”Som lærervikar kan man føle sig meget alene. Og de andre vikarer kan føles som konkurrenter, hvis der kun er et begrænset antal vikartimer”.

Sådan lyder det fra Mikkel Hartmann Eskildsen, der sammen med en række andre københavnske vikarer har oprettet et netværk, der arbejder for at samle lærervikarer på tværs af skoler for at snakke sammen om deres arbejdsvilkår og oplevelser på jobbet.

Han har selv været lærervikar i to år og arbejder i øjeblikket på Kirkebjerg Skole i København, imens han læser til lærer på professionshøjskolen Absalons e-læringshold.

Blandt initiativtagerne er også Freja Hvid Kirchert, som oplever, at mange vikarer enten får forkert løn eller mindre forberedelsestid, end de har krav på. For at ændre dette mener hun, at dialog og et stærkere fællesskab – både blandt vikarerne og i samarbejde med lærerne – kan være løsningen. 

Hun har arbejdet som lærervikar på en specialskole fra 2017-2020 og senere på en folkeskole på Nørrebro i første halvdel af 2024, men er nu stoppet.

Lige nu er netværket organiseret i en Facebook-gruppe, der også mødes jævnligt fysisk og i skrivende stund tæller 26 medlemmer fra primært København.

Lønproblemer blev starten

Guide: Sådan får du det bedste ud af dine vikarer

Det lille netværk opstod efter en episode i januar sidste år, hvor Freja Hvid Kirchert ikke havde modtaget sin løn. Det fik hende til at skrive rundt til lærervikarer på andre skoler for at høre, om de havde samme problem.

Her vendte flere tilbage – blandt andet Mikkel Hartmann Eskildsen, der ikke havde haft problemer med sin løn. Men han ville gerne mødes for at udveksle vikar-oplevelser.

”Vi blev hurtigt en lille gruppe, der mødtes for at snakke om både de ting, der gør vikararbejdet meningsfyldt og motiverer os, men også det, der kan være svært”, fortæller Freja Hvid Kirchert.

Mange vil gerne vide mere om deres rettigheder

Efter et stykke tid blev de i gruppen enige om, at det kunne være sjovt at række bredere ud for at se, om andre lærervikarer havde samme oplevelser som dem.

Derfor lavede de et spørgeskema og sendte det rundt til alle de københavnske lærervikarer, de kunne komme i kontakt med. 

Her var spørgsmål om de bedste og mest udfordrende ting ved vikarlivet, og om vikarene havde lyst til at deltage i et infomøde om deres rettigheder. 

De to henvendte sig til Københavns Lærerforening for at høre, om de ville hjælpe med at holde mødet. 

"Det ville de meget gerne, hvilket var megafedt”, siger Freja Hvid Kirchert og fortsætter:

“Vi fik 225 svar og hele 113 af dem skrev, at de var interesserede i et infomøde. På god gammeldags vis ringede vi eller skrev til dem alle sammen med en invitation, samtidig med at Københavns Lærerforening sendte en invitation ud til alle tillidsrepræsentanterne, der videresendte den til vikarerne på deres skole”.

Det store arbejde med at informere om mødet, kombineret med lovning om pizza, resulterede i 53 tilmeldinger – ”det var lige før, vi havde pladsproblemer”, griner Freja Hvid Kirchert.

Kan have ret til løn ved sygdom

På mødet, der blev afholdt i starten af februar, deltog formand for Københavns Lærerforening (KLF) Katrine Fylking og næstformand Janne Riise Hansen, som fortalte om det faglige fællesskab i KLF, og hvad som lærervikar kan bruge skolernes tillids- og arbejdsmiljøsrepræsentanter til.

Med til mødet var også konsulent hos Københavns Lærerforening Bente Grønbæk, der forklarede dem, at nogle af dem faktisk har ret til at komme på månedsløn i stedet for timeløn.

Oplægget var en øjenåbner for en del af de fremmødte. Mange af dem, der dækker fast for en lærer, bliver nemlig aldrig tilbudt månedsløn eller informeret om, at det er en mulighed, fortæller Mikkel Hartmann Eskildsen.

Det mener han er meget problematisk.

”Mange uddannede lærere bliver sygemeldt med stress. Da der ikke altid er nok uddannede lærere til at dække ind, resulterer det nogle gange i, at en 18-årig uden erfaring bliver smidt ind i en dysfunktionel klasse. Hvis man som timelønnet lærervikar også bliver sygemeldt med stress, står man pludselig uden timer og uden nogen form for rygdækning”, siger han.

KLF: ”Deres mål stemmer meget godt overens med vores”

Mikkel Hartmann Eskildsen påpeger, at alt for mange lærervikarer fravælger lærerfaget, når de skal vælge uddannelse. 

Her tror han, at hvis flere vikarer følte sig som en større del af det kollegiale fællesskab på skolerne, ville flere gå lærervejen.

Næstformand Janne Riise Hansen i Københavns Lærerforening, der har fungeret som kontaktperson i samarbejdet med tilkaldevikarnetværket, var også begejstret for infomødet, der kastede nogle indmeldinger i foreningen af sig.

”Det er utroligt positivt, at der er så mange tilkaldevikarer, som viser interesse for deres arbejdsvilkår”, siger hun og fortæller, at lærervikarerne i netværket deler de samme interesse som lærerforeningen.

”Deres mål stemmer meget godt overens med vores: at få flere til at uddanne sig til lærer, at organisere flere medlemmer og at sikre gode arbejdsvilkår for dem, der allerede arbejder på skolerne”.

Hun er spændt på, hvad fremtiden bringer for lærervikarerne.

”Vi ved ikke, hvor det ender endnu. Det er første gang, vi kaster os ud i en medarbejdergruppe, hvor vi ved, at mange ikke er organiserede. Men når en gruppe engagerede unge mennesker med samme mål som os, henvender sig, så bakker vi naturligvis op”, siger hun og tilføjer, at andre lærerkredse også synes, at netværket lyder interessant.

Money talks

Det er ikke et krav for lærervikarerne at være medlem af lærerforeningen for at kunne være med i netværket, men alligevel har flere meldt sig ind i den københavnske lærerforening.

Som lærerstuderende koster Mikkel Hartmann Eskildsens medlemskab ham 59 kroner om måneden, mens Freja Hvid Kirchert må betale for et fuldt kontingent på 610 kroner, da hun ikke læser til lærer.

”Jeg betaler, fordi jeg er en del af dette netværk. Hvis jeg ikke var det, havde jeg ikke smidt så mange penge hver måned. Som tilkaldevikar varierer ens timetal, især nu hvor vi nærmer os foråret med mange helligdage, som vi ikke bliver betalt for. Så er 610 kroner altså mange penge”, siger Freja Hvid Kirchert.

Derfor mener de begge, at det ville være godt, hvis også vikarerne kunne få et nedsat kontingent.

Et forslag som Janne Riise Hansen godt kan se ideen i, men hun påpeger, at det ikke er lige til.

”Det er helt klart en drøftelse, vi skal fortsætte med have for at se, hvilke muligheder der er. Men der er mange andre faktorer at tage højde for. Hvis en tilkaldevikar får brug for fagforeningen, har de jo samme behov som alle andre – og omkostningerne for os er de samme”.