I spændt forventning modtager eleverne i 4.b på Islev skole i Rødovre Kommune hver sin lille, turkise pose. Indholdet bliver pakket ud: To batterier, en batteriholder og en mikrocomputer, der kan tilsluttes en pc med et usb-stik.

Det sker for at markere åbningen på projektet ultra:bit, som godt ni ud af ti danske 4.-klasser har meldt sig til. Her modtager eleverne den såkaldte micro:bit kvit og frit med støtte fra DR, Industriens Fond og Center for Undervisningsmidler (CFU). Den er på størrelse med et halvt kreditkort.

To ud af tre skoler har tilmeldt sig teknologiprojektet Ultra:bit

I første omgang får eleverne en kort instruktion i, hvordan man samler sin micro:bit, og hvordan man på sin pc koder et elektronisk navneskilt, man derefter kan lægge ned på mikrocomputeren. Inden længe kører de første røde bogstaver henover den simple diodeskærm: "E-M-I-L".

Viser hvad der sker bag skærmen

Tidligere på formiddagen har 10 4.-klasseelever fra andre skoler åbnet Langebro i København ved hjælp af deres micro:bit. En simpel skridttæller og et vandingssystem til elevernes kæledyr er også forholdsvis enkelt at lave.

Målet med projektet er blandt andet at sætte skub på en udvikling, der skal gøre børn bedre til at skabe med it fremfor at være passive forbrugere af teknologi. Det mener lærer på Islev Skole Signe Jakobsen, at micro:bit er meget velegnet til.

Ni ud af ti vil have selvstændigt it-fag i folkeskolen

"Ud over selve kodningen er der et kæmpe tværgående emne, der hedder digital dannelse, som jeg tror, alle lærere har et forhold til og en interesse i at udvikle", siger hun og tilføjer:

"Brugerfladerne på al teknologi bliver mere og mere lukkede, så man aner ikke, hvad der er inde bag ved. Projektet her bidrager til at åbne elevernes øjne for, hvad det egentlig er for nogle mekanismer, der er inde bag de ting, vi alle sidder og kigger på hver dag".

Børnene tager styring

Da eleverne i 4.b på Islev Skole har pakket deres micro:bit ud, samlet den og sat den til computeren, er de første allerede færdige med første opgave, inden introvideoen er slut. For andre tager den det meste af lektionen. Alle bliver dog færdige på baggrund af den meget korte instruktion.

Signe Jakobsen påpeger, at mikrocomputerne og det medfølgende kodningsprogram er intuitivt at gå til for både lærere og elever.

"Efter det første, korte introforløb, kan man lave helt grundlæggende ting, uanset hvor meget man ved om kodning i forvejen", fortæller hun.

Ret hurtigt breder der sig ved bordene det, som lærer på skolen Jeppe Rønnenfelt kalder "en konstruktiv arbejdsstøj". Den fremkommer ved, at eleverne snakker om opgaven og hjælper hinanden.

Sådan måler vi vidensamfundets kompetencer

"Det spiller også fint ind i den del af innovation og 21st Century Skills, der handler om kollaboration", påpeger skoleleder Jesper Stjernfelt Petri.

Signe Jakobsen understreger, at man skal være klar til som lærer at give slip og lade eleverne sætte dagsorden, efterhånden som de bliver bedre til at bruge deres micro:bit.

"Ungerne kommer hurtigt på ekstra ting, de kan bruges til, og så ruller det. Det er helt centralt i et innovationsperspektiv, at tingene vokser på den måde, men det er vigtigt, at man i den situation som lærer er med på at slippe styringen og at lade børnene tage styring".

Blog: Vi er Ultra:bidt af Ultra:bit

"Det sker især ofte, når nogle begynder at tage den med hjem og arbejde med den i fritiden, at de virkelig rykker", supplerer formand for Skolelederforeningen Claus Hjortdal.

Skal ind i alle fag

Dagens introduktion foregår ikke i regi af noget særligt fag på skoleskemaet. Sådan vil det være i starten, men meningen er, at kodningen med mikrocomputeren skal indgå i alle fag, fortæller Signe Jakobsen.

"I starten er det et tværfagligt forløb, men det kommer hurtigt til at give mening i forskellige fag. Noget af det i større forløb, men også i mindre aktiviteter i fagtimerne", siger hun.

Her er det vigtigt at holde fast i, at det er faget og ikke teknolgien, der er i centrum, tilføjer læreren.

"Teknologi får en rolle, der hvor det giver mening. Man skal ikke lære teknologi for teknologiens skyld. Den teknologi, vi bruger i dag, er nok udskiftet om tre år", siger Signe Jakobsen og tilføjer:

It virker - hvis man bruger det klogt

"Det handler derfor om at have en kritisk sans men også en tilgang, hvor man ikke er bange for at eksperimentere og skabe med it og i virkelighededen bruge mere krudt på at lære, hvordan man lærer at bruge ny teknologi. Hvad der er fælles for dem, og hvad teknologien består af. Der bidrager micro:bit med en enorm værdi.

Ultra:bit-projektet skal efter planen køre i dette og to skoleår frem. Instpirationen er blandt andet hentet i England, hvor BBC i 2016 udleverede en million micro:bit til engelske skoleelever.

Ifølge DR koster hver micro:bit cirka 100 kroner, når de købes ind i stor skala, og erfaringerne fra England er, at meget få af dem går i stykker.