Gungehusskolen i Hvidovre blev sidste år udtaget af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (Stuk) på grund af dårlige afgangskarakterer to år i træk. Efter møder med konsulenter fra styrelsen, satte skolen og kommunen selv massivt ind på en række fronter og lykkedes denne sommer med at få alle elever til at bestå eksamen. 

Den type tilsyn skal nu spares væk som led i finanslovens reduktion i det statslige bureaukrati. Men det betyder tilsyneladende ikke, at Børne- og Undervisningsministeriet holder op med at udpege skoler med såkaldt 'bekymrende kvalitet'.

I et svar til Danmarksdemokraternes undervisningsordfører Karina Adsbøl forsikrer undervisningsminister Mattias Tesfaye (S), at der "på baggrund af politiske drøftelser i folkeskoleforligskredsen er enighed om at styrke ordningen med udpegning af skoler med bekymrende kvalitet, herunder med fokus på flerårig data mv., således at folkeskolers faglige udvikling og niveau fortsat følges".

I 2021 aftalte forligskredsen at indføre en såkaldt udviklingsliste over de cirka 10 procent dårligst præsterende skoler hvert år. 

Planerne om sådan en offentlig liste vakte voldsom kritik i skolekredse. Og inden listen nåede at blive publiceret første gang, var der udskiftning på ministertaburetten, og den nyudpegede minister, Mattias Tesfaye, aftalte i stedet med forligskredsen, at kommunerne skulle have et 'bekymringsbrev' om skoler med vedvarende dårlig kvalitet. Hvorefter Danmarks Radio søgte aktindsigt i de afsendte breve og kunne offentliggøre skolernes navne alligevel. 

Udpegning og offentliggørelse af data fortsætter

Og nu tyder Mattias Tesfayes svar til forligskredsen altså på, at det ikke er udpegningen af de dårlige skoler, der skal spares væk, når kvalitetstilsynet med folkeskolerne afskaffes. 

Karina Adsbøl, som også er formand for undervisningsudvalget på Christiansborg, har spurgt ministeren til konsekvenserne af, at regeringen vil afskaffe Styrelsen for Undervisning og Kvalitets kvalitetstilsyn med både almen- og specialskoler. 

Hun spørger, "hvem der så skal sikre, at disse skoletyper har den nødvendige kvalitet og overholder loven i de tilfælde, hvor kommunerne ikke lever op til deres forpligtigelse med at føre tilsyn?"

Mattias Tesfaye forklarer i sit svar, at driften af folkeskolen er et kommunalt ansvar, og at i regeringens indsats for at skære ned i statslig tilsyn og kontrol har fokuseret på opgaver, hvor der allerede er et kommunalt ansvar.

Vil lukke undervisningsmiljø-center og alt tilsyn med skolerne

"Regeringen har tillid til, at kommunerne som ansvarlig myndighed løbende følger og udvikler kvaliteten på kommunens egne folkeskoler og griber ind i tilfælde af problemer", forklarer han og peger på, at ministeriet altså vil styrke ordningen med udpegning af skoler med bekymrende kvalitet. 

"Der vil derved fortsat kunne sættes ind lokalt de steder, hvor der er behov forstyrket opmærksomhed, selvom kvalitetstilsynet afskaffes. Endvidere vil ministeriet fortsat offentliggøre data om prøveresultater, obligatoriske test, trivselsmålingen og en lang række øvrige data, som kommunerne og den enkelte skole kan bruge til at følge kvaliteten i kom-munens skolevæsen og på den enkelte folkeskole", skriver ministeren og understreger, at ministeriet altid følger med i, hvordan lovgivningen administreres og kan påtale, hvis loven ikke overholdes.

Udviklingslisten kommer ikke tilbage

Tilføjet 15/10 kl. 13:55:

Børne- og Undervisningsministeriet oplyser om den planlagte styrkelse af ordningen med udpegning af folkeskoler med bekymrende kvalitet, at man vil se på, om der skal fastlægges nye kriterier for, hvornår kommunalbestyrelsen får meddelelse om folkeskoler med bekymrende kvalitet, og om der fremadrettet skal trækkes på flerårige data. Der er ikke lagt op til, at hverken betegnelsen ”udviklingsliste” eller kravet om en udviklingsplan skal genindføres, oplyser ministeriet.