"Det medfører definitivt afslutningen på individuel vejledning og feedback på skriftlige opgaver (hvad der er dybt bekymrende, eftersom det med rette efterspørges af de studerende og samtidig fungerer som en modellering af, hvordan folkeskolelæreren kan vejlede sine elever) - den slags er ikke muligt, hvis man møder omkring 120+ studerende om ugen", skriver lektor i dansk som andetsprog Lone Wulff i sin blog på folkeskolen.dk, som fortsætter:

"Det er heller ikke muligt at tage individuelle studiestøttende samtaler med så mange studerende endsige få øje på de studerende, som har brug for sådanne samtaler. Det vil blive svært at få tid til samarbejde og faglig sparring. Det vil få store konsekvenser for min arbejdsglæde, men det er jo en helt anden fortælling, og måske bliver jeg alligevel sparet væk".

Blog: "En massiv forringelse af kvalitet og timetal for alle vores studerende"

Men hvorfor skulle regeringens ønske om flere uddannelsespladser uden for de store byer betyde så massiv en forringelse af læreruddannelsen i København og på Frederiksberg?

Regeringens mål er, at 60 procent af pladserne på de fire store velfærdsuddannelser, herunder læreruddannelsen, skal ligge uden for København.

Det vil ifølge resursedirektør på Københavns Professionshøjskole Søren Rotvig Erichsen betyde, at skolen står til at miste ca. 150 millioner kroner om året.

Og det er det beløb, som vil betyde, at professionshøjskolen vil blive nødt til at spare 20 procent af sine undervisere væk svarende til, at de studerende vil få 20 procent mindre undervisning.

Han baserer beregningerne på, at KP står for halvdelen af de omfattede uddannelsespladser. Regeringen vil flytte 1300 pladser ud af de store byer - cirka halvdelen af dem vil altså fra KP.

Samtidig skal der oprettes 1000 nye pladser på landsplan svarende til, at KP skal oprette 500 nye studiepladser i Hillerød og på Vestegnen plus udflytte 10 procent af skolens øvrige uddannelser. I alt skal KP etablere små 1300 pladser uden for København.

Dyrere husleje og nedskæring på taxameteret

Officielt: Regeringen vil have en læreruddannelse i Svendborg og Hillerød 

Når det kommer til at koste KP dyrt, skyldes det i høj grad den  bevillingsreform, der kom for nogle år siden og betyder, at skolerne får et grundtilskud plus et taxameter per studerende.

Med den store aktivitetsforøgelse på 20 procent, der er lagt op til, står KP til at få 38 millioner kroner 'for lidt', da der ikke udløses grundtilskud for aktivitetsforøgelsen.

Søren Rotvig Erichsen peger da også på, at der i aftalen om bevillingsreformen står, at grundtilskuddet skal genovervejes, hvis en skoles aktiviteter ændres med mere end 15 procent. Hertil kommer ejendomsudgifterne:

"Sammenligner vi kvadratmeterprisen i vores nuværende lejede bygning i f.eks. Hillerød er denne dyrere end i vores ejede bygning i København. Regeringens udspil betyder således en forhøjelse af vores årlige ejendomsudgifter på ca. 19 mio. kr."

Professionshøjskolerne får ganske vist fem procent i ekstra taxameter for uddannelserne uden for København samt en forhøjelse af øremærkede midler til udbud uden for storbyen, men det beregner resursedirektøren kun til 13,5 millioner kroner ekstra.

Samtidig vil regeringen nedsætte taxameteret til professionshøjskolerne til markedsføring og konsulenter med 2,1 procent, hvilket kommer til at koste KP 14,6 millioner.

"Det er syv-otte gange mere, end vi bruger på den slags", indskyder Søren Rotvig Erichsen.

Alt i alt havner han på en merudgift på ca. 65 millioner, hvis vel at mærke alle pladser i Hillerød og på Vestegnen bliver besat. Det vurderer KP-ledelsen langt fra er realistisk.

Der er allerede i dag ganske mange tomme pladser på lærer- og pædagoguddannelserne, påpeger Søren Rotvig Erichsen.

Så derfor har han også lavet et regnestykke på samme antal studerende i dag plus 10 procent flere på nogle af de nye eller tomme pladser - og det vil altså medføre samlede merudgifter på 160 millioner kr.

"Vi mener faktisk, det er optimistisk med 10 procent", fremhæver resursedirektøren. 

Det voldsomme beløb fremkommer altså, hvis Københavns professionshøjskole gør, som de forventer at få besked på og stiller op med lokaler, stole, borde, administration og undervisere til 1300 pædagog-, sygeplejerske-, socialrådgiver- og lærerstillinger uden for voldene - men pladserne langt fra bliver besat.

Og udgifterne skal tages fra de eksisterende KP-uddannelser i København og på Frederiksberg.

"Vi ved jo ikke så meget endnu, men det er sådan, det ser ud, når man kigger på udspillet, og hvis vi skal tage vores andel af 60/40-målsætningen Men vi håber selvfølgelig, at politikerne går væk fra en model med one size fits all, så det ikke er KP's studerende der skal betale gildet", siger Søren Rotvig Erichsen.

Læreruddannelseschef: Det går ud over de faglige miljøer

Chef for Københavns Professionshøjskoles Institut for Læreruddannelse Lis Madsen er også dybt bekymret:

"Det bliver særligt slemt for os, fordi vi jo har hovedparten af vores uddannelsespladser i en storby. Og det er også alvorligt for København, for manglen på lærere, pædagoger i hovedstadsområdet bliver værre og værre".

Samtidig er hun bekymret for de faglige miljøer, som netop er attraktionen ved de store læreruddannelsessteder på Campus Carlsberg og på Nyelandsvej på Frederiksberg.

"Vi er det eneste sted i Danmark, der kontinuerligt udbyder fransk - og også opretter det. Og man kan heller ikke opretholde et fagligt miljø med én eller en halv tysklærer eller ved at oprette håndværk og design hvert tredje år. Det kræver volumen at udbyde de 21 fag, læreruddannelsen rummer", fremhæver hun.

Lis Madsen påpeger, at der allerede er 18 læreruddannelsessteder i Danmark i dag, og hun er langt fra overbevist om, at løsningen på rekruttering er at oprette flere steder.

I stedet vil hun gerne bevare den diversitet på de større læreruddannelser, som hun mener der er i dag:

"Det er jo ikke særlig længe siden, Blaagaard og KDAS, hvor jeg selv har undervist, blev nedlagt. Dengang var det sådan, at hovedparten af de lærerstuderende med anden etnisk baggrund gik på KDAS, samtidig skulle man have et højt snit for at komme på Zahle eller Frederiksberg. Det er jo det stik modsatte af, hvad regeringen ønsker på gymnasieområdet".