Undervisningsaktiviteter, folkestyret og højskolelivet er hovedelementer i læreruddannelsen på Den frie Lærerskole i Ollerup på Fyn. Skolen uddanner især lærere til efterskoler, friskoler og højskoler.

»Det er ikke bare en uddannelse, hvor man lærer at undervise godt, men også et sted, hvor man lærer at fungere i folkestyret. Vi skal lære eleverne at blive gode til at tage beslutninger, og det gør vi ved, at de studerende er med i alle centrale beslutninger på skolen«, forklarer Thorstein Balle, forstander på Den frie Lærerskole.

Hver onsdag er lektionsfri på lærerskolen, og alle lærerstuderende og ansatte har mødepligt til stormødet. Her hersker demokratiet, for eksempel når alle vedtager undervisningsbudgettet eller diskuterer forbedringer af uddannelsen.

Da Den frie Lærerskole blev oprettet i 1949, var det som en holdningsskole stærkt inspireret af Grundtvig og friskolepioneren Christen Kold. Lærerskolen lægger stadig vægt på højskolelivet:

»Vores studerende skal vænnes til at være kultursættende. De skal være gode til at arrangere og gå ind i sociale events. Det lærer de ved at stå for nogle af skolens traditionsrige arrangementer. For eksempel bruger anden årgang tre til fire dage på at arrangere modtagelse af førsteårsstuderende - den såkaldte dåbsfest«, fortæller forstanderen.

Den almindelige læreruddannelse skulle hellere fastholde seminariekulturen i stedet for at gå i retning af et universitetsstudium, mener Thorstein Balle.

»Vi må for alt i verden ikke henlægge studiet til et par timer om dagen. Man bliver lærer sammen med andre. Det er en personlig sag, men ikke et individuelt projekt«, understreger han.

»Det er ikke lærernes manglende faglighed, der er årsag til problemerne i folkeskolen. Den almindelige læreruddannelse er ved at blive tømt for lærerpersonligheder. Jeg underviste for mange år siden på seminariet, og dengang betød ens identitet også noget i forhold til det sted, man gik på«.

Den frie Lærerskole prioriterer, at underviserne er akademikere med erfaring fra undervisning af børn og unge, så de bedre kan hjælpe de studerende med en refleksionsproces, der forbinder teori og praksis.

Tre gange i uddannelsen er de studerende i praktik. På første og andet år varer praktikken tre uger. Efter to år på Den frie Lærerskole skal de studerende et år i praktik, hvor de skal søge en almindelig stilling på lige vilkår med færdiguddannede lærere.

»Praktikken skal ikke opfattes som en øvelse i at være lærer. Det er at være lærer. De skal få en oplevelse af, hvordan det er at have ansvar for undervisningen. Det lærer man ikke af at være i praktik i en gruppe, som en lærer følger hele tiden«, mener Thorstein Balle. Han fortæller, at de studerende kommer tilbage efter det år med en helt anden tilgang til studiet.

»De ved meget mere, hvor deres personlige sko trykker, og derfor har de også meget bedre mulighed for at definere deres slutuddannelse meget præcist i forhold til deres behov og mangler«, forklarer han. |