Opdateret kl. 12:40 med kommentar fra børn- og ungechefen i Danske Bank, red.

21,7 procent af de registrerede i RKI er mellem 18 og 30 år. Og statistik fra Center for Ludomani viser, at 48 procent af ludomanerne i Danmark er mellem 18-25 år. Derfor skal danske skoleelever have mere undervisning i privatøkonomi, konkluderede børn- og ungechef i Danske Bank Anne Juel Jørgensen i et debatindlæg i Folkeskolen i januar. 

Men meget tyder på, at det ikke er elevernes viden om økonomi, den er gal med. For første gang har danske 15-årige nu deltaget i den internationale Pisa-undersøgelse af finansielle kompetencer. 

Her stryger de direkte ind på en andenplads i Pisa-testen, der handler om at kunne agere i det finansielle landskab og tage beslutninger i forhold til sin privatøkonomi. 

Flere end to tredjedele af de danske elever fortæller i undersøgelsen, at de har lært om de finansielle begreber i skolen. Det er også langt flere end i de øvrige lande. Kun én ud af ti danske elever ligger på det laveste kompetenceniveau i undersøgelsen. Det er den mindste andel blandt samtlige 20 lande, der deltog i undersøgelsen, som blev gennemført sammen med Pisa 2022. 

Her klarer drengene sig bedst

Det er samfundsfagslektorerne Anders Stig Christensen, UCL, og Lennart Ravn Heerwagen, Københavns Professionshøjskole, som står bag den danske Pisa-rapport om finansielle kompetencer. De har blandt andet set på, hvilke faktorer der spiller ind på, hvor godt de klarer sig.

Hvor pigerne i gennemsnit slår drengene i både matematik, læsning, naturfag og kreativ tænkning, er finansielle kompetencer det eneste Pisa-område, hvor de danske drenge klarer sig bedre end pigerne. 

Kønsfordelingen er forskellig i de deltagende lande. For eksempel er det i Norge og i topscorerlandet Belgien pigerne, der har bedst styr på finansbegreberne.

Ikke overraskende er der sammenhæng mellem, hvor godt eleverne læser og regner, og hvor godt de klarer sig i finans/privatøkonomi-opgaverne. Faktisk kan 80 procent af variationen i elevernes finansielle kompetencer statistisk set forklares ud fra deres resultater i matematik og/eller læsning. Men de danske unge har sammen med de hollandske og belgiske elever og relativt stærke finansielle kompetencer, der ikke kan forklares af færdighederne i matematik og læsning.

Elever med en stærk socioøkonomisk baggrund klarer sig gennemsnitligt bedre end elever fra en svagere socioøkonomisk baggrund. Men forskellen er mindre i Danmark end i de fleste andre deltagende lande. 

Elever med indvandrerbaggrund klarer sig gennemsnitligt betydeligt dårligere end elever med dansk baggrund. Men tager man også højde for økonomien i hjemmet og elevernes præstationer i dansk og matematik, bliver forskellen ubetydelig.

Top 4 - og Norge

Danske elever er internationalt blandt de højest scorende i finansielle kompetencer

Med en gennemsnitsscore på 521 er Danmark placeret på andenpladsen blandt de 20 lande, der har deltaget i Pisa undersøgelse af finansielle kompetencer. Kun Belgien (527 point) ligger over, herefter følger Canada (519 point) og Holland (517 point). I Norge, der er det eneste andet nordiske land, der deltager, scorer eleverne 487 point. Danske elever ligger væsentligt over OECD-gennemsnittet på 498. 

Kilde: Pisa 2022 Finansielle kompetencer (Vive)

Indgår både i matematik og samfundsfag

73 procent af de danske elever fortæller i Pisas spørgeskemaundersøgelse, at de har mødt finansielle begreber og opgaver i matematikundervisningen. 68 procent fortæller, at de har haft det i samfundsfag. 

Gennemsnit for OECD-landene i undersøgelsen er henholdsvis 44 og 30 procent. 

"De elever, der angiver at have mødt pengerelaterede emner i matematik, scorer i gennemsnit 42 point højere i finansielle kompetencer, end de, der ikke har", skriver de to forfattere, men: 

"Når der tages højde for socioøkonomiske forskelle og elevernes score i matematik og læsning, er forskellen faldet til 3 point". 

Nogenlunde det samme gør sig gældende for samfundsfag. 

De danske elever klarer sig altså virkelig godt - men de to forfattere kan ikke påvise, om der er nogen sammenhæng med de gode resultater og undervisningen i økonomi i matematik og samfundsfag, skriver de og efterlyser empiriske undersøgelser af de danske undervisning i området.

De understreger dog, at der samlet set god er overensstemmelse mellem Pisas beskrivelse af finansielle kompetencer og Fælles mål for privatøkonomi og hverdagsøkonomi i matematik og for privatøkonomi og samfundsøkonomi i samfundsfag.  

Bankchef stadig bekymret

Børn- og ungechef i Danske Bank Anne Juel Jørgensen er dog fortsat skeptisk:

”Resultaterne i den nye Pisa-undersøgelse er bestemt positive, men det er vigtigt at holde fast i et fortsat og målrettet engagement i at sikre børn og unge en solid privatøkonomisk dannelse i undervisningen. For selvom én Pisa-måling viser gode takter, er RKI-tallene stadig bekymrende og for mig et udtryk for, at ét er at løse en teoretisk opgave i en test i skolen, men noget andet er at overføre det til sin hverdag", skriver hun i en kommentar til undersøgelsen. 

”Når 73 procent af de danske skoleelever fortæller, at de har mødt finansielle begreber i matematikundervisningen, er det bestemt positivt. Så har vi det grundlæggende vidensniveau på plads. Men der er stadig en vigtig opgave med at give gode pengevaner og koble de unges finansielle forståelse til en hverdag, hvor de færdes i stærkt kommercielle miljøer, der frister dem til at bruge flere penge, end de har". 

Danske unge har betalingskort og Mobilepay

På hjemmefonten taler de danske elever ikke meget med deres forældre om økonomien i forhold til unge i andre lande. 

"Den lavere forældreinddragelse er ikke nødvendigvis et problem i forhold til danske elevers finansielle kompetencer. Faktisk viser data, at elever, som har daglige samtaler om et forhold som brug af lommepenge med deres forældre, scorer 44 point mindre end elever, som højst har samtaler med deres forældre hver anden uge", hedder det i rapporten.

De danske elever er til gengæld, hvad forfatterne kalder "modne" forbrugere af finansielle produkter. 

95 procent af dem har betalingskort og 86 procent en app på mobilen, de kan betale med. Og det viser sig, at unge, der har et betalingskort, scorer 56 point højere i Pisatesten end dem, der ikke har, når man kontrollerer for køn, immigrantbaggrund og socioøkonomi. Det samme gør sig gældende i de andre lande.

Det blev de testet i

Det er fjerde gang, at finansielle kompetencer indgår i den internationale Pisa-undersøgelse, men det er første gang, Danmark er med. 

Knap halvdelen af de 7.400 15-årige danskere, der deltog i Pisa 2022, fik en times computerbaseret test med opgaver om privatøkonomi og finans. Eleverne blev testet i deres viden om pengetransaktioner, planlægning og forvaltning af økonomi, risiko og belønning samt det finansielle landskabs udvikling over tid. De blev også testet i deres evne til at anvende deres viden i forskellige kontekster og analysere finansielle situationer. 

Som altid i Pisa er der opstillet fem kompetenceniveauer, og hvor de enkelte niveauer er der udviklet spørgsmål, der skal måle elevernes færdigheder. 

Det kan fx være på niveau 1: at kunne forstå formålet med en regning. For eksempel har eleverne skullet svare på, hvad man har brug for, hvis man har en ny cykel og vil tage højde for risikoen for tyveri. Der er fire svarmuligheder, som alle er finansielle produkter. Hvis man har en fornemmelse for, hvad en indboforsikring er, vil man vælge den frem for fx statsobligationer.

På niveau 2 kan man fx kunne se, hvor stor del af beløbet på en regning, som er fragtomkostninger, på niveau 3: at kunne aflæse en graf og forstå udviklingen i værdien af en aktie, på niveau 4 forstå en lønseddel og aflæse forskellen mellem netto- og bruttoløn og på niveau 5 kunne gennemskue en phishing-mail og kunne vide, hvad der er fornuftigt at gøre.