Hvis danske unge var trætte af onlineskole efter
coronanedlukningen, så forestil dig, hvordan det er at være skoleelev i
Ukraine.
Omtrent samtidig med at danskerne kunne forlade laptoppen på
børneværelset i 2022, begyndte bomberne at regne ned over Ukraine, og lige
siden har skolegangen for mange af landets eleverne bestået af
skærmundervisning derhjemme.
I en rapport fra december forsøger folk fra FN,
Verdensbanken og EU at opgøre nogle af de økonomiske og sociale konsekvenser af
krigen i Ukraine, og her anslås det, at over
halvdelen af Ukraines knap 4 millioner skoleelever i en eller anden grad er afhængige af onlineundervisning.
Selvom skolerne efterhånden har mange års erfaring med virtuel
undervisning, er konklusionen stadig, at onlineundervisning ikke har samme effekt som almindelig ansigt-til-ansigt-undervisning.
Ukraines store regning
Genopbygningen af Kharkivs uddannelsessystem kommer ifølge Verdensbanken, FN og EUs opgørelse til at koste knap 15,2 milliarder kroner over de næste ti år. Skal infrastrukturen genopbygges i hele landet, så der igen bliver mulighed for ansigt til ansigt undervisning, kommer det til at koste over 95 milliarder kroner frem til 2033, lyder vurderingen.
Den største del af regningen går til genopbygning, og resten skal bruges på at bombesikring af skoler og universiteter, digitale læringscentre, skolebusser og psykologhjælp til elever, der både skal håndtere et fagligt efterslæb og krigstraumer.
Estimatet forudsætter, at der ikke sker yderligere skader, står der i rapporten.
Resultaterne fra den
seneste Pisa-undersøgelse peger på et voldsomt læringstab siden 2018, og ifølge
opgørelsen fra Verdensbanken, FN og EU er det især de unge piger, de unge fra
lavere bemidlede hjem og eleverne i landdistrikterne, der lider under de
forværrede forhold i den ukrainske skole. En tendens, der skaber bekymring for
landets fremtid.
”Den skæve fordeling
af læringstabet siden 2020 sætter genopbygningen af landet i fare, da
menneskelig kapital forventes at skulle være den primære drivkraft i
genopbygningsarbejdet”, lyder formuleringen i opgørelsen.
Mangler bombesikre skoler
Der er flere grunde til, at så mange ukrainske skoleelever
ikke kan komme i en fysisk skole.
Først og fremmest er 1.888 skoler i især de østlige dele af
landet ramt af russernes bomber.
4,9 millioner ukrainerne er i dag desuden internt fordrevne
flygtninge, og de ukrainske lokalområder, der har taget de mange mennesker til
sig, har ofte svært ved at finde lokaler og personale nok til, at tilbyde
børnepasning og skolegang.
Institutionerne skal blandt andet være forsvarligt
beskyttede mod bomber, før de kan bruges til undervisning, og den opgave har
mange områder svært ved at løse hurtigt nok.
Men den udfordring gælder mange steder i Ukraine.
Den ukrainske
regering har siden krigens begyndelse haft travlt med at opgradere
uddannelsesinstitutionerne, og 80 procent af landets skoler havde i december
2023 beskyttelsesrum mod 68 procent et år tidligere.
Mange af beskyttelsesrummene er dog etableret i
kældre, ”hvor manglende udstyr går ud over elevernes velbefindende”, står der i
rapporten.
Myndighederne har desuden ikke efterset beskyttelsesrummenes
konstruktion. Der er derfor ingen garanti for, at de virker efter hensigten.
Åbner skole i metroen
Kharkiv, der ligger tæt på den russiske grænse, er en af de
byer, hvor færrest skoler har beskyttelsesrum. Her har de siden september taget
de underjordiske metrogange i brug som klasseværelser.
Knap 2.200 elever fordelt på 106 klasser bliver på skift
kørt med bus til 19 underjordiske skoleklasser fordelt på fem metrostationer, fortalte
byens borgmester for nylig til CNN.
Deres skolegang er altså fysisk den ene dag og virtuel den
næste.
En lokal
lærer, Olena Rudakova, fortæller til mediet, hvordan eleverne er glade for at
komme i fysisk skole i trygge rammer, men de savner deres gamle skoleliv.
“Eleverne siger altid, at de ønsker, at krigen slutter, og at
de kan vende tilbage til deres gamle skole, som har det hele: legepladser, en
sportshal og en spisesal”, fortæller Olena Rudokova.
Her til foråret forventer bystyret i Kharkiv at kunne åbne
en stor underjordisk skole med plads til 450 elever, skriver CNN.
Belæste unge er vigtige for fremtiden
De ukrainske unge, der lever i andre
europæiske lande, er ofte tvunget til at følge den lokale skole i værtslandet,
men mange af dem vælger også at deltage i den ukrainske onlineskole, så de kan
følge med det faglige niveau, fremgår det af rapporten fra Verdensbanken, FN og
EU.
Hjemmeskoling koster familierne dyrt
En afledt effekt af, at undervisningen er nødt til at foregå virtuelt, er, at mange forældre (især mødre), er tvunget til at blive hjemme, og altså ikke kan varetage et job. Det er et stort problem for mange af de internt fordrevne, der kun får en meget beskeden økonomisk understøttelse fra regeringen.
En familie af internt fordrevne får godt 570 kroner per måned per barn og 380 kroner per voksen. Det er ifølge rapporten ikke nok til at møde de mest basale behov.
Forældrene beretter ifølge rapporten om, at
deres børn ofte er stressede og føler sig under tidspres, og deres forældre er
tilsvarende pressede af situationen.
Den ukrainske regering er bekymret for, at
de børn, der i dag går i grundskole i andre eu-lande også vil fortsætte deres
uddannelse i de lande og aldrig vende tilbage til Ukraine.
“Det ville være en tilbageslag for den
demografiske situation og den menneskelige kapital i landet, og det vil være en
forhindring for genopbygningen af det ukrainske samfund efter krigen”, lyder
analysen i rapporten.
Og noget tyder på, at risikoen ikke er helt
usandsynlig.
En ny undersøgelse fra Købenshavns
Universitet, der blev offentliggjort torsdag, viser nemlig, at andelen af ukrainske
flygtninge, der gerne vil blive i Danmark efter krigen, er vokset fra lidt
under halvdelen sidste år til lidt over 60 procent i år.
En af dem, er Ludmilla Honchars, der er flygtet hertil fra
Ukraine. I en artikel i Politiken siger hun,
“I
begyndelsen ville jeg tilbage, og jeg savner Ukraine. Men vi er faldet til her,
og det er godt sted for mine børn. I Ukraine vil det tage lang tid at
genopbygge, så børnene kan få en uddannelse. Det kan de ikke vente på. I
Danmark kan vi se en fremtid for dem”.