"År efter år har vi i kommunerne været nødsaget til at spare på vores folkeskoler, daginstitutioner og ældrepleje – på kernevelfærden. Der er brug for, at vi begynder at investere i velfærden for de mange. Og der er brug for bæredygtige rammer, så det bliver muligt at styrke den almene velfærd, uden at det går ud over de specialiserede tilbud. Hvis elastikken først springer i kommunerne, frygter jeg, at konsekvenserne bliver meget alvorlige. For hele den danske velfærdsmodel og for sammenhængskraften i vores land".

Sådan siger KL-formand Martin Damm (V) i en pressemeddelelse, hvor han og næstformand Jacob Bundsgaard (S) indleder de årlige forhandlinger med finansministeren om kommunernes økonomi næste år.

KL appellerer om et løft af servicerammen ud over demografien. Kommunernes forhandlingsduo peger bl.a. på folkeskoleområdet, hvor det er vigtigt, at man løfter almentilbuddet økonomisk med henblik på at kunne rumme flere elever i almentilbuddet. 

Se danmarks­kortet: De fleste kommuner skar ned på folkeskolen i 2023

Med til forhandlingerne har Martin Damm og Jacob Bundsgaard også nye beregninger, der viser, at regeringer og Folketing fra 2017 til 2023 nærmest 1-til-1 har brugt det samme på at øge den statslige administration, som man har brugt på at styrke velfærden i kommunerne.

”Valget står mellem bureaukrati og velfærd. For den tid og de resurser, som vi i kommunerne lige nu bruger på at opfylde statens administrative krav, kunne være brugt på omsorg over for de ældre, børnene eller de sårbare i vores samfund. Og det samme kunne pengene", siger Martin Damm og fortsætter:

”Der er brug for, at vi får taget livtag med statens evigt voksende bureaukrati. Vi vil sige til finansministeren, at der skal tempo i at få gennemført regelforenklinger, samtidig med at regeringen kan frigøre et betydeligt råderum ved at rulle væksten i centraladministrationen tilbage".