Næsten alle klasser på mellemtrinnet på Store Heddinge Skole ser og arbejder med DR's nyhedsprogram Ultranyt i undervisningen. Klasselærer for 4.b. Christina Køncke Petersen mener, at det er mget velfortjent, at programmet nu får en pris for at bidrage til udviklingen af folkeskolen.Foto: Christina Køncke Petersen
Lærer om dagens prisvinder: Ultra er en gave til undervisningen
Ultranyt er en fast del af skemaet i 4.b på Store Heddinge Skole. Det udvider både elevernes horisont og deres ordforråd, fortæller en begejstret lærer om DR-programmet, der i dag fik Lærerforeningens hæderspris.
Mandag eftermiddag står der nyheds-tv på skemaet i4.b på store Store
Heddinge Skole på Stevns.
Annonce:
Det seneste år har klassens dansklærer, Christina Køncke
Petersen, rullet gardinerne for og tændt for DR's populære børnenyhedsprogram, Ultranyt.
”Programmet kan rigtig meget. Det giver børnene en bredere
horisont, og det er rigtig godt hernede på Stevns, hvor der er nogle børn, der
ikke helt er klar over, hvad der foregår i den store vide verden”, siger
Christina Køncke Petersen.
Ultranyt fik i dag Danmarks Lærerforenings hædersbevis,
Stinusprisen, der traditionen tro blev uddelt på foreningens kongres til en modtager, der har bidraget positivt til folkeskolens udvikling.
"Med lige dele humor og alvor giver DRs Ultranyt børn mulighed for at deltage i samtalen om store samfundsspørgsmål rundt om middagsbordet derhjemme. De giver dem mulighed for at danne deres egen mening på et oplyst grundlag og muligheden for at se vejen ind i fællesskabet, når det ser allersværest ud", lød motivationen, fra Gordon Ørskov Madsen, da han overrakte prisen til Christina Johansen, der er redaktør for Ultranyt.
Annonce:
At Stinusprisen i år går til et nyhedsprogram i stedet for
til en person, synes Christina Køncke Petersen er udmærket, og hun mener at
Ultranyt har fortjent prisen på 10.000 kroner.
”De fortjener en pris, fordi de tager børn alvorligt, men
samtidig taler til dem i øjenhøjde. Det
er ikke altid lige nemt, men der er ikke noget nedladende ved Ultranyt”, lyder
det anerkendende fra læreren.
Eleverne glæder sig til Ultra-timerne
Christina Køncke Petersen har brugt Ultranyt i
undervisningen siden hendes elever gik i 3. klasse, og blandt eleverne på
mellemtrinet er det en stor succes, fortæller hun. Næsten alle skolens mellemtrinsklasser ser og arbejder faktisk med programmet i undervisningen, og hun har også erfaret at nogle udskolingsklasser stadig ser programmet.
Annonce:
”De mindste elever, ville nok ikke fange meget af dét, der
bliver fortalt, og mange af de store ville nok mene, at det er for barnligt.
Men på mellemtrinet fungerer det rigtig godt”, siger dansklæreren og fortæller,
at eleverne ofte spørger forventningsfuldt, om det er i dag, at de ”skal til Ultra”.
”Jeg kan se, at eleverne godt kan lide det. De sidder og lytter
koncentreret, nogle gange med lidt rynkede øjenbryn. Jeg har faktisk også
oplevet, at nogle kommer med sådan nogle små udbrud undervejs. ”Det kender jeg
godt”, siger Christina Køncke Petersen.
Ultranyt kan ikke bare stå alene i undervisningen, understreger
Christina Køncke Petersen. De emner, der bliver taget op i programmet, kan godt
fylde hos børnene, og nogle kan blive nervøse. Så det kræver, at man som lærer
sørger for, at der bliver fulgt op efter, at eleverne har set et afsnit eller
to, men så kan programmet til gengæld også bruges til rigtig meget i undervisningen,
fortæller Christina Køncke Petersen.
"Jeg elsker, når det lykkes at tale om værdier og kulturer"
Annonce:
Ud over at udvide elevernes horisont er Ultranyt også en
ordforrådsopbyggende oplevelse for eleverne, fortæller læreren.
”Børnene får sat nogle ord på deres verden, som de ikke er
vant til. Og så er det også bare et ægte nyhedsprogram, der gør, at vi kan have
nogle diskussioner i klassen, der handler om værdier og holdninger, og ikke
bare de konkrete ting, der sker her på Stevns”, siger hun og tilføjer,
”Jeg elsker, når det lykkes, at tale om værdier og kulturer
med eleverne. Nogle gange er der måske forskellige holdninger i klassen, og så
lærer de at respektere, at vi ikke altid er enige”.
Christina Køncke Petersen følger op på indslagene på flere
forskellige måder.
Annonce:
Opfølgningen kan både være skriftlig eller mundtlig afhængigt
af elevernes dagsform. Nogle gange har hun bedt eleverne om at lytte efter
overskrifter og vurdere, hvilke emner, der er sjove og hvilke emner, der er
alvorlige. Andre gange går tiden med at tale med eleverne, for at finde ud af,
om de har forstået indholdet, og ind imellem kan indslagene være en god
anledning til at tale med klassen om nogle af de svære emner som mobning, brugen af sociale medier eller problemer derhjemme,
som ellers kan virke mistænkeligt på børnene, hvis man bare tager dem op, ud af
det blå, fortæller hun.
Ultranyt kan motivere til skrivning
Christina Køncke Petersen underviser både i dansk og
engelsk, og så er hun også læsevejleder på skolen: Her kan Ultranyt også
anvendes med fordel, oplever hun.
”Jeg kan finde på at bede eleverne om at formulere deres egen
holdning på skrift eller skrive et brev til nogen, om noget de har set i Ultranyt. Det kan for eksempel være til nogen, der ved noget om et emne, eller til
statsministeren om noget, der foregår i samfundet”, fortæller hun og tilføjer,
”Det kan være svært at skab en autentisk skrivesituation med
en autentisk modtager. Men her kan eleverne skrive noget, som skal læses af
nogen, og faktisk får de ofte svar. Det er jo meget mere motiverende, end at
skrive til sin lærer”.
DR Ultra: Lærere er bedre end algoritmer
På Danmarks Lærerforenings kongres kom redaktør for DR Ultra, Christina Johansen for at modtage prisen, og hun havde en tak med til lærerne.
"Et nyhedstilbud giver kun værdi, hvis det bliver brugt. Og det gør det på grund af jer lærere. Selv den bedste algoritme på nettet kan ikke hamle op med jeres ambassadørskab. Tak for det".