Det er mere end fem år siden, at Merete Riisager forlod posten som undervisningsminister for Liberal Alliance. Siden da har hun stort set ikke blandet sig i den offentlige debat om skolen. Indtil for nylig.

På det seneste er hun begyndt at skrive debatindlæg, blandt andet her i Folkeskolen, samt starte og deltage i debatter om folkeskolen på Facebook. For selvom hun ikke længere sidder i ministerstolen og kan påvirke folkeskolen direkte, har hun stadig mange holdninger til skolen, lærernes autoritet – eller manglen på den – og til læreplanerne for skolens fag.

Som minister var hun i den lidt prekære situation at skulle få den folkeskolereform til at fungere, som hun, inden hun blev minister, ikke havde ”noget godt at sige om”. Samtidig var hun bundet af at være en del af en bred forligskreds, hvilket efterlod hende med et begrænset manøvrerum.

Men hvor ville Merete Riisager sætte ind i dag, hvis hun stadig havde plads for bordenden i ministeriet på Frederiksholms Kanal 21 og samtidig havde mandaterne til at få sin politik igennem?

”Der er som sådan sket mange gode ting i folkeskolen. Store dele af folkeskolereformen er tilbagerullet, hvilket var absolut nødvendigt. Jeg mener dog, at der stadigvæk er nogle meget store anstødssten, før skolen har optimale vilkår”, siger Merete Riisager.

Statsministeren: "I skolen må det være læreren, der bestemmer"

Et af de områder, som bekymrer hende, er læreres autoritetstab. Ifølge den tidligere minister tog man i mange år lærernes autoritet for givet, men efterhånden er der ikke meget tilbage af den. 

En holdning, som hun i øvrigt deler med statsminister Mette Frederiksen (S), der kom ind på det samme i sin nylige tale til Danmarks Lærerforenings 150-års jubilæumsfejring.

”Autoriteten er udfordret mange steder i vores samfund som følge af en lang historisk udvikling, der går helt tilbage til perioderne efter første og anden verdenskrig, og de efterkrigsoprør, der har været med autoriteter. Det er en lang, historisk, kulturel udvikling, som nu betyder, at der ikke er meget tilbage af lærerautoriteten. Det, der er tilbage, skal vi passe på, styrke og genopbygge”, siger Merete Riisager.

Det gør man bedst ved at gøre sig en grundlæggende erkendelse, mener hun.

”Lærerne ved bedst. Det er derfor, de er der. De er voksne, de har erfaring og en god og grundig uddannelse. Jeg bliver bekymret, hver gang lærerrollen undergraves, for det skaber et sværere undervisningsmiljø. Det skaber mere støj og uro i klasselokalet og derfor også mere usikkerhed og et dårligere børneliv i skolen”, siger hun.

Lærere skal kunne skælde ud

Men lærernes vigende autoritet kan ikke forklares udelukkende med en historisk og kulturel samfundsudvikling. Også mere konkrete pædagogiske strømninger, som vinder indpas i folkeskolen, spiller en rolle, mener Merete Riisager.

”Her tænker jeg på for eksempel ’et nyt børnesyn’, ’low arousal’ og ’skæld-ud-fri’ skoler og  kommuner. Lærere går ikke og skælder ud hele dagen eller har lyst til at benytte sig af konsekvenser hele tiden, men det ligger i myndighedsrollen, at man kan skælde ud, hvis der er behov for det. Opfører et barn sig på en måde, der klart overskrider skolens ordensregler og almindelig ordentlighed og sund fornuft, skal man kunne træde til med en konsekvens”.

Derfor hilser hun også regeringens kommende skærpelse af folkeskolens ordensbekendtgørelse velkommen, som hun selv tegnede konturerne af i sin tid som undervisningsminister. 

Hun kunne dog ikke få opbakning til sit udspil i folkeskoleforligskredsen, hvorfor handlingsplanen fik lov at ligge, indtil nuværende børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) blev opmærksom på den efter en rum tid på ministerposten.

Afsløring: Plan mod vold har ligget klar i fem år - men først nu ser den ud til at blive brugt

”Det er ikke sikkert, at der er behov for en skærpelse af ordensreglerne på alle skoler, men på nogle skoler er der hårdt brug for dem. For eksempel har vold mod lærere været stigende i en årrække, og vi kan ikke leve med bare at acceptere tingenes tilstand. Der er også brug for ærligt og åbent at diskutere, hvad der skal gøres på de skoler. En diskussion om, hvordan man sikrer ro, orden og tryghed for både lærere og elever”, siger Merete Riisager. 

Ud med kompetencetænkningen

Et andet område, hvor Merete Riisager ville sætte ind, er, at det såkaldte kompetencebegreb bør fylde væsentligt mindre i folkeskolen end i dag. 

Der er ifølge hende for stort fokus på, at eleverne skal handle, på det fremtidige arbejdsmarked og på at løse verdens store problemer. Omvendt er der et for lille fokus på at tilegne sig viden, være kreativ og fordybe sig i stoffet for dets egen skyld. 

Hun mener, at man med kompetencetænkningen foregriber begivenhedernes gang og for tidligt bruger krudt på noget, som eleverne først skal koncentrere sig om senere i livet.

”Når man går i folkeskolen, er der meget længe til, at man skal ud på arbejdsmarkedet, og der er meget længe til, at man skal forsøge at løse verdens store problemer. Hvordan vil du sørge for rent vand i Afrika? Hvordan vil du løse energikrisen? Det bliver helt naturlige spørgsmål med et kompetencebegreb. Men det er urimeligt at trække den type voksenproblematikker ind i folkeskolen, for det presser eleverne og fratager dem muligheden for at være børn på den alder, de har”, siger hun.

Ind med viden og kreativitet

Faktisk sætter Merete Riisager det så meget på spidsen, at kunne hun kun få lov at lave én ting om ved folkeskolen, skulle det være i højere grad at arbejde med nogle andre begreber end med afsæt i ordet kompetence.

”Læreplanerne bør være styret af ord som viden, forståelse, indsigt, kreativitet, fordybelse, undren og samtale. Det er begreber, som respekterer, at børn er elever i deres egen ret, og at det er i deres barneår, de går i folkeskolen. Kompetence, innovation og problemløsning hører til på et andet tidspunkt i livet”, siger hun.

En tredje anstødssten, der ifølge Merete Riisager ligger i vejen for at give folkeskolen bedre vilkår, er et opgør med undervisningsmaterialer og prøveformerne. Materialerne er ifølge hende ”det vilde vesten”.

”Der er simpelthen for mange undervisningsmaterialer i dag, som er for dårlige. Både materialer online og alle dem, som udbydes af ngo’er og fonde. Jeg ville påbegynde en langsom og grundig proces, der skulle kvalitetssikre dem. I gamle dag blev de typisk udviklet af lærere med tilknytning til seminarierne, anmeldt af et fagblad og derefter indkøbt på skolerne og amtscentralen. Den proces er der ikke længere, hvilket betyder, at hvem som helst kan lave noget undervisningsmateriale, hvis ellers de kan læse en læreplan”, siger hun.

Tidligere undervisningsminister: Nyt elevsyn vil være et stort tab for os som samfund

Det samme gør sig gældende med flere af folkeskolens prøver, mener Merete Riisager.

”Nogle af dem er alt for dårlige”, siger hun og fortæller, at hun flere gange har kigget på den fællesfaglige naturfagsprøve. Hun forstår den ikke selv og kan heller ikke se, hvordan en elev i 9. klasse kan forstå den.

”Prøverne bør i stedet være nogle, som betrygger børnene i, at de kan mestre noget. Men igen er det kompetencetækningen, der har fået tingene til at stikke af. Viden er tvunget i baggrunden til fordel for handling. Som barn behøver man slet ikke handle så meget. Børn skal i stedet tænke og forstå, lege og være kreative. Det er for meget at lægge over på børn, at de skal løse klimakrisen eller skabe fred i Mellemøsten”, siger hun.