Skulle man følge en gængs økonomisk logik, ville forventningen være, at det meste i samfundet bliver dyrere og dyrere. Men sådan er det ikke med folkeskolen, viser beregninger, som fagbladet Folkeskolen har foretaget på baggrund af kommunernes officielle regnskabstal, som Danmarks Statistik for nylig har offentliggjort. 

Heraf fremgår det, at den samlede danske folkeskole i 2023 kostede 60,7 milliarder kroner. Det er 254 millioner kroner mindre end året før, hvilket i runde tal svarer til løn til 500 lærere.

I 62 af landets kommuner var folkeskolen således billigere at drive i 2023 end i 2022, selv når 2022-tallet er justeret for pris- og lønudviklingen. Kun 36 kommuner brugte flere penge på folkeskolen end året før.

Tallet vækker undren hos forskningschef på professionshøjskolen Via, ph.d. Andreas Rasch- Christensen.

“Vi har gennem mange år haft et indtryk af, at folkeskolen er underfinansieret. Derfor kalder det her på en række overvejelser hos de kommuner, der har brugt færre penge. Hvorfor har de det? Og hvor er de penge, man ikke har brugt, så blevet af?” spørger han.

“Jeg kan ikke genkende, at vi har sparet”

Vi forsøger at finde svar hos en af de kommuner, der har sparet markant. Det er Roskilde, der i 2022 brugte 1,066 milliarder kroner på sine folkeskoler, men sidste år brugte 1,043 milliarder kroner. 23 millioner kroner mindre. 

“Jeg kan ikke genkende, at vi har sparet på skolerne", siger formanden for skole- og børneudvalget Bent Jørgensen (V), som dog erkender, at det har været en udfordring at bruge hele budgettet uden at sprænge den såkaldte serviceramme for de udgifter, en kommune må bruge på velfærden. 

Besparelser

På ét skoleår er der blevet 1.000 færre lærere i folkeskolen

“Vi har haft et fokus på at få en bedre balance mellem almenområdet og specialområdet, fordi vi som mange andre kommuner oplever, at specialområdet bliver dyrere og dyrere. Vi har brugt for lidt på almenområdet, så for 2024 har vi tilført 21 millioner kroner, da vi ellers ville komme til at stå med et almenområde, der ikke hænger sammen”, siger han.

Fredericia er en af de kommuner, hvor udviklingen er gået den anden vej. Ifølge regnskabstallene har kommunen brugt 38 millioner kroner mere på skolen, så det samlede budget sidste år passerede 549 millioner kroner. Tallet 38 millioner kroner kan Ole Steen Hansen (S), der er formand for børn-og skoleudvalget i Fredericia, dog ikke helt genkende.

“Situationen i Fredericia er, at normalområdet presses af specialområdet. Vi er ved at lykkedes med at lave nogle mellemformer, som er billigere, men også bedre, fordi vi jo ved, at børnene ikke klarer sig bedre i specialtilbud, snarere tværtimod. Vi har samtidig måttet investere 50 millioner kroner i vores familieområde”, siger han. 

Opgør folkeskolen separat

Når udvalgsformændene har svært ved at kende tallene, skyldes det formentlig opgørelsesmetoderne. Danmarks Statistik opgør regnskabstal ud fra den kommunale kontoplan, mens man i den enkelte kommune kan bruge helt andre metoder. Eksempelvis opgør mange kommuner årsregnskabet for hele forvaltningen, hvilket foruden skoler ofte også omfatter dagtilbud.

Besparelser

Tal viser flere penge til skolerne i København, men virkeligheden er en helt anden

I Viborg, der med årlige udgifter for 1,025 milliarder kroner, driver landets ottendestørste skolevæsen, er der også røget 13 millioner kroner væk fra området siden 2022.

“Helt overordnet har vi øgede udgifter til det specialiserede område, og det er ved at udhule almenområdet. Det er det, vi bokser med. Det rammer os hårdere end mange andre, da vi er landets geografisk næststørste kommune. Vi vil gerne investere i at favne flere på almenområdet, men det er udfordrende at finde pengene,” lyder det fra Katrine Fusager Rohde (V), der er formand for børne- og ungdomsudvalget. 

Hun tøver ikke med at kalde det en bekymrende tendens, hvis udviklingen fortsætter.

“Jeg mener altid, det er sundt at tænke over, hvordan man løser opgaven økonomisk, men der er en nedre grænse, og den er vi ved at nærme os på skoleområdet. Det er noget, vi må tale med regeringen om, når kommunerne forhandler den kommunale økonomi. Jeg kunne godt ønske mig, at der blev sat nogle hegnspæle op for normalområdet, så det ikke bliver ved med at skrumpe. Der er desværre set eksempler på, at et merforbrug i familieafdelingen finansieres med penge fra skoleområdet,” siger hun.

Dermed er hun helt på linje med næstformanden i Danmarks Lærerforening (DLF), Niels Jørgen Jensen.

”Folkeskolen bliver i al for høj grad betragtet som en udgift, og ikke som det, den er, nemlig en investering i et bedre samfund. Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye har i forbindelse med offentliggørelsen af det nye folkeskoleforlig udtalt, at vi aldrig har brugt flere penge på folkeskolen pr. elev end vi gør i dag. Det passer ikke med vores opfattelse af virkeligheden. Tal fra Danmarks statistik viser derimod at virkeligheden er den, at kommunerne sparer flere penge på skolen end staten investerer. Samtidig har både regering og vi i mange år sagt, at nu skal vi havde de sidste 20 procent af eleverne med. Det kan ikke lade sig gøre uden flere penge,” siger han.

Specialområdet er svært at skille ud

Idet udgifterne til specialundervisning konteres flere steder, kan man ikke med afsæt i kommunernes regnskaber afgrænse omkostningerne til området. KL oplyser til Folkeskolen, at man ikke er i stand til at levere tal for udgifterne til specialområdet.

I sin pressemeddelelse om regnskabstallene erkender KL, at de penge, kommunerne fik med økonomiaftalen til at dække den demografiske udvikling på blandt andet børneområdet, ikke er gået til børn, men til det specialiserede socialområde (omfatter handicapområdet, socialpsykiatri og udsathed, red.). Netop det specialiserede socialområde var i 2023 det eneste velfærdsområde, hvor udgifterne voksede.