Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.

Tidligere på året offentliggjorde Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) en kortlægning af, hvorfor unge fravælger læreruddannelsen. Omkring hver femte af de adspurgte, som havde fravalgt læreruddannelse, svarede, at karrierevejene efter endt uddannelse ikke er gode nok.

Det er selvsagt et stort problem, at læreruddannelsen for mange unge opleves som en karrieremæssig blindgyde. Min generation - og generationerne efter min - ser frem mod et langt arbejdsliv. Når vi indløser pensionsbilletten som 74-årige, vil vi have tilbagelagt rigtig, rigtig mange år på arbejdsmarkedet. Hvis de år skal være fyldt med arbejdsglæde og høj motivation, bliver vi nødt til at have mulighed for løbende at udvikle og dygtiggøre os, og det skal være mere tilgængeligt for os at prøve nye veje i arbejdslivet undervejs. Det kalder på et fleksibelt uddannelsessystem og arbejdsmarked.

Derfor er det et vigtigt skridt i den rigtige retning, at den såkaldte omstillingsfond gøres permanent i den nylige trepartsaftale om langsigtede investeringer i voksen-, efter- og videreuddannelse (VEU), og at der afsættes 65 millioner kroner årligt til deltagerbetaling i forbindelse med efter- og videreuddannelse. 

Samtidig er det glædeligt, at målgruppen for fonden nu udvides til også at omfatte medarbejdere med en professionsbacheloruddannelse. Det betyder helt konkret, at der nu kan søges tilskud til efter- og videreuddannelse til nuværende og kommende lærere, bl.a. til aktiviteter på meritlæreruddannelsen og til diplommodul til praktikvejleder. Altså skabes der i aftalen nu plads til nogle af de udviklingsmuligheder, nuværende og kommende lærere kalder på. 

VEU-aftale kan ikke stå alene 

Men aftalen kan ikke stå alene. Det er afgørende, at vi ser flere initiativer rettet mod et fleksibelt arbejds- og lærerliv, hvor der investeres i kompetence- og udviklingsmuligheder for den enkelte. Nuværende og kommende generationer af lærere skal have mulighed for at udvikle og dygtiggøre sig i vores profession, eksempelvis gennem videreuddannelse som praktikvejleder, skolepsykolog eller som underviser på læreruddannelsen. 

Samtidig vil folkeskolen også have stor gavn af, at det bliver lettere at skifte spor til lærergerningen senere i livet. Folkeskolen skal være mangfoldig – og det indebærer også lærerværelset. Derfor vil det være en styrke, at flere med eksempelvis håndværksmæssig uddannelse og -erfaring i bagagen, kan tage en læreruddannelse og blive dygtige lærere. 

Hvis vi skal lykkes med at få flere til at vælge læreruddannelsen og lærergerningen, må valget ikke opleves som blind vej. Uddannelsen og faget skal åbne op for et utal af vejsystemer og spændende kombinationer, som tilsammen styrker fagligheden, virkelysten og mangfoldigheden på skolerne og skaber grundlaget for et langt og meningsfuldt arbejdsliv.

Deltag i debatten - send dit indlæg på 4-600 ord til debat@folkeskolen.dk