Nye optagelseskrav til læreruddannelsen har kostet 762 studerende

I 2013 var der for første gang kunstig adgangsbegrænsning til læreruddannelsen i form af et krav om en adgangskvotient på mindst et 7-tal for at blive optaget i kvote 1. Det betød - trods forlænget kvote 2-frist og et stort efteroptag efter sommerferien - at færre begyndte på læreruddannelsen. Med opgørelsen af søgningen fra i lørdags tyder alt på, at den nedadgående tendens fortsætter.

Formanden for rektorerne Erik Knudsen fra UC Lillebælt kan kun gisne om årsagerne: "Sidste år så vi, at 20 procent af ansøgerne aldrig dukkede op til optagelsessamtale. I det lys kan det tolkes sådan, at de unge har indset, at der ikke er nogen gratis billetter, og der ikke er nogen grund til at søge, hvis man ikke er reelt interesseret. En anden forklaring kan være, at budskabet er slået igennem om, at vi nu stiller større krav på læreruddannelsen, og at det så forhåbentlig modsvares af en stigende søgning i kvote 1. Jeg kan ikke afvise, at ansøgningstallet også er påvirket af en turbulens, der har været omkring folkeskolen. Men normalt er de unge ret resistente over for den slags", siger Erik Knudsen.

Kan det blive svært at bevare alle læreruddannelsessteder, hvis der ikke sker en stigning i kvote 1-søgningen til sommer? "Det er klart, at det kan blive en diskussion. Men det forholder vi os til, når den tid kommer", siger Erik Knudsen.

I den kommende tid holdes optagelsessamtaler for at afklare, om de godt 1500 ansøgere med mindre end 7 i gennemsnit, har motivation og kompetencer til at klare en læreruddannelse. 5. juli er der så ansøgningsfrist til kvote 1, hvor kravet er et studentereksamensgennemsnit på mindst 7. Og sidste år var der så et markant efteroptag efter sommerferien, hvor unge, der fx var blevet afvist på drømmeuddannelsen, søgte ind på de ledige pladser på læreruddannelsen.

488 ledige pladser på læreruddannelsen er besat