Om Copenhagen HonoursCollege
Talentforløbet varer to år og giver de studerende 30 ects-point,så deres uddannelse bliver på i alt 270 ects. Forløbet består afkurser, journal club, praksissamarbejde med en partnerskole ogsommerskole. Herudover forventes det, at de studerende deltager ien såkaldt case competition, et introseminar og forskelligeformidlingsaktiviteter.
Kilde: kp.dk/chc
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Hvordan styrker vi seksualundervisningen og de fire naturfag natur/teknologi, biologi, fysik/kemi og geografi? Det brugte 14 lærerstuderende sidste weekend på at udtænke.
Læreruddannelse vil uddanne elite-naturfagslærere
De lærerstuderende deltog ved en såkaldt case competition, som er en del af talentforløbet 'Copenhagen Honours College' for særligt motiverede studerende, der ønsker at løfte naturfagene, som Københavns Professionshøjskole søsatte i august.
Opdelt i fire grupper á tre-fire studerende fik hver gruppe 24 timer til at komme op med en ide til enten at styrke seksualundervisningen eller folkeskolens naturfag.
Alle fag bør bidrage til seksualundervisningen
En af de studerende, der brugte weekenden på at udvikle ideer til en bedre seksualundervisningen, er David Hansen. Sammen med to studerende fra sci-tek-linjen på Absalons læreruddannelse, udviklede han en ide til, hvordan lærerne kan få et fælles ansvar for det timeløse fag.
"Til vores opgave fik vi en rapport, der viste, at seksualundervisningen lider under, at hverken ledere eller lærere vidste, hvem der har ansvaret for faget, og hvad indholdet i faget egentlig er. Vi startede derfor med at kigge på fagets mål, og her fandt vi ud af, at målene faktisk gør sig godt i de fag, eleverne allerede har", fortæller David Hansen, som læser til geografi-, fysik/kemi- og biologilærer.
Folkeskolen er dårlig til at undervise om sex
Gruppen foreslår derfor et koncept, der har til formål at give alle skolens lærere et tydeligt medansvar for seksualundervisningen.
"Vores ide er, at der nedsættes en projektgruppe på skolerne med lærere fra alle skolens fag. De skal så skrive målene fra seksualundervisningen ind i fagene, så det bliver tydeligt, hvordan man kan arbejde med seksualundervisningen i alle fagene", forklarer David Hansen.
Faget skal have en plakat i klassen
Samtidig foreslår gruppen, at der skal hænges en plakat op i klasserne, som er dedikeret til seksualundervisningen.
"Man ser tit, at der hænger plakater med blandt andet huske-regler i de almindelige fag. Vi mener, at man kunne have en lignende plakat for seksualundervisningen, hvor klassens lærere løbende kan skrive centrale ord og begreber, de har har gennemgået. På den måde får de andre lærere indblik i, hvad de andre har gennemgået", siger han.
Ny bog: Seksualundervisning skal være dannelse, ikke instruktion i kondomer
Gruppens forslag består også af det, David Hansen kalder for timeløse events. Èt af dem er, at alle klassens elever skal have det samme tøj på.
"Her er tanken, at det skal skabe debat eleverne imellem om rettigheder, og hvordan vi alle ser forskelligt ud. Debatterne må meget gerne ske uden for timen, og så er tanken, at det også giver noget at snakke om i Uge Sex", fortæller han.
Temauger skal give tid til at komme på kursus
Anne Mette Maimann deltog også i weekendens case competition. Hendes gruppe havde til opgave at komme op med en strategi til at løfte naturfagene.
"Opgaven gik blandt andet ud på, at vi skulle finde på en plan for, hvordan man kan organisere naturfagsundervisningen, og at vi skulle udarbejde en realistisk plan for, hvordan man kan sikre, at naturfagslærerne kan komme på kompetenceudviklings-kursus", fortæller Anne Mette Maimann, som til læser til biologi-, matematik og kristendomskundskabslærer.
Et fælles sciencefag fik ikke plads i ny naturfagsstrategi
Gruppen fandt blandt andet på en ide til, hvordan man kan frigøre en række lærere, så der bliver mulighed for at sende dem på kursus.
"Skolerne kan holde en temauge tre gange om året, hvor man bryder klasserne op og samler eleverne efter interesse i stedet for alder. Man laver så et overemne for eleverne i 1.-4. klasse og for eleverne i 5.-8. klasse. Ideen er så, at man kan nøjes med at lade to af de tre lærerteams - indskolings-, mellemtrins- eller udskolingsteamet - stå for undervisningen", fortæller hun.
Det skal give mulighed for at sende det team, der ikke underviser i ugen på kompetenceudviklingskursus.
"Og så er det hver gang et nyt team, der får mulighed for at komme af sted på opkvalificering", siger Anne Mette Maimann.
Giv lærerne fælles forberedelse
Gruppen kom også op med en ide til, hvordan der kan skabes en større synergi mellem de fire naturfag. Det skal to timers fælles forberedelse mellem naturfagslærerne bidrage med, fortæller hun.
"Vi synes, at der sker et opbrud i progressionen i naturfagene i overgangen fra 6. til 7. klasse. Her går eleverne nemlig fra at have ét fag i form af natur/teknologi til at skulle have tre nye fag med nye lærere. De nye lærere ved nemlig ofte ikke, hvad eleverne har lært, og derfor starter de forfra i stedet for at bygge ovenpå det, eleverne allerede kan", siger hun.
Ny naturfagsstrategi: Foreslår forsøg med integreret naturfag i folkeskolen
David Hansen og Anne Mette Maimanns grupper vandt begge for deres ideer. Ifølge Anne Mette Maimann var det imidlertid ikke konkurrenceelementet, der var i fokus.
"Jeg tror ikke, at der var nogen af os, der gik så meget op i, at vi var i konkurrence mod nogen. Vi er også blevet enige om, at præmiepengene skal gå til en fælles udflugt til os alle", fortæller hun.