”Det er egentlig ikke, hvor meget man finder, der er overraskende”, siger Hannah og kigger på bunken af plastikaffald, ”det er mere, hvad man finder”.

Hun og hendes klassekammerater i 5.U på Islands Brygge Skole har tirsdag morgen indsamlet plastikaffald på et afmærket område på 100 meter langs en sti lige uden for skolen.

Det ligger nu i en dynge på gruset. Ved siden af ligger 18 skilte med kategorier, skraldet nu skal sorteres i.

Men det er ikke helt ligetil.

Blandt plastikgenstandene er en gammel Nokia-mobiltelefon, en pude af polyesterstof, en halv meter slæbetov og en smukt dekoreret mælkekarton; sandsynligvis et billedkunstprodukt, der ikke er nået mange meter ad vejen hjem, inden det er blevet smidt i en busk.

”Det er helt crazy, hvad der ligger, når man først kigger efter”, konstaterer Hannah.

30.000 deltagere

Hun er en af i alt cirka 30.000 grundskole- og gymnasieelever, der deltager i årets Masseeksperiment.

Det har tre elementer. Først skal eleverne samle plast i naturen på et afmærket område. Det sker som en opfølgning på Masseeksperimentet fra 2019, der dengang var verdens første nationale kortlægning af plastaffald i naturen.

I år skal eksperimentet blandt andet vise, om den nye regulering med fastgjorte skruelåg på plastikflasker har haft effekt.

Dernæst skal eleverne tjekke plastiksorteringen hjemme hos dem selv. Og endelig skal de registrere, hvilke typer plastiktekstiler de har liggende hjemme i garderobeskabet.

Dataen skal bruges i forskningsprojektet Change4Circularity, der laves i samarbejde mellem forskere på Roskilde Universitet, Det Kongelige Akademi og Syddansk Universitet.

For Sonja fra 5.U på Islands Brygge Skole betyder det noget, at resultaterne skal bruges af rigtige forskere.

”Det bliver mere spændende, og man gør sig måske også lidt mere umage, når man ved, at det skal bruges af forskere bagefter. Og endda til forskning, der kan være med til at ændre verden”, siger hun.

En indføring i videnskabelig metode

At forskning kræver, man gør sig umage, har eleverne i 5.U allerede fået en forsmag på. For det er faktisk anden gang, eleverne er ude at samle plastik i naturen.

Mandag gik turen til Amager Strandpark, hvor de fik et afgrænset område hver at finkæmme. Men der gik konkurrence i den, og derfor blev der også samlet affald på vejen tilbage til naturskolen, fortæller klassens natur/teknologi-lærer Jon Frej Siegstad.

”Det var alene et udtryk for engagement. Men jo også en god anledning til at snakke om, hvad det vil sige at lave forskning. At det er vigtigt, at man er grundig og holder sig inden for rammerne, hvis resultaterne skal kunne bruges til noget. Det er en meget fin indgangsvinkel til at begynde at forstå, hvad videnskab er, på et niveau hvor man også kan være med i 5. klasse”, siger han.

At dataindsamlingen foregår i nærområderne omkring de deltagende skoler, hjælper forskerne med at skabe et bredt billede. Men det gør også en forskel for eleverne, påpeger Jon Frej Siegstad:

”Jeg har tidligere lavet forløb om plastikforurening, men det ender ofte med billeder fra stærkt forurenede områder i for eksempel Indien. Det kan være svært at forholde sig til noget på den anden side af kloden. Det har givet flere en aha-oplevelse at opdage, hvor mange bittesmå stykker plastik, der ligger og flyder, dér hvor man færdes til hverdag, hvis man virkelig kigger efter”.

Det er første gang, han og klassen deltager i Masseeksperimentet, men de har deltaget i blandt andet Engineering Day og Earth Day.

”Jeg synes, det giver vildt meget til min undervisning at deltage i projekter, der er undersøgelsesbaseret. Hvor det handler om at have en tese, afprøve den, justere og prøve igen. Det er en rigtig god måde at gå til natur/teknologi-undervisningen på, synes jeg”, fortæller Jon Frej Siegstad og påpeger, at han også forsøger at inddrage tilgangen i andre fag:

”For eksempel i dansk. Der prøver jeg ikke at lave opgaverne for lukkede. At opsætte nogle rammer, der skal overholdes, men ellers at lade eleverne prøve sig frem”.

Helt tæt på en plastik-enhjørning

Eftermiddagssolen bager nu ned på 18 sirligt opgjorte bunker med plastikaffald. Eleverne har talt, hvor mange stykker plastik der er i hver, og resultatet er registreret i et skema. 5.U fortrækker indendørs i klasselokalet.

Her lyder opgaven at undersøge forskellige typer tekstil under et mikroskop. Deltagerne i Masseeksperimentet får tilsendt en kasse med materialer. I år indeholder den blandt andet forskellige tekstilprøver og ikke mindst tørrede bomuldsplanter.

”Ved I, hvad det her er? Den har været med til at ændre verdenshistorien”, siger Jon Frej Siegstad, der også underviser klassen i historie, og holder en af de fluffy hvide blomster i vejret.

Inden 5.U selv får lov at gå på opdagelse med mikroskoperne, får de dog en gennemgang ved den elektroniske tavle. Det er nemlig første gang, de selv skal arbejde med instrumentet.

Elever med tryk af forskellig art på deres t-shirts bliver kaldt til den elektroniske tavle, og som en anden læge med sit stetoskop holder Jon Frej Siegstad mikroskopet til deres tøj. Fine strukturer og mønstre dukker op på skærmen. Klassens maskot – en plastikenhjørning – får også en tur.

Og så får eleverne ellers selv lov. En elev kommer op for at hente et fåreskind, Jon Frej Siegstad selv har medbragt som et andet eksempel på et tekstil – uld – man kan underkaste en nøjere granskning i mikroskopet.

”Måske skulle I prøve at lægge jeres eget hår under og se, om I kan se forskel?”, foreslår læreren.

Efter at have samlet og sorteret plastik i to dage, er det nemlig på tide med en "plastikpause", hvor der i stedet er fokus på at gå på fri opdagelse med mikroskopet, vurderer Jon Frej Siegstad:

”Jeg tror også, jeg venter et par dage, inden vi går videre til, at de skal undersøge plastiksorteringen hjemme hos dem selv. Men jeg glæder mig til at se, hvad de finder ud af. Og jeg håber, vi får at vide, når forskerne engang er kommet frem til noget på baggrund af resultaterne. Så det bliver endnu tydeligere for eleverne, at de har været med til at gøre en reel forskel”.

Masseeksperimentet arrangeres af Astra - Det nationale naturfagscenter. Resultaterne af årets eksperiment forventes klar i november eller december. Sidste års udgave var med til at afsløre fem hidtil ukendte arter af bjørnedyr.