Flere partier på Christiansborg er modstandere af regeringens planer om at hæve adgangskravet til stx og hhx til 6 i forbindelse i deres udspil til en stor uddannelsesreform. 

Det har blandt andet Enhedslistens undervisningsordfører Mai Villadsen givet udtryk for. Også De Radikales børne- og undervisningsordfører Lotte Rod er modstander.

Lotte Rod, hvad er for dig at se problemet med at hæve adgangskravet til stx og hhx?

”Jeg er bange for, at det kommer til at gå imod alt det, vi ellers er i gang med i folkeskolen; frisættelsen af skolen, de nye fagplaner og bedre muligheder for at kunne fordybe sig i fagene. Adgangskravet risikerer at lægge et pres på mange elever og deres forældre, fordi de vil rette endnu mere opmærksomhed mod at få en bestemt karakter for at kunne komme ind på stx eller hhx”. 

”Jeg har brugt år på at forsøge at gøre op med den politik, som betyder, at mange elever oplever et karakterpres fra den dag, de begynder i 7. klasse. Hvor alt, der læres, skal bruges til eksamen og til at komme videre. I Radikale så vi meget hellere, at folkeskolen står i sin egen ret, så man kan få lov til at være nysgerrig, at undre sig og fordybe sig i de ting, man synes er spændende. Fordi det har en værdi i sig selv og ikke skal bruges til at komme videre i uddannelsessystemet. Desuden forstærker det den sociale ulighed at hæve adgangskravet”.

Hvorfor?

”Det er elever fra de mest udsatte familier, det er drengene, det er børn med indvandrerbaggrund, som regeringen rammer hårdest, fordi de får lavere karakterer. Jeg kan også godt være bekymret for, at det vil skabe endnu mere ulighed, fordi nogle forældre, som har økonomisk mulighed for det, begynder at købe sig til lektiehjælp, så de er sikre på, at deres børn får de karakterer, de har brug for". 

"Jeg kan også være bekymret for, at flere og flere vil vælge privatskoler til deres børn frem for folkeskolen. Det modarbejder vores arbejde med at forsøge at skabe en stærk folkeskole”.

Er du bekymret for, at reformen også vil skubbe endnu mere i retning af et opdelt samfund, hvor pigerne går på stx og hhx og senere på universitetet i de store byer, mens drengene bliver i landområderne og tager praktiskfaglige uddannelser?

”Ja, og det bliver dobbelt forstærket, fordi regeringen samtidig vil fjerne 10. klasse og muligheden for at bruge det år på at forbedre sine karakterer, eventuelt på en efterskole". 

"Alle de drenge, som i dag kommer i gymnasiet efter lige at skulle bruge et år mere på at modnes, lukker man nu døren for til stx og hhx. Derfor kommer regeringen både til at skabe et mere klasseopdelt samfund og et samfund, hvor pigerne går i gymnasiet, og drengene ikke gør”.

Flere eksperter har dog peget på, at et højere adgangskrav til stx og hhx vil hæve det faglige niveau i gymnasiet. Det er vel en positiv effekt?

Tesfaye: 10. klasselærerne skal undervise i vores nye gymnasietilbud

”Jamen, man kunne da også skrue adgangskravet op til 10, og så er det ganske få, der kan komme ind, og det bliver helt utroligt nemt at undervise de elever". 

"Selvfølgelig skal det faglige niveau i gymnasiet være højt, men jeg mener, man skal finde en balance, hvor man heller ikke sorterer eleverne på deres karakter. I stedet bør vi sætte vores lid til, hvad vi har skrevet i folkeskolens formål - nemlig at vi opdrager vores børn til selv at tage stilling og handle.” 

”Hvis man vil have flere til at tage en erhvervsuddannelse, tror jeg på, at det mest effektive er at komme helt væk fra adgangskravene og i stedet have lige adgangskrav til de forskellige uddannelser. Det sætter børn og unge fri til at vælge efter interesse og ikke efter karakterer og prestige. Jeg tror, at højere adgangskrav har den modsatte effekt, hvor alle, der kan nå adgangskravene, vil gå den vej, fordi ’det bør man’”.

Er I i De Radikale egentlig allerhelst fri for, at der uddeles karakterer i folkeskolen?

”Nej, jeg er ikke imod karakterer, som er en tydelig måde at få feedback på. Men jeg er modstander af måden, de bruges på, hvor de bliver afgørende for at skulle videre i uddannelsessystemet. Jeg bryder mig ikke om, at karaktererne bruges til at sortere, hvilke ungdomsuddannelse man kan få. Samtidig bruges de til at rangliste skolerne, hvilket kan skabe et pres oppefra på, hvad det egentlig er, skolelederne og lærerne skal levere. I stedet for at det vigtigste i skolen er, at der foregår god undervisning. Instrumentaliseringen af karaktererne er problemet”.

Ærgrer det dig lige nu, at I ikke gik med i regeringen, hvor I måske kunne have haft større indflydelse på uddannelsesreformerne?

”Nej, tværtimod viser det mig, hvorfor vi ikke skulle i regering". 

"Vi ønsker at prioritere de penge, der skal til, for at give alle børn muligheder. Vi vil have gode børnehaver med uddannede pædagoger og en høj nok normering til, at de kan være der for alle børnene. Vi vil have en folkeskole med lærere nok og gode undervisningsmaterialer. Vi vil have fritidshjem med værksteder". 

"Det ville regeringen ikke. Derfor arbejder jeg i stedet for, at vi til næste valg får de afgørende mandater, så vi kan føre en anden politik, der prioriterer børn og skole på en helt anden måde, end den nuværende regering gør”.

Flere partier, herunder Enhedslisten og SF, har givet udtryk for at være modstandere af at hæve karakterkravet. Har du nogle forhåbninger om, at det ikke bliver til noget i sidste ende?

”Reformen er en del af gymnasieforliget, så regeringen kan ikke bare gøre det uden at tale med både os og SF. Så ja, jeg har en forhåbning om, at vi kan rykke noget”.