Fem procent af de godt 60.000 unge, der begyndte på en videregående uddannelse i 2022, overvejede at begynde på læreruddannelsen, men endte med at vælge en anden uddannelse.

Det skriver Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) i en artikel i forbindelse med udgivelsen af EVA’s rapport ”Valg og fravalg af uddannelserne til lærer, pædagog, sygeplejerske og socialrådgiver”.

Næsten hver fjerde af dem, der overvejede men fravalgte læreruddannelsen, havde et karaktersnit fra gymnasiet på 10 eller derover.

Det er en langt større andel end blandt de studerende, der overvejede uddannelserne til pædagog (14 procent), sygeplejerske (16 procent) og socialrådgiver (11 procent).

Martin Dommerby er lærerstuderende på første år på Københavns Professionshøjskole. Han havde et gennemsnit på 10,3 i studenterbeviset. Selv om han endte på læreruddannelsen, var hans førstevalg statskundskab.

”Jeg havde allerede i folkeskolen en ambition om at ville læse statskundskab, så målet var et højt snit for at kunne komme ind på kvote ét”, siger Martin Dommerby.

Arbejdsvilkår og løn skræmmer

De mest udbredte fravalgsårsager blandt dem, der overvejede læreruddannelsen, men valgte andre uddannelser, er, at de vurderer, at andre uddannelser er mere spændende (76 procent), og det er lærernes arbejdsvilkår (48 procent) eller lønnen (43 procent), der ikke er god nok.

Da Martin Dommerby læste statskundskab, begyndte han at tænke over, om læreruddannelsen kunne være det rigtige for ham.

Hans bekymringer gik i første omgang på, at nogle måske ville synes, han havde ’spildt’ et højt snit, hvis han skiftede til læreruddannelsen. Men han tænkte også over, hvordan det faglige niveau og lønnen er.

”Jeg har haft overvejelserne om det faglige niveau, da jeg tænkte på læreruddannelsen. For det florerer i debatten, at det er et lavt niveau, men jeg er meget positivt overrasket. Jeg har også været inde og tjekke lærernes løn, og den er faktisk ret god”, siger han.

Hele 30 procent af dem med et snit over 10 fravalgte læreruddannelsen, fordi de var i tvivl om, hvorvidt det faglige niveau var for lavt. Det er markant flere end dem med karaktersnit på 7-9,9 (18 procent) og 4-6,9 (12 procent).

Chefkonsulent i EVA og projektleder på rapporten Bella Marckmann mener, at tallene viser, at der er potentiale for at optage flere unge med høje karakterer på læreruddannelsen.

"Jeg er kommet på rette hylde”: Ung venstreløve skifter statskundskab ud med læreruddannelsen

”Men resultaterne peger også på, at der er behov for at adressere de unges bekymringer for det faglige niveau på uddannelsen, fx ved at være tydelig om, at det også er muligt for studerende at få opfyldt ønsket om at oparbejde en stærk faglighed på læreruddannelsen”, lyder det fra Bella Marckmann på EVAs hjemmeside.

Lærerstuderende vil gøre en forskel

Hele 93 procent af dem, som valgte læreruddannelsen, svarer, at de valgte uddannelsen, fordi de gerne vil gøre en positiv forskel.

85 procent peger på, at det skyldtes deres faglige interesse og 81 procent på, at det var afgørende, at læreruddannelsen giver dem muligheden for at få et spændende job.

Martin Dommerby skiftede statskundskab ud med læreruddannelsen, fordi han ville have en praksisnær uddannelse.

”Jeg ville gerne have en uddannelse, der gør, at jeg ender i en bestemt position”, siger han.

Også han vil gerne gøre en forskel for andre mennesker.

”Jeg lever og ånder for den 8. klasse, som jeg underviser på mit første år. Det betyder meget, når de siger: ’I dag har jeg lært noget’ og så nærmest takker mig for det bagefter”.