Hvis vi vil bryde med de stereotype opfattelser af, hvilke typer job kvinder og mænd kan udføre, så skal vi starte i skolen.

Det mener organisationen Kvinfo, der i en ny rapport fortæller, at ligestilling mellem kønnene ikke er nævnt én eneste gang i hverken Folkeskoleloven eller i Fælles Mål for fagene, mens ligestilling er et centralt omdrejningspunkt i de tilsvarende lovtekster i Sverige og Norge.

Hvis eleverne i den danske skole skal hjælpes til at få en nuanceret forståelse af kønnene, så skal ligestillingsbegrebet skrives ind i formålet med skolen. Det siger Henriette Laursen, der er direktør i Kvinfo:

”Ligesom det giver mening med eksempelvis officielle måltal for kvinder i bestyrelser, så tror vi også, det vil have en praktisk virkning at have ligestilling skrevet ind som et lovpligtigt undervisningsemne. Det vil gøre, at det til tider svære emne bliver en fælles forpligtelse og ikke bare et initiativ båret af den enkelte lærer", siger direktøren.

Ekspert: Vær ikke bange for at tale om køn

Lov kan ruske op i kønskassetænkning

Kvinfos nye rapport gennemgår både Danmarks, Sveriges og Norges officielle lovtekster om skolen og konkluderer, at ligestilling og køn er et centralt emne for begge vores skandinaviske naboer.

Samtidig har begge lande skrevet ligestillings-forløb og målsætninger ind i deres læreplaner for en række fag. Det ser altså ud til, at lovteksterne kan have en konkret effekt på udmøntningen af undervisningen. Sådan lyder det fra Henriette Laursen:

”Vi kan selvfølgelig aldrig være sikre på, præcis hvilken effekt det har, men vi ser jo generelt, at Norge og Sverige ligger bedre end Danmark på forskellige ligestillingsparametre, og der vil jeg slet ikke udelukke, at tilgangen til og mødet med eleverne i grundskolen har en effekt”.

Henriette Laursen nævner, at undersøgelser viser, at danske elevers faglige interesser og ønsker om, hvad de vil arbejde med, når de bliver store, stadig er meget kønsstereotype. Det udmønter sig blandt andet i, at piger generelt har lavere selvtillid i naturfagene end drengene, og at lærere ligeledes har lavere forventning til, hvad pigerne kan i disse fag.

"Og det samme gør sig gældende med drengene. Der er stadig en opfattelse af, at piger er gode til at sidde stille og læse og tegne, mens drengene nærmest ikke kan fungere, hvis ikke de kommer op af stolen og ud og spille fodbold. Den fortælling skal der laves om på", siger Henriette Laursen.

Klogere på køn: Nu ser Michael Robsøe kønsstereotyper overalt

Hun påpeger, at fortællingen hænger ved langt ind i voksenlivet og er et problem på arbejdsmarkedet.

”Vi har stadig massivt kønsdominerede fag, hvor mændene dominerer f.eks. håndværk og it-fag, og kvinder dominerer undervisning og omsorgsfagene. Og faktisk ser vi, at kvinder i højere grad trænger ind i de traditionelle mandefag, men den samme bevægelse sker ikke den anden vej. Og det er allerede et stort problem, at vi f.eks. i sosu-faget kun kan rekruttere fra den ene halvdel af befolkningen".

DLF: Problemet skal løses pædagogisk

I Danmarks Lærerforening har man ikke taget stilling til, om ligestilling og køn bør have en plads i officielle lovtekster. Regitze Flannov, der er forkvinde for foreningens undervisningsudvalg, peger dog på, at køn og ligestilling i højere og højere grad er et emne, lærere tager stilling til, når de underviser.

Derfor arbejder DLF med kønsopmærksomhed

”Vi oplever, at rigtig mange har fokus på hvordan man kan tænke køn ind, når man planlægger sin undervisning, netop for at bryde med nogle af de stereotype forestillinger om, hvad henholdsvis drenge og piger kan og interesserer sig for. Så den bevægelse er allerede i gang, men på et pædagogisk og didaktisk niveau. Jeg vil ikke afvise, at en omskrivning af loven eller fælles mål kan være en god idé, men det er ikke noget, vi har taget stilling til", siger Regitze Flannov.

Udvalgsforkvinden fremhæver som eksempel, at der er stor interesse for Danmarks Lærerforenings idékatalog "Kønsbevidsthed i Folkeskolen" og tilhørende dialogmøder rundt omkring i landet.

Henriette Laursen fra Kvinfo er helt enig i, at der er gode initiativer og bevægelser i gang for at gøre skolen mere inkluderende, heriblandt DLF's, men hun fremhæver også, at en omskrivning af loven ville kunne give udviklingen et yderligere skub ved at tage ansvaret fra den enkelte lærer.

”Jeg tror i høj grad, det er de yngre lærere, der bærer denne her dagsorden ind på skolen. Og det kan være svært at skulle retfærdiggøre det eller overtale sine kolleger til at lade det fylde, når man står og lige er blevet færdig på læreruddannelsen. At have loven i ryggen kan tage noget af ansvaret fra den enkelte ildsjæl”, siger Henriette Laursen.