På 1. sal i Blok D på Bjergmarkskolen går man først gennem skolens specialafdeling, inden man kommer til den del af skolen, hvor 5. årgang holder til. Et gangareal med sofagrupper og garderobe udgør et fællesområde for hele årgangen. Fire døre fører ind til hvert sit undervisningslokale.

”CAMILLA” står der med store bogstaver på et skilt på døren ind til lokale 20. På skemaet nedenunder fremgår det, at her har først 5.c, så 5.b haft kulturfag denne onsdag morgen. Nu står den på to matematiklektioner for 5.c, inden dagen sluttes af med kulturfag for 5.a.

På 5. årgang er det ikke lærerne, der flytter sig fra klasselokale til klasselokale, mens eleverne bliver, hvor de er. Det er omvendt. For i dette skoleår er de klassiske klasselokaler afskaffet, og hver lærer har nu i stedet sit eget lokale, som man kender det fra særligt engelsktalende landes skolesystemer.

Og hvis man skal forstå, hvor ideen stammer fra, skal man til en lidt overraskende kilde, fortæller årgangens matematik- og kulturfagslærer, Camilla Holdt. Nemlig til den tidligere angriber for det danske herrelandshold i fodbold Mark Strudal.

To fag smelter sammen

Forklaring: Efter fodboldkarrieren, der blandt andet bragte ham forbi den tyske klub Borussia Dortmund, uddannede Mark Strudal sig til folkeskolelærer og fik job på Bjergmarkskolen i hjembyen Holbæk. Her varetog han alle skolens tysktimer og fik lov til at indrette et lokale til formålet.

Hans kollega Camilla Holdt så misundeligt til.

”Jeg har desuden lærerveninder fra både Canada og USA, og jeg har altid syntes, at det så så inspirerende ud at få lov til at indrette et lokale til kun de fag, man underviser i. Et lokale, der emmer af fagene”, siger hun.

I dette skoleår bød chancen sig endelig. 5. årgang fik tildelt fire nye lokaler og skulle slås sammen fra fire til tre klasser. Og Camilla Holdt fik solgt ideen om lærerlokaler frem for klasselokaler til først årgangs­teamet, så skoleledelsen.

Nu har eleverne kulturfag og matematik i hendes lokale, mens kollegaen Christine Taagaard Andersens lokale på den anden side af gangen er helliget dansk og engelsk. Årgangens yderligere tre lærere har med lidt behændig skemagymnastik fået fordelt timerne i de to sidste lokaler imellem sig.

I lokale 20 regerer Camilla Holdt. Ud over to bannere med ”Kulturfag” og ”Matematik” trykt med kæmpebogstaver har hun hængt plakater fra Holbæk Museum og historiske tidslinjer op. Og under den elektroniske tavle på den ene endevæg smelter de to fag sammen i en tidslinje over matematikkens historie fra Forlaget Matematik.

Møder eleverne i døren

Klokken nærmer sig 9.50. Camilla Holdt tager opstilling ved døren, klar til at tage imod eleverne fra 5.c, der kommer ind fra pause. Den første elev dukker op. Læreren tjekker, om udeskoene er taget af, og om penalhuset er medbragt fra skoletasken, der bliver stående ude i garderoben. Alt andet, eleverne har brug for til timen, er inde i lokalet.

”Tag din mappe. Den står klar ovre i kassen”, siger Camilla Holdt. Hun har brugt pausen på at skrive programmet for de to næste lektioner op på tavlen:

1. 10 minutters ekstramatematik
2. Det tænkende klasserum om statistik
3. Side 34-35 i Multi
4. Madpakker

Eleverne indfinder sig drypvis og finder deres pladser ved de syv borde med fire grønne plastickontorstole om hvert. Oversigten over novembers siddegrupper hænger på de orange skabslåger til venstre, når eleverne kommer ind i lokalet, men her midt på måneden er der ikke længere behov for at konsultere den.

Klokken 9.57 er sidste elev på plads i lokalet og i gang med at løse matematikopgaver. Tre minutter senere bipper uret, og så er det ellers tid til en runde, hvor stort og småt fra frikvarteret kan vendes, inden næste punkt på dagsordenen.

Hver onsdag har 5.c ”det tænkende klasserum” i matematik. Dagens opgave tager udgangspunkt i, hvor mange kæledyr eleverne har. Det skiftes de til at fortælle, og tallet bliver skrevet op på tavlen. De fleste har nul eller et. En elev har cirka 50, hvis fisk tæller med. En anden elevs bedstefar har et æsel, men det bor i Kosovo, så det tæller ikke med.

En elev er lige begyndt i klassen og ved ikke, hvad det tænkende klasserum er. Camilla Holdt forklarer, at det går ud på at løse en opgave i grupper stående ved hver sin tavle. Man trækker lod om, hvem der er i gruppe med hvem, og det er ikke sikkert, at alle grupperne når frem til samme resultat. Og nogle gange laver hun nogle regler undervejs.

Tavler under tidslinjer

Eleverne fordeler sig rundt i klasseværelset. Kulturfagsplakaterne bliver pillet ned og afslører en række whiteboards. Grupperne går i gang med at finde på måder at lave grafer over, hvor mange kæledyr eleverne i 5.c har. Nogle grupper er hurtigt færdige. Andre har svært ved at komme i gang.

”Nu prøver I, at den, der har tuschen, skal løse opgaven, og I andre skal hjælpe”, instruerer Camilla Holdt én gruppe, mens to andre grupper får besked på at lave statistik over, hvor mange søskende de har.

Klokken 10.47 er første gruppe færdig med den opgave også.

”Vask tavlen ren, og sæt min plakat op igen. Og så må I gerne hente multimat-bøgerne ovre i skabet”, siger Camilla Holdt.

Klokken 11.05 er sidste gruppe færdig og sætter ’”lærerens” plakat med en tidslinje over verdenshistorien efter Berlin-murens fald fast på whiteboardet med en magnet i hvert sit hjørne.

Efter en kort opsamling er det tid til spisepause. Penalhuse bæres ud til taskerne i garderoben i fællesarealet, og madpakker bæres med retur. Da de er sat til livs, tager Camilla Holdt plads ved døren for at sige pænt farvel til eleverne, der forlader lokalet. Klassens dukse tørrer borde af og fejer gulvet.

”Efter pausen skal en ny klasse være i lokalet, så der skal helst være pænt og rent”, forklarer Camilla Holdt og går i gang med at skrive køreplanen for næste time i lokale 20 op på tavlen. Her står den på kulturfag med 5.a.

Hun har bestilt en kasse hjem fra CFU (Center for Undervisningsmidler) med kopier af genstande fra middelalderen. Kassen står klar under bordet og bliver nu taget frem. Eleverne skal i grupper diskutere, hvad genstandene er blevet brugt til.

Giver et roligt flow

To lektioner med det tænkende klasserum og tre med gruppedrøftelser i kulturfag. Femte lektion er slut, og undervisningen i lokale 20 er ovre for i dag. Der skulle have været en ekstra lærer på i nogle af timerne, men hun er taget fra som vikar. Det er særligt på den slags dage, at Camilla Holdt oplever, at det er en fordel, at eleverne kommer til hende i stedet for omvendt, fortæller hun.

”Det skaber et anderledes roligt flow i dagen og giver mig en helt anden ro som lærer. Jeg ved, hvordan jeg forlader mit lokale, og dermed også hvordan jeg kan forvente at finde det dagen efter. Man møder ikke ind til en frustration over, at en kollega ikke har fået pakket ordentligt sammen dagen før – eller dårlig samvittighed over ikke selv at have gjort det”, siger Camilla Holdt.

Også teammakkeren Christine Taagaard Andersen, der oprindeligt skulle overbevises om at prøve ideen med lærerlokaler af, er fuldstændig om bord.

”Vi har skabt nogle rum, der inspirerer til fagligt arbejde, men som er rolige. Der er noget på væggene, men det er ikke forstyrrende – det inviterer til læring. Eleverne er tunet ind og parate på en anden måde, når timen starter. De spørger ikke længere om, hvilket fag de skal have”, siger hun.

Christine Taagaard Andersen oplever også, at både lærere og elever tager større ansvar for lokalerne, end det typisk er tilfældet med klassiske klasselokaler.

”Hvis man træder ind i elevernes klasse, er man jo på en måde på besøg. Særligt hvis man er ’ugens gæst’ som lærer i et af de små fag. Så gør man måske ikke så meget ved, at der ligger madpapir og flyder på gulvet”, siger dansk- og engelsklæreren.

”Her træder jeg ind i mit eget arbejdsrum, som jeg gerne vil have er lækkert. Jeg har aldrig tidligere brugt så meget tid på at tørre borde af og feje. Vi bidrager meget mere til, at lokalerne er indbydende”, siger Christine Taagaard Andersen.

Kræver tydelig struktur

De to lærere understreger, at ordningen kræver meget tydelige strukturer for at få til at fungere. Også tydeligere, end de oprindeligt troede.

”I starten tænkte vi for eksempel ikke, at der var brug for faste pladser i garderoben i fællesarealet. Det fandt vi hurtigt ud af, at der var. Der er skemaer på alle dørene, så eleverne ved, hvor de skal hen. Læreren står i døren og tager imod eleverne og sikrer, at de har taget skoene af og har penalhuset med. Alt, hvad de ellers skal bruge, er inde i lokalet. Alle timer starter på samme måde med ti minutters individuelt arbejde. Vi gør enormt meget ud af forudsigelighed. Og det kræver rigtig meget koordination i teamet”, siger Camilla Holdt.

Hvis nogle elever har brug for tryghed i form af faste pladser i klasselokalet, tager lærerne højde for det.

”De har samme plads i hvert lokale og har fem-otte elever, de skifter mellem at være i bordgruppe med. Der er nogle, der har aftale om, at de må sidde i et grupperum i pauserne, hvis de har brug for det. Vi har masser af struktur, men skal selvfølgelig også lytte til børnenes behov”, siger Christine Taagaard Andersen.

Den største ulempe ved løsningen er lærerne enige om: De ser ikke meget til deres øvrige kollegaer i løbet af en skoledag.

”Jeg er jo her”, siger Camilla Holdt og peger med en fejende armbevægelse rundt i lokale 20.

”Det er også blevet mit kontor. Vi er nok blevet sjældne gæster i forberedelseslokalet og personalerummet”.