På en skala fra et til fem, ligger danske 4.-9.-klassernes trivsel i skolen på 3,6.

Sådan lyder en af konklusionerne på Børne- og Undervisningsministeriets netop offentliggjorte trivselsundersøgelse på de danske folkeskoler.

Selvom der er tale om en lille nedgang i forhold til sidste års gennemsnit på 3,7, er 3.6 sådan set et meget fint samlet resultat, vurderer ministeriet i en nyhed på deres hjemmeside.

Gruppen af elever, der stortrives, er trods alt langt den største, viser undersøgelsen, men sammenlignet med tidligere år, er antallet af glade elever historisk lavt.

I vinter, da undersøgelsens data blev indsamlet, kunne 87,4 procent af eleverne kategoriseres i gruppen af “elever med højest generel trivsel”. I skoleåret 2015/16 var det tal 93 procent, og det har ikke været højere siden, viser tallene fra uddannelsesstatistik.dk.

“Det er ikke muligt på baggrund af trivselsmålingen at pege på årsagen til, at færre elever er glade for gå i skole i dag”, skriver Børne- og Undervisningsministeriet.

København oplever ingen nævneværdig fremgang

København kan kan fremvise nogle indextal, der stort set ligner det nationale gennemsnit. For eksempel er andelen af elever med højest generel trivsel 87,3 procent i København.

Men imens Børne- og Ungdomsministeriet ser glasset som halvt fuldt, er stemningen anderledes alvorlig i skoleforvaltningen i landets hovedstad.

“Målingen viser for tredje år i træk et væsentligt fald i trivslen blandt kommunens ældste elever og en markant negativ udvikling i resultaterne i forhold til sidste skoleår hos de yngste elever”, skriver Fagligt Center i Børne- og Ungdomsforvaltningen i København i et notat til Børne- og Ungeudvalgets politikere.

I indskolingen svarer eleverne mere negativt på 12 ud af 20 spørgsmål, end de gjorde sidste år. På de sidste 8 spørgsmål er der ingen markant udvikling.

“Der er især målingens spørgsmål om ’faglig trivsel’ og ’støtte og inspiration’, der er gået tilbage”, står der i notatet.

For 4.-9. klasses eleverne er billedet stort set det samme. Her går udviklingen i den forkerte retning på 23 ud af 40 spørgsmål. Her gælder det, at “Der ses en tilbagegang blandt langt de fleste spørgsmål inden for temaerne ’social trivsel’, ’støtte og inspiration’ og ’ro og orden’”.

Fælles for begge grupper er ifølge Børne- og Ungdomsforvaltningen, at der er “ingen spørgsmål med fremgang på mere end et procentpoint”. Altså ingen fremgang, der er værd at nævne.

Politikere klar med mistrivselspakker

Politikerne i kommunen er klar over, at det går den forkerte vej med trivslen, og børne- og ungdomsborgmester Jakob Næsager (K) kalder i en pressemeddelelse i dag udviklingen for “meget bekymrende”.

“Det er uhyre komplekst, og vi ved, at mistrivsel ikke kan løses med et eller to simple greb. Men det er en bunden opgave for os, der har ansvaret for skolerne, at skabe rammer for, at flere elever kan trives godt. Det er noget, vi i Børne- og Ungdomsudvalget følger tæt, og vi er netop på vej med en trivselspakke til skolerne, som indeholder en række forskellige trivsels-greb, som vi vil rulle ud på skolerne”, lover han.

Forvaltningen vil tilbyde skolerne “en vifte af indsatser, der dels hviler på forskning og erfaringer fra forskellige skoler og dagtilbud, men også på fokusgruppeinterviews med både lærere, skoleledere, forældre og ikke mindst eleverne selv”, fremgår det af meddelelsen fra forvaltningen.

Og for at få elevernes perspektiv med har Børne- og Ungdomsforvaltningen interviewet 100 elever fordelt i fem klasser på fem forskellige folkeskoler i kommunen.

“Det ser også ud til at være godt for trivslen, når skolerne sørger for, at eleverne i indskolingen møder de samme lærere og pædagoger i skoletiden og bagefter i fritidsordningen. At lærerne har fokus på sociale dialoger i klassen og gennemfører feed-backsamtaler med eleverne i udskolingen. Og så har gode fysiske rammer, pæne toiletter og gode pauser også stor betydning. Det er hvad eleverne fortæller os, og det lytter vi til”, fortæller Jakob Næsager.