"Det har fyldt rigtig meget".

Sådan lyder det fra lærerstuderende Janni Thyrrestrup Skov Madsen, der går på 4. år på læreruddannelsen på professionshøjskolen UCL og derfor så småt gør sig klar til de afsluttende eksaminer.

Det, der har fyldt meget på uddannelsen, er den læringsmålsstyrede undervisning, som et flertal på Christiansborg i går besluttede skal skrives helt ud af læreruddannelsens kompetencemål.

"Jeg har holdt et års barsel undervejs i uddannelsen, så jeg var med på første årgang, der startede, efter den nye reform blev vedtaget, og nu afslutter jeg så, lige inden man skriver læremålsstyret undervisning ud af uddannelsen igen", fortæller hun.

Politisk aftale: Nye lærere skal ikke længere lære læringsmålsstyring 

"Det var både nyt for os og for de undervisere, der skulle lære os det, så det har fyldt meget. I begyndelsen af hvert modul har bekendtgørelsen været oppe. Og selvom det har varieret fra underviser til underviser, så har hele humlen i den metode, vi har lært at opbygge undervisningsforløb efter, været ministeriets skema med læringsmål og tegn på læring for alle elever".

"Til gengæld fik vi at vide, at vi ville have en fordel, fordi vi blev flasket op med det".

Fyldte for meget i praktikken

Men nu er læringsmålsstyringen så "skrottet", som Janni Thyrrestrup Skov Madsen siger. Thit Fabrin Ditzel er også startet på læreruddannelsen i 2014 og gør klar til at afslutte sin læreruddannelse på Københavns Professionshøjskole.

Hun mener, at hun kommer til at mangle noget som lærer, fordi der har været fokus på læringsmålsstyret undervisning.

"Det har fyldt meget mere, end det burde. Som lærer skal man have en bred vifte af didaktiske undervisningsmetoder, og jeg synes, jeg mangler nogen. Hele vores første didaktik-modul handlede rigtig meget om tegn på læring".

"Læringsmålsstyret undervisning er noget, man har skulle tage stilling til på hvert modul, i de fleste opgaver og også i praktik, hvor det har været et af tre fokusområder, vi vidste, vi kunne blive hørt i til eksamen bagefter", siger Thit Fabrin Ditzel, som tilføjer:

SF: Vi skal også have læringsmålstyringen ud af læreruddannelsen

"Det gjorde, at jeg i hver praktik fokuserede rigtig meget på den læring, der kan måles. Men jeg fandt hurtigt ud af, at selvom man har lavet nogle rigtig gode læringsforløb ud fra læringsmål og tegn på læring, så skaber det ikke nødvendigvis motivation og glæde hos eleverne".

Vigtigt at sætte mål

De lærerstuderende fortæller samstemmende, at de ikke er tilhængere af metoden læringsmålsstyret undervisning, men at de går ind for, at man sætter mål for sin undervisning.

"Jeg er helt klart i løbet af uddannelsen blevet mere skarp på, at man ikke bare skal hive aktivitetsark frem uden at have et mål med det. Det er vigtigt at have et mål med sin undervisning, men metoden i læringsmålsstyret undervisning med mål for hver enkelt elev i hver enkelt time er simpelthen for formel", siger Janni Thyrrestrup Skov Madsen og tilføjer:

"Jeg havde en rigtig god underviser, der fortalte os, at vi skulle tænke på formål i stedet for mål. Hvad er formålet med, at jeg gør det her? Hvor skal vi hen, og hvorfor er det her den bedste måde at opnå det?"

Kritiske censorer ønsker sig små justeringer af læreruddannelsen 

"Når man har et mål stopper man jo, når man når det. Hvis man har et formål, har man afstukket en retning, som man kan fortsætte udad".

Thit Fabrin Ditzel mener ligeledes, at det er vigtigt at være opmærksom på hvad man vil lære eleverne og undervejs at finde nogle pejlemærker i forhold til, om de er på vej derhen.

"Men modellen fra ministeriet var alt, alt for meget. Jeg synes, man talte vores kommende kollegaer i folkeskolen ned, når vi som studerende fik at vide, at før tænkte lærere indhold, men at vi ville lære at tænke i mål. Det er simpelthen ikke rigtigt. Lærere har altid sat mål for deres undervisning".