Skulle man følge en gængs
økonomisk logik, ville forventningen være, at det meste i samfundet bliver
dyrere og dyrere. Men sådan er det ikke med folkeskolen, viser beregninger, som
fagbladet Folkeskolen har foretaget på baggrund af kommunernes officielle
regnskabstal, som Danmarks Statistik for nylig har offentliggjort.
Heraf fremgår det, at den
samlede danske folkeskole i 2023 kostede 60,7 milliarder kroner. Det er 254
millioner kroner mindre end året før, hvilket i runde tal svarer til løn til 500 lærere.
I 62 af landets kommuner var
folkeskolen således billigere at drive i 2023 end i 2022, selv når 2022-tallet
er justeret for pris- og lønudviklingen. Kun 36 kommuner brugte flere penge på
folkeskolen end året før.
Tallet vækker undren hos
forskningschef på professionshøjskolen Via, ph.d. Andreas Rasch- Christensen.
“Vi har gennem mange år haft et
indtryk af, at folkeskolen er underfinansieret. Derfor kalder det her på en
række overvejelser hos de kommuner, der har brugt færre penge. Hvorfor har de det?
Og hvor er de penge, man ikke har brugt, så blevet af?” spørger han.
“Jeg kan ikke genkende, at vi har sparet”
Vi forsøger at finde svar hos
en af de kommuner, der har sparet markant. Det er Roskilde, der i 2022 brugte
1,066 milliarder kroner på sine folkeskoler, men sidste år brugte 1,043
milliarder kroner. 23 millioner kroner mindre.
“Jeg kan ikke genkende, at vi
har sparet på skolerne", siger formanden for skole- og børneudvalget Bent
Jørgensen (V), som dog erkender, at det har været en udfordring at bruge
hele budgettet uden at sprænge den såkaldte serviceramme for de
udgifter, en kommune må bruge på velfærden.
“Vi har haft et fokus på at få
en bedre balance mellem almenområdet og specialområdet, fordi vi som mange
andre kommuner oplever, at specialområdet bliver dyrere og dyrere. Vi har brugt
for lidt på almenområdet, så for 2024 har vi tilført 21 millioner kroner, da vi
ellers ville komme til at stå med et almenområde, der ikke hænger sammen”,
siger han.
Fredericia er en af de
kommuner, hvor udviklingen er gået den anden vej. Ifølge regnskabstallene har
kommunen brugt 38 millioner kroner mere på skolen, så det samlede budget sidste
år passerede 549 millioner kroner. Tallet 38 millioner kroner kan Ole Steen
Hansen (S), der er formand for børn-og skoleudvalget i Fredericia, dog ikke
helt genkende.
“Situationen i Fredericia er,
at normalområdet presses af specialområdet. Vi er ved at lykkedes med at lave
nogle mellemformer, som er billigere, men også bedre, fordi vi jo ved, at
børnene ikke klarer sig bedre i specialtilbud, snarere tværtimod. Vi har
samtidig måttet investere 50 millioner kroner i vores familieområde”, siger
han.
Opgør folkeskolen separat
Når udvalgsformændene har svært
ved at kende tallene, skyldes det formentlig opgørelsesmetoderne. Danmarks
Statistik opgør regnskabstal ud fra den kommunale kontoplan, mens man i den
enkelte kommune kan bruge helt andre metoder. Eksempelvis opgør mange kommuner årsregnskabet for hele forvaltningen, hvilket foruden skoler
ofte også omfatter dagtilbud.
I Viborg, der med årlige
udgifter for 1,025 milliarder kroner, driver landets ottendestørste
skolevæsen, er der også røget 13 millioner kroner væk fra området siden 2022.
“Helt overordnet har vi øgede
udgifter til det specialiserede område, og det er ved at udhule almenområdet.
Det er det, vi bokser med. Det rammer os hårdere end mange andre, da vi er
landets geografisk næststørste kommune. Vi vil gerne investere i at favne flere
på almenområdet, men det er udfordrende at finde pengene,” lyder det fra
Katrine Fusager Rohde (V), der er formand for børne- og ungdomsudvalget.
Hun tøver ikke med at kalde det
en bekymrende tendens, hvis udviklingen fortsætter.
“Jeg mener altid, det er sundt
at tænke over, hvordan man løser opgaven økonomisk, men der er en nedre grænse,
og den er vi ved at nærme os på skoleområdet. Det er noget, vi må tale med
regeringen om, når kommunerne forhandler den kommunale økonomi. Jeg kunne godt
ønske mig, at der blev sat nogle hegnspæle op for normalområdet, så det ikke
bliver ved med at skrumpe. Der er desværre set eksempler på, at et merforbrug i
familieafdelingen finansieres med penge fra skoleområdet,” siger hun.
Dermed er hun helt på linje med
næstformanden i Danmarks Lærerforening (DLF), Niels Jørgen Jensen.
”Folkeskolen bliver i al for høj grad betragtet som en udgift, og ikke
som det, den er, nemlig en investering i et bedre samfund. Børne- og
undervisningsminister Mattias Tesfaye har i forbindelse med offentliggørelsen
af det nye folkeskoleforlig udtalt, at vi aldrig har brugt flere penge på
folkeskolen pr. elev end vi gør i dag. Det passer ikke med vores opfattelse af
virkeligheden. Tal fra Danmarks statistik viser derimod at virkeligheden er
den, at kommunerne sparer flere penge på skolen end staten investerer. Samtidig
har både regering og vi i mange år sagt, at nu skal vi havde de sidste 20
procent af eleverne med. Det kan ikke lade sig gøre uden flere penge,” siger
han.
Specialområdet er svært at skille ud
Idet udgifterne til
specialundervisning konteres flere steder, kan man ikke med afsæt i kommunernes
regnskaber afgrænse omkostningerne til området. KL oplyser til Folkeskolen, at man ikke er i stand til at levere tal for udgifterne til
specialområdet.
I sin pressemeddelelse om
regnskabstallene erkender KL, at de penge, kommunerne fik med økonomiaftalen
til at dække den demografiske udvikling på blandt andet børneområdet, ikke er
gået til børn, men til det specialiserede socialområde (omfatter handicapområdet, socialpsykiatri og udsathed, red.). Netop det specialiserede
socialområde var i 2023 det eneste velfærdsområde, hvor udgifterne voksede.
