Klæd vikarerne på.
Så simpelt lyder rådet fra forfatter og tidligere lærervikar,
lærer og skolekonsulent Heidi Honig Spring.
Hendes erfaring er, at langt de
fleste kommuner og skoler har intentionen om at skabe gode rammer for vikarer,
men at hverdagens realiteter ofte giver hovsa-løsninger og rådvildhed. Derfor har hun skrevet bogen ’Vikar-klar! Guide til
gode vikartimer i skolen’.
Bogen er mest målrettet vikarer, som savner redskaber til at tage hurtigt ansvar for klasserummet. Men den kan med fordel også læses af
nyuddannede lærere, ledere og lærere, mener Heidi Honig Spring.
”Antallet af vikarer i folkeskolen er dobbelt så højt,
som det var for ti år siden. Cirka hver 10. lektion er med vikar. Og mange vikarer er 4. års studenter eller uddannet inden for et helt andet felt. De
er ikke klædt på til opgaven”, siger Heidi Honig Spring og peger på en række konsekvenser.
”Når vikarer ikke er klædt på, så skaber det uro,
ringe læringsudbytte, mistrivsel og grobund for mobning. Det betyder, at der
kommer et kæmpe opfølgnings- og oprydningsarbejde, når læreren kommer tilbage efter sygdom,
barsel eller efteruddannelse”.
Det kan være svært at finde tiden
Netop derfor mener Heidi Honig Spring, at der er god grund
til at investere mere i vikarer, end tilfældet er de fleste steder i dag.
For selv om mange skoler har gode intentioner og måske også nedskrevne retningslinjer og værdier for, hvordan vikarer skal modtages, så har hverdagen det med at spænde ben for de gode viljer.
"Mange skoler og forvaltninger vil gerne kvalificere
og støtte deres vikarer, men det kan være svært at finde tid til det, og det
kan være svært af finde ud af, hvad der er det væsentlige, en vikar skal vide og
kunne", siger Heidi Honig Spring.
Det er ikke kun Heidi Honig Spring, der ser
udfordringer i den store vikardækning i skolerne. En rapport fra Vive fra 2019
viser, at skolerne især har svært ved at finde kvalificerede vikarer til uplanlagt
lærerfravær, og at en tredjedel af korttidsfraværet dækkes af tilkaldevikarer.
Skal de mange vikarer og elever have en god oplevelse, er der er en række forhold, som skolerne bør taget stilling til, mener Heidi
Honig Spring.
”Man må tage stilling til, hvordan vikaren bliver klædt på i forhold til fx god klasseledelse, relationsdannelse, didaktisk
planlægning, betydningen af kropssprog og intonation, gode instruktioner,
feedback, differentiering og elever med særlige behov”, remser Heidi Honig
Spring op.
5 råd til at få gode vikartimer
1. Udarbejd en ”sådan gør vi i 5.b” om klassens procedurer, samværsregler, særlige aftaler med enkelte elever m.m., så vikaren får forudsætninger for at opretholde det velkendte.
2. Læg materialer til vikaren, der tydeliggør, hvad eleverne skal arbejde med, hvordan de skal arbejde, og hvad de skal lave, hvis de bliver færdige før tid?
3. Lav en vikarmappe til uplanlagt fravær. Udarbejd et afkrydsningssystem i mappen, så det bliver tydeligt for de forskellige vikarer og dig, hvilke elever der har arbejdet med hvilke opgaver i mappen.
4. Informér vikaren om hvad der virker i klassen: ”Eleverne lytter mest, hvis du klapper i hænderne, inden du giver en kollektiv besked” frem for at informere vikaren om, hvad der ikke virker: ”Forbered dig på en larmende klasse”. Gør klar, at du forventer, at vikaren informerer dig om, hvad der har virket: ”Da jeg gav eleverne lov til at sidde i makkerpar, arbejdede de koncentreret” frem for et negativt fokus uden kontekst: ”Eleverne larmede det meste af min vikartime”.
5. Anvis, hvem vikaren kan kontakte, søge hjælp fra og samarbejde med, når du er fraværende.
Rådene kommer fra Heidi Honig Spring
Gør mere ud af vikarmappen
Heidi Honig Spring har selv været lærervikar et år, før
hun læste til lærer. Hun har arbejdet som lærer i 13 år, været didaktisk leder
på en skole og været ansat som konsulent i en skoleforvaltning, hvor hun blandt
andet blev brugt akut som pædagogisk leder, hvor hun stod for vikardækning.
”Vi har brug for gode lærere. Så det er ærgerligt, når
ellers gode vikarer siger, at de aldrig skal være lærere. De bliver kastet for
løverne, og selvom nogle er naturtalenter, så kan det være en udfordring”.
Hun er sikker på, at hvis der kommer mere og bedre overlevering til vikarerne, så vil det være lettere for lærere at vende tilbage
til undervisningen efter fravær.
”De faste spilleregler i en klasse skal kommunikeres videre.
I vikarmappen skal der ikke kun være faglige ting. Vikaren skal også klædes på
til, hvordan man fx skaber ro i denne her klasse”, siger hun og giver et eksempel:
”Det fungerer bedst i 4. B, hvis du tæller ned fra tre og laver lynlåsmund, når
du vil have ro”.
Indsatsen vil føre til færre konflikter
Hun håber, at bogen vil bidrage til, at skolerne begynder at investere i løbende at hjælpe
vikarerne til at yde den bedste indsats på skolerne.
”Mit håb og ønske er, at vikarerne får tid til at læse den
her bog, bliver sat sammen med andre vikarer og fx skolens læringsvejleder, og at
der er resurser til løbende at følge op på nogle af de udfordringer, som
vikarerne står med. På den måde bliver de understøttet og får et ansvar”.
Hun har allerede modtaget mange henvendelser fra folk, som
mener, at bogen falder på et tørt sted.
Men hun har også modtaget
henvendelser om, hvorfor hun mener, at eleverne skal fratages det frirum, som
en uforberedt vikar giver.
”Det kan være sjovt at hygge, spille rundbold eller se
film, men hvis man har mange vikartimer, så begynder børnene at spørge: 'Hvornår
skal vi lave noget?'".
"Det er en investering at klæde vikarerne på – også til,
hvordan de fx forebygger konflikter og understøtter relationer. Gør man det,
er der meget færre problemer bagefter”, siger Heidi Honig Spring og peger på,
at det kunne være en opgave, som forvaltningen påtager sig.
