Lønstrukturkomiteen har arbejdet på rapporten i to år, og nu skal den bruges til et opgør med den måde, overenskomster er blevet indgået på i flere årtier.

I hvert fald hvis det står til Michael Ziegler (K), formand for løn og personaleudvalget i KL og Heino Knudsen (S) fra Danske Regioner.

På pressemødet tirsdag, hvor komiteen præsenterede resultaterne af sit arbejde, var de to repræsentanter for de offentlige arbejdsgivere enige om, at lønstrukturerne i den offentlige sektor er meget fastlåste, og at det er et problem.

”Alle faggrupper har stort set fået samme lønudvikling i de seneste mange års overenskomstforhandlinger. Dermed har man ikke brugt lønnen som et instrument til at løse samfundets udfordringer, som for eksempel de store problemer med at rekruttere medarbejdere”, sagde Heino Knudsen.

”Vi taler om udfordringer, som vi skal løse i fællesskab for at kunne levere den velfærd til vores borgere, den behandling og pleje i sundhedsvæsenet blandt andet, og den udfordring skal vi løse”.

”Vores fokus ved overenskomstforhandlinger er, at løn også er en måde at få den arbejdskraft, vi skal bruge. Så når vi kan se, at der er grupper, vi har allersværest ved at rekruttere, så er det jo typisk, der vi vil lægge hovedvægten”, sagde Michael Ziegler fra KL, som kaldte rapporten ’et godt fælles grundlag at stå på’.

Tre lærere: Vi vil ikke have mere i løn, men giv os gode skoler og flere kolleger

”Ikke at alle uenigheder så nu forsvinder med et trylleslag”, uddybede Michael Ziegler, der glædede sig over, at det virker til, at arbejdsmarkedets parter selv ligger inde med nøglen til at låse det fastlåste system op.

Skal lærere have mere i løn?

Med den logik in mente, er der ikke langt op til, at de lavest placerede faggrupper nødvendigvis bliver dem, der automatisk får den største del af de milliarder, der skal forhandles om ved trepartsforhandlinger efter sommeren.

Med en stigende lærermangel er der potentielt mulighed for, at lærerne kan få andel i de afsatte tre milliarder, men da folkeskolen.dk spurgte Michael Ziegler efter pressemødet, ville han ikke melde noget klart ud om den sag.

”Vi har problemer med at rekruttere mange forskellige faggrupper, ikke kun lærere”, sagde Michael Ziegler.

”Vi skal også se på, hvor godt et middel lønnen er i forhold til at tiltrække folk. Jeg er ikke i tvivl om, at det har virket, at vi i overenskomsten fra 2018 begunstigede sygeplejersker og sosu-personale, og igen i 2021 havde fokus på sosu’erne. Men løn er et incitament, der virker stærkere på nogle faggrupper end andre. Vi skal selvfølgelig fokusere på at skabe lønstigninger for de grupper, hvor det gør en forskel, hvis højere løn skal bruges i en rekrutteringsindsats”.

Analyse: Lærere er ikke så optaget af løn

Spørger man lærerne selv, er der meget der tyder på, at flere kroner i lønposen ikke løser problemerne med lærermangel på de danske skoler.

En håndfuld lærere, som folkeskolen.dk har talt med siger, at de hellere vil have flere kolleger og velfungerende bygninger end højere løn. Og kigger man på den seneste lærerrekrutteringsanalyse fra fagbladet Folkeskolen og lærerjob.dk, var ”lønnen” den mindst betydningsfulde faktor, da lærerne valgte deres nuværende job.

Kun 6 procent af de 393 lærere i undersøgelse vurderede, at lønnen var af meget stor betydning for deres jobvalg. Til sammenligning vurderede cirka en tredjedel, at indtrykket af ledelsen og kollegerne var af ”meget stor betydning”, viser analysen.

Beder man lærerne kigge ind i fremtiden, er billedet det samme.

På spørgsmålet ”Hvor vigtigt er de følgende faktorer, hvis du på et tidspunkt skulle skifte job?”, svarer kun 14 procent, at ’lønnen’ vil være af meget stor betydning.

Der er ingen dansk eller nordisk forskning, der undersøger, hvorvidt en højere løn ville trække voldsomt mange flere lærere til folkeskolen.

I hvert fald ikke noget, som Helle Plauborg, der er lektor på DPU, er stødt på. Hun har ellers forsket i rekruttering og fastholdelse af lærere, og udgav en rapport om emnet sidste år. 

”Jeg er ikke stødt på noget forskning omkring, hvor meget lønnen betyder for rekrutteringen af lærere i Danmark. Vi har studier fra USA, der kigger på det, men dem kan man ikke overføre til dansk kontekst”, siger Helle Plauborg.

Individuel løn er lærernes chance

Skal lærerne have en chance for at hæve gennemsnitslønnen, bør de i højere grad indstille sig på mere individuelle lønforhandlinger.

Det mener økonom og forfatter Sanne Udsen, der igennem mange år har beskæftiget sig med forholdene på arbejdsmarkedet.

”Kigger man på løn, har lærerne har jo traditionelt haft en idé om, at de alle sammen er lige gode. Det er evident for enhver, der har gået i skole, at det ikke passer. Og som det ser ud nu, med lønstrukturkommissionens vurdering, tror jeg, at lærerne er nødt til at acceptere individuelle lønforhandlinger, hvis de vil have generelle lønstigninger”, siger Sanne Udsen, der dog advarer om, at det kan være svært at vurderer lærernes arbejdsindsats.

Lønkomité: Lærerne er højt lønnet i forhold til ansvar og uddannelse

Hun advarer dog om, at der er en del problemer forbundet med at vurdere lærernes løn individuelt.

”Så snart du går ind i den individuelle vurdering, hvor vi begynder at sammenligne os med hinanden, kan det virkelig komme til at påvirke stemningen på lærerværelset. Nogle folk kan spørge sig selv, ”hvorfor fik hende der et kvalifikationstillæg, når jeg ikke gjorde?”, siger Sanne Udsen.

Værdien af undervisning er nemlig utrolig svær at fastsætte, forklarer hun.

”Du kan ikke bruge karaktererne som pejlemærke, for elevernes succes er også et resultat af deres talent og mange andre faktorer, der ikke skyldes undervisningen”, siger hun og konkluderer,

”Så der er god grund til at holde fast i, at man ikke har individuel løn på undervisningsområdet, men afviser man det, kan det blive svært at få gennemsnitslønnen op”.