Undersøgelser peger på, at der er forskel på drenge og pigers opfattelse af at gå i skole samt deres motivation og arbejdsindsats i og uden for skolen
Ridofranz
Nu skal det undersøges: Drengene halter stadig mere efter pigerne i folkeskolen
Børne- og undervisningsministeren nedsætter en ekspertgruppe, der skal komme med anbefalinger til, hvordan betydningen af køn kan mindskes i både dagtilbud, folkeskolen og på ungdomsuddannelserne.
"Regeringen ønsker, at alle børn og unge skal have lige muligheder for at blive så dygtige, som de kan. Men der er for store forskelle mellem drenges og pigers faglige resultater, og samtidig viser tal, at forskellen ser ud til at opstå tidligt, og at den siden 2008 kun er blevet større. Der er derfor brug for mere viden om de faglige forskelle blandt piger og drenge og nogle klare bud på, hvor vi skal tage fat for at mindske de faglige forskelle mellem piger og drenge".
Sådan skriver børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil til de øvrige partier i Folketinget. Hun nedsætter i dag en ekpertgruppe, der skal afdække og drøfte de faglige udfordringer i undervisningen, der kan være forbundet med køn, og belyse hypoteser om årsagerne.
Børne- og Undervisningsministeriet har på forhånd fået lavet en analyse, der viser, hvordan kønsforskellene har udviklet sig. Blandt hovedresultaterne er:
- Piger får et højere karaktergennemsnit end drenge ved de obligatoriske prøver i folkeskolens afgangseksamen. Forskellen er steget fra 0,3 i 2008 til 0,8 karakterpoint i 2019. I dansk er pigers karakterer i gennemsnit 1,7 karakterpoint højere end drenges, mens drenges karakterer i matematik er 0,2 karakterpoint højere end pigers. I både dansk og matematik har udviklingen i pigers karakterer været mere positiv end udviklingen i drenges karakterer i 2008-2019.
- Piger klarer sig bedre end drenge i læsning i folkeskolen. Der ses et moderat til stort fagligt gab i læsning igennem folkeskolen. Gabet ses allerede i 2. klasse, og gabet er relativt konstant gennem skoletiden.
- I matematik ligger kønnene nogenlunde ens i 3. og 6. klasse, mens drenge klarer sig lidt bedre end piger i 8. klasse.
- Flere drenge end piger undervises i specialklasser og –skoler eller modtager specialundervisning.
- Elevernes socioøkonomiske baggrund, som f.eks. forældres uddannelse og herkomst, har væsentligt større betydning for de faglige resultater end elevernes køn.
Ekspertgruppen kommer ifølge de papirer, ministeren har sendt til partierne, til at rumme pædagoger, lærere, skoleledere og elever foruden repræsentanter fra arbejdsmarkedets parter, forskere med særligt indsigt og viden inden for området samt rettighedsorganisationer med fokus på køn. Som formand har ministeren udpeget institutleder på DPU, Aarhus Universitet, Claus Holm.
Fagligt gab mellem drenge og piger
"Det faglige gab mellem drenge og piger i faglige resultater skal lukkes, før det bider sig for godt fast. Det er ekspertgruppens opgave at bidrage hertil. Jeg ser frem til arbejdet, som er særdeles vigtigt i en situation, hvor vi desværre er begyndt at tale om piger og drenge som henholdsvis uddannelsessystemets vindere og tabere. Det må vi gøre noget ved", siger han i det materiale, som ministeren har sendt til Folketinget om den nye gruppe.
I foråret 2023 skal gruppen aflevere sine anbefalinger til, hvordan betydningen af køn kan mindskes - uden at det koster ekstra.