Emnet er en decideret klassiker, når lærer og debatvært på folkeskolen.dk Anders Thorsen hvert år til nytår udgiver sin liste over ting, som i løbet af de foregående 365 dage er blevet foreslået sat på skoleskemaet.
Nogle gange hedder det privatøkonomi, andre gange finansielle kompetencer og andre gange igen finansiel dannelse.
Men budskabet er ikke til at tage fejl af: Eleverne i den danske folkeskole bør lære mere om, hvordan de forvalter deres penge.
Nu viser en ny Pisa-undersøgelse, at de danske 15-årige internationalt set er nogle af dem, der alleroftest støder på finansielle begreber og opgaver i løbet af deres skolegang.
73 procent af de danske elever fortæller i Pisas spørgeskemaundersøgelse, at de har mødt finansielle begreber og opgaver i matematikundervisningen. 68 procent fortæller, at de har haft det i samfundsfag.
Gennemsnit for OECD-landene i undersøgelsen er henholdsvis 44 og 30 procent.
Og ikke nok med at de danske elever bliver præsenteret for privatøkonomi i undervisningen, de ligger også med helt i toppen i den del af undersøgelsen, hvor deres finansielle kompetencer bliver sat på prøve.
Privatøkonomi er på skoleskemaet
Spørger man formand i Danmarks Matematiklærerforening Jens Peter Christensen sætter Pisa-undersøgelsen to streger under én ting: Privatøkonomi og finansielle kompetencer er allerede på skoleskemaet.
Undersøgelsens resultater kommer ikke bag på matematiklærerformanden. Dels har emnet i flere år været en del af læseplanerne. Desuden har flere initiativer med fokus netop på penge og privatøkonomi set dagens lys de seneste år, påpeger han:
"Vi i Danmarks Matematiklærerforening, Finans Danmark og Alinea samarbejder for eksempel om Pengeugen. Danske Skoleelever har med støtte fra Danske Bank lavet Peng Pong. Og jeg er sikker på, der findes andre. Så der er fokus på det og har været det i nogle år".
Når forslagene om privatøkonomi på skoleskemaet dukker op, er det som regel i kølvandet på undersøgelser, der viser, at danske unge for eksempel er overrepræsenteret i RKI og i ludomanistatistikkerne.
Og at danske unge i forvejen scorer højt internationalt, når det kommer til finansielle kompetencer, betyder da heller ikke, at det ikke kan blive bedre, påpeger Jens Peter Christensen.
"Man kan altid diskutere, om tingene skal gøres på en anden måde, men kendskab til området har de unge i hvert fald. Og jeg synes faktisk, det er et område, hvor vi har succes. Man glemmer nogle gange at nævne, at antallet af unge dårlige betalere faktisk er faldet ret meget de seneste ti år", siger han.
Også glæde i samfundsfag
Også i Foreningen af Lærere i Samfundsfag og Historie (Falihos) glæder formand Jakob Ragnvald Egstrand sig over undersøgelsens resultater.
"Der har været meget fokus på at forhindre, at unge tager dårlige økonomiske valg i forhold til privatøkonomi, og at lærerne har svært ved at undervise i økonomi. Undersøgelsen viser, at eleverne møder kompetent samfundsfagsundervisning", lyder det i en skriftlig kommentar til folkeskolen.dk.
Samfundsfagslærernes formand påpeger desuden, at danske unge igen og igen topper ranglisterne over viden om demokrati:
"Så alt i alt må man sige, det står godt til derude. Samfundsfaget står stærkt i skolen. Det viser, det har stor berettigelse og også fremadrettet bør stå stærkt".
En enkelt lille fodnote har Jens Peter Christensen dog til dagens ellers glædelige nyhed:
"Det er måske en meget dansk ting, at når vi ikke ligger i toppen, diskuterer vi, om Pisa nu også måler rigtigt. Når vi ligger i toppen, så er den nok god nok", siger han med et grin.
