem et Lundbech-fondsstøttet projekt, som blev sat i søen for at styrke naturfagsundervisningen. Han har fået job på Sankt Annæ Gymnasiums folkeskoleafdeling.

Hannes Dau glæder sig til at komme ud i den virkelige verden.

Hvad hvis folkeskolen ikke fandtes?

"Vi taler meget om udfordringerne ved folkeskolen lige nu - med rette. Men der er bestemt også muligheder. Der, hvor jeg skal arbejde, eksperimenterer de meget med at skelne skarpt mellem lærings- og præstationsrum for at skabe trygge rammer for eleverne, og det glæder jeg mig rigtig meget til at være med til", siger han.

En af hans mange faglige missioner er at nedbryde lidt af den præstationskultur, der præger folkeskolen.

"Folkeskolen skal være der, hvor man må være nysgerrig og ikke nødvendigvis får 12 for at få det rigtige svar. Der skal være mulighed for at søge nye muligheder og begå nogle fejl og ikke have karakterer hængende over hovedet. Sådan tror jeg vi uddanner de mest engagerede og lykkelige samfundsborgere".