"Vores indspark skal ses som et oplæg i forbindelse med evalueringen. Derfor har vi gentaget dem i de seneste fire år, for det er nødvendigt, at vi strammer fagfagligheden op", siger Hans Krab Koed, som står i spidsen for læreruddannelsens censorformandskab.
Foto fra laerercensor.dk
Tre år i træk: Det halter med fagfagligheden på læreruddannelsen
Fagdidaktikken står stærkt, men for tredje år i træk lider fagfagligheden på læreruddannelsen, konkluderer censorformandskabet i sin årsrapport. Der er dog fremgang at spore, også i forhold til at få de studerende til at skrive bachelor i et af folkeskolens fag.
Censorformandskabetsårsberetning
Årsberetningen fra censorformandsskabet ved læreruddannelsensamler op på de særlige forhold, der har haft betydning forlæreruddannelsens kvalitet, som den viser sig ved uddannelsenseksterne prøver i årets løb. Den er baseret på censorernesrapporter fra gennemførte prøver samt institutionerneskarakterindberetninger og har fokus på de temaer, somcensorformandskabet løbende arbejder med.
Beretningen dækker fra 1. september 2017 til 31. august 2018.Beretningen er blevet til på baggrund af 18.827 prøvebegivenhedermod 21.878 sidste år. Faldet skyldes dels færre lærerstuderende endtidligere, dels at de studerende har færre prøver i de pædagogiskefag. Fra tre obligatoriske: pædagogik, psykologi og almen didaktiktil nu kun én samlet prøve.
Ved sommereksamen i 2018 lavede 708 studerende etbachelorprojekt med tilknytning til et undervisningsfag - svarendetil 49 procent - mens 743 studerende løste opgaven inden for detpædagogiske fagområde - svarende til 51 procent.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Ifølge censorerne står fagfagligheden svagere end fagdidaktikken på læreruddannelsen. Den tendens pegede censorformandsskabet både på i 2016 og 2017, og nu gør formandskabet det igen i sin årsberetning for 2017-2018.
Censorer slår alarm over lavt fagfagligt niveau blandt kommende lærere
"Sidste år kritiserede rektorer os for, at vores tal ikke var grundige nok, så for at være mere tydelige har vi bedt censorerne om at vurdere både fagdidaktikken og fagfagligheden på en skala fra et til fem. Ingen synes, at fagfagligheden er i top, og det er med til at underbygge det, vi hele tiden har sagt, nemlig at fagfagligheden står svagere end fagdidaktikken", siger censorformand Hans Krab Koed.
Rektor Camilla Wang fra Professionshøjskolen Absalon rejste kritikken af censorformandsskabets konklusioner på folkeskolen.dk, og noget har hun fået ud af det, erkender Hans Krab Koed.
Rektor: Spinkelt grundlag for censorkritik
"Sidste år kaldte vi det alarmerende. I år bruger vi ikke så voldsomt et udtryk. Nu siger vi, at det er bekymrende".
Tidligere så det modsat ud. Dengang havde mange studerende det svært med fagdidaktikken.
"Øvelsen med at styrke fagdidaktikken kan have været nødvendig, også fordi didaktik og organisering af undervisning har overførselsværdi fra fag til fag. Desuden har de studerende ikke et fag i didaktik og pædagogik som før i tiden, men nu må vi prøve at samle op på fagfagligheden, så vi kan få balance i tingene", siger censorformanden.
Flere laver bacheloropgave om folkeskolens fag
Med ændringen af læreruddannelsen i 2013 blev det muligt for de studerende at skrive det afsluttende bachelorprojekt om en almen pædagogisk problemstilling fremfor et undervisningsfag.
Det har været så populært at drible uden om fagene i folkeskolen, at Hans Krabbe Koed allerede slog alarm over udviklingen i 2016. Alligevel blev det værre året efter. Det fik sidste år daværende forsknings- og uddannelsesminister Søren Pind (V) til at slå fast i et hyrdebrev til professionshøjskolerne, at bachelorprojekterne skal tage tydeligt afsæt i folkeskolens praksis.
Løftet pegefinger fra ministeriet om bacheloropgavene
I år er der så fremgang at spore. Hvor 44 procent af de lærerstuderende sidste år skrev om et af folkeskolens fag, er det nu steget til 49 procent.
"Fremgangen skyldes blandt andet, at vi italesætter over for underviserne på læreruddannelsen, at der skal fokus på folkeskolens fag i bachelorprojekterne. Jeg underviser i kristendomskundskab, og her gør jeg meget ud af at fortælle de studerende, at jeg ikke primært er interesseret i, hvordan de vil organisere undervisningen. Jeg vil høre om det fagfaglige og fagdidaktiske indhold. Den tilgang er ved at sprede sig, så vi er på rette vej", vurderer Hans Krab Koed.
Titlen på en bacheloropgave kan være misvisende
Ideelt set bør 80 procent af bacheloropgaverne handle om et fag, mener censorformanden.
"Tidligere kunne de studerende kun lave opgave om fagene, men så fik vi lov at lave et forsøg med det almen didaktiske, og det var godt".
At flere studerende laver opgave om et fag, betyder dog ikke altid, at opgaven lever op til etiketten. Som en censor bemærker i årsrapporten: "Jeg var noget overrasket over, at der ikke var fokus på det fag, som bacheloropgaven var tilknyttet. Jeg havde håbet, fokus var på naturfagene, som er mit speciale".
Lærerstuderende: Vi er gode inden for de rammer, uddannelsen giver os
Flere censorer har oplevet, at opgaven i et fag reelt handler om noget almen pædagogisk.
"Det hænger formentlig sammen med, at de studerende ikke har ret mange timer til vejledning, og så placerer de alle timer hos én vejleder. Hvis de så vælger en pædagogisk vejleder, bliver den fagfaglige vejledning ikke særlig skarp", siger Hans Krab Koed.
En anden årsag er, at de studerende er optaget af, hvordan de skal klare sig i folkeskolen i forhold til klasseledelse og organisering af undervisningen.
"Det vil de gerne øve sig i, og det kan man ikke fortænke dem i. Men de kan ikke organisere sig ud af alt. De er også nødt til at have en faglig viden at hænge undervisningen op på, og her kan man kritisere os undervisere for, at mange af de tekster, vi bruger, ikke er videnskabelige nok. Vi skal stille større krav til de studerende, så det bliver naturligt for dem at anvende forskningslitteratur i deres bacheloropgave".
Svært at administrere én fælles karakter i sprogfag og matematik
Formandsskabet gentager også sig selv i en tredje hovedkonklusion, nemlig at der bør gives særskilte karakterer for den skriftlige prøvedel i sprogfag og matematik.
"Problemet er, at den mundtlige præstation let kommer til at trække den skriftlige op. Vi har ganske vist fået at vide af ministeriet, at de studerende skal bestå den skriftlige del for at kunne bestå den mundtlige, men hvis en studerende klarer sig fremragende til den mundtlige eksamen, er det svært at abstrahere fra. Det kan godt være, at den skriftlige præstation trækker karakteren lidt ned, men ligefrem at dumpe vedkommende er svært. Censorer er også mennesker", siger Hans Krab Koed.
Formandskabet fremhæver også, at fagene pædagogik og lærerfaglig (PL) og almen dannelse: Kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab (KLM) har vanskeligt ved at rumme de mange kompetence-, færdigheds- og vidensmål, der er blevet samlet i fagene. Ikke mindst til prøven, hvor der er tendens til at fokusere på netop de kompetencer, der har været på spil i den allersidste undervisning.
Det er også et problem, at de obligatoriske moduler med KLM svinger fra 10 til 17 ECTS-point.
Indspark skal ses som oplæg til evalueringen af læreruddannelsen
Læreruddannelsen blev senest ændret med virkning fra 2013, og Uddannelses- og Forskningsministeriet præsenterer en evaluering af uddannelsen i december i år.
Samlet set er det en spændende uddannelse, men der er plads til forbedringer, sammenfatter censorformanden.
"Vores indspark skal ses som et oplæg i forbindelse med evalueringen. Derfor har vi gentaget dem i de seneste fire år, for det er nødvendigt, at vi strammer fagfagligheden op", siger Hans Krab Koed.
Du kan læse censorformandsskabets årsberetning via dette link:
Læs mere
Censorformandsskabets årsberetning