Børn- og ungeforvaltningens årlige kvalitetsrapport er ikke dækkende, mener skolebestyrelserne i Odense Kommune, der derfor har valgt at producerede deres egen, som de præsenterer på et pressemøde i dag. Alle 36 skolebestyrelsesformænd har været med på råd og haft mulighed for at byde ind med eksempler fra deres skole. Formand for bestyrelsen på Agedrup Skole Vicki Møberg Torp håber, at rapporten kan være med til få politikerne til at prioritere anderledes.

"Rapporten er blevet til, fordi vi er i gang med at råbe politikerne og lade dem vide, at der er en anden virkelighed end den, de ser fra deres kontorer. Og så er den affødt af, at kommunens årlige kvalitetsrapport i vores øjne er glansbillede".

Bestyrelserne har længe klaget over skolernes blødende økonomi - ifølge dem mangler kommunens skolebudget en halv milliard som følge af kommunens sparekurs. Konklusionen i deres udgave af kvalitetsrapporten er også klar:

"Der er tale om virkelig dybtliggende og alvorlige udfordringer som bunder i at Odense igennem de senere år har nedprioriteret skolerne på en måde der ikke før er set". 

Odense: Forældre forkaster budgettet på halvdelen af skolerne 

2,5 kroner per elev til dansk-bøger

Som en af de udfordringer, skolerne står med i dag nævnes manglende og forældede undervisningsmaterialer.

Skolebestyrelserne oplever, at eleverne må nøjes med kopiark eller bøger fra det forrige årtusinde, fordi der ikke er penge til andet. Ubberud Skole er nævnt som eksempel i rapporten. Her er der i det kommende år kun 1000 kroner til danskmaterialer til samtlige 400 elever på skolen. Det svarer til 2,50 kroner pr elev og er altså ikke et beløb, der kan købes særlig mange klassesæt for.

Næstformand for skolebestyrelsen på Rosengaardskolen, Jeppe Bundsgaard, nikker genkendende til problematikken. På hans skole bruger eleverne for eksempel stadig bogen 'Matematik-tak', som er udviklet i 1995. Siden da er der kommet nye mål for matematikfaget flere gange, og han mener derfor, at bøgerne for længst burde være skiftet ud.

Odense: skolernes økonomi bløder  

Manglende midler til inklusion er "galimatias"

Derudover er der, ifølge bestyrelserne, alt for få hænder, til at tage sig af de odenseanske skoleelever. Både når det kommer til inklusion, lektiehjælp og understøttende undervisning.  I rapporten står der blandt andet, at de 12 ugentlige timer, der var sat af til særlig støtte på Søhusskolen, i stedet blev brugt på biblioteket, så der i praksis ingen støttetimer er til inklusionsopgaven.

"En skoleledelse er nødt til at hugge en hæl og klippe en tå, så hvis biblioteket skal være åbent, kan det være den eneste måde at skrabe penge sammen på. På min skole bliver der også slugt timer fra støttepuljen til vikardækning eller andet., og det kan have store konsekvenser for eleverne. At en lærer skal stå helt alene med 25 børn, hvoraf fem har brug for ekstra støtte, er galimatias", fortæller skolebestyrelsesformand Vicki Møberg Torp.

Forvaltning: Odense er 100 millioner skolekroner bagud

"På flere Odense-skoler er der ikke råd til at have en lærer per klasse i alle timer. Derfor samles flere klasser i lektiehjælpstimerne og i den understøttende undervisning, eller der bruges pædagoger, uden at der er tid til at lærere og pædagoger kan samarbejde eller kommunikere om planlægningen. Derved bliver den understøttende undervisning og lektiehjælpen til ringere udgaver af den gamle undervisning, og åbenheden mod det omgivende samfund, forbliver en ide på et papir", skriver skolebestyrelserne ligeledes i rapporten.