Børne- og Undervisningsministeriet åbner i dag en ny hjemmeside, en slags 'regnemaskine', hvor kommunalpolitikere og alle andre kan regne sig frem til den samfundsøkonomiske gevinst ved at investere i for eksempel flere lærere til folkeskolen.

”Alle der arbejder i velfærdens frontlinje ved, at det kan betale sig at investere i mennesker. At det ikke kun er en udgift, når man ansætter flere lærere eller ændrer klassekvotienten. For det vil nemlig føre til større fagligt udbytte, bedre trivsel, mindre behov for anden hjælp og støtte – og dermed selvfølgelig en alt i alt mindre bumlet skolegang for den enkelte elev. Og derfor vil der allerede på kort sigt være positive økonomiske effekter af investeringen. Med det nye værktøj giver vi nu et mere retvisende billede af de samlede effekter af at investere i velfærden", siger børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil.

I 2018, før Socialdemokratiet dannede regering, skrev hun og nuværende kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen en bog om den såkaldte søm-model for beregning af gevinsten ved at investere i en tidlig indsats for børn og unge. Og i dag lancerer ministeriet så i samarbejde med Det Nationale Forsknings- og Analyse-center for Velfærd Vive version 1 af værktøjet Refud. På hjemmesiden refud.dk kan man lige nu regne på effekten af lavere klassekvotient i folkeskolen, to-voksenordninger, flere timer læst af en lærer med undervisningskompetence i faget, senere skolestart, hjælp til flere ordblinde elever og flere pædagoguddannede i daginstitutionerne. For hver indsats er der en gennemgang af, hvad man ved om indsatsens effekt, og så kan man regne på, hvad den økonomiske effekt af investeringen vil være i den enkelte kommune - altså i hvilken grad investeringen tjener sig selv ind. For ingen af indsatserne har man dog en meget sikker viden om effekten - den indsats hvor vidensgrundlaget vurderes som sikrest, er effekten af lavere klassekvotienter, som angives som 'moderat'.