"Vi har generelt set velfunderende folkeskoler i min kommune". Det erklærer flere kommunalvalgskandidater sig enige i end folkeskolen.dk's brugere.

Gør ligesom 4000 andre lærere: Find kandidaten til dit skolesyn

Mange lærere har allerede været inde og finde den lokale kandidat, der bedst matcher deres holdninger til folkeskolen. Læs her, hvordan folkeskolen.dk's brugeres skoleholdninger matcher kandidaternes.

Offentliggjort

Om kandidatprøven

Testen består af 12 spørgsmål om folkeskolen, som er formuleretaf folkeskolen.dk. 1556 politikere har taget testen. Det er derforikke alle kommunalvalgskandidater, der har ønsket at medvirke.Flest Venstre-politikere har taget testen. 

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Nu er der under en måned til, at en række skoler og andre offentlige bygninger for én dag vil være fyldt med stemmebokse. 21. november skal det afgøres, hvem der skal sidde i byrådene rundt i landet de næste fire år.

Og traditionen tro har du mulighed for at få testet dine holdninger til en række forhold omkring skolen op imod, hvad kandidaterne i din kommune mener om det samme. Det gør du ved at tage Folkeskolens kandidatprøve.

Pt har over 4000 lærere allerede fået svar på, hvem af deres lokale kandidater, der mener, at folkeskolerne skal tilføres flere penge, og hvem der mener, at elever har for mange timer.

Ud over at det muligt at finde den kandidat, der bedst matcher dit skolesyn, giver de mange besvarelser også mulighed for at se, hvor enige kandidaterne er med folkeskolen.dk's læsere.

Lærer og S-kandidat: Målstyring og test overskygger faglighed og dannelse

Blandt andet bliver alle spurgt ind til udsagnet: "Vi har generelt set velfungerende folkeskoler i min kommune".

Her viser det sig, at brugerne, som indtil videre har været igennem kandidattesten, er noget mindre tilfredse end politikerne.

Hvor tre ud af fire af kandidaterne erklærer sig helt eller delvis enige i udsagnet, gør kun omkring halvdelen af brugerne det samme.

Det vil være muligt at tage Folkeskolens kandidatprøve helt op til valget den 21. november.  

Du finder Folkeskolens Kandidatprøve her:

Folkeskolen.dk/kv17