Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.

Hvad er det første, du tænker på, når nogen siger ”ung” og ”skærm” i samme sætning?

Mit bedste gæt er, at ”mistrivsel” nok ligger højt på listen.

Billedet er nok langt mere uklart, hvis der siges ”tv og ung”, eller ”arbejdscomputer og ung”. Debatten om skærme føles som om, man er i 35 western-dueller på samme tid. Kuglerne flyver om ørene på alle, og mange opfatter hinanden som fjender. Og det værste - eller bedste - er, at alle indlæg garanteret er skrevet af velmenende mennesker, som har børn og unges trivsel stærkt på sinde. Forældre, fagprofessionelle, bestyrelsesmedlemmer, foreningsfolk, politikere, en sjælden gang en ung og endnu sjældnere et barn.

Her tænker jeg, at vi med fordel lige kan trække vejret og orientere os i det digitale landskab. Når vi taler om 'skærm', optræder det i mange bekymrende afskygninger som synonym med for ukritisk digitalisering, overdreven mobilbrug, mistrivsel på sociale medier og meget andet. Men vi ved alle, at digitalisering er meget, meget mere. 

Der er ingen tvivl om, at digitalisering i lighed med tidligere teknologiske revolutioner, kaster en masse udfordringer af sig, som vi som samfund pinedød skal forholde os kritisk til. Samtidig har vi også et ansvar for at fremskrive den teknologiske udvikling på vores børns vegne, så vi kan forberede dem på den der fremtid. En fremtid, der alt andet lige kun bliver mere digital. 

Hvad kan teknologien gøre for os?

Derfor er vi i min optik nødt til at tage en væsentligt mere nuanceret - og ja, krævende - samtale om teknologi og læring end den nuværende ret polariserede debat om skærme. Vi skal forholde os til tech-giganter og sociale medier. Vi skal forholde os til børns trivsel og mistrivsel. Og vi skal interessere os meget for sammenhænge.

Men vi skal også interessere os for, hvordan vi hjælper vores børn og unge med at få kompetencer, erfaringer og viden om den digitaliserede verden, de vokser op i. Den verden, de skal arbejde i, stifte familie i, deltage demokratisk i. 

Derfor bliver vi nødt til at tale om, ikke blot hvad digitalisering og teknologi gør ved os, men også hvad digitalisering og teknologi kan gøre for os. Og vi kan også godt tillade os at have forventninger om, at teknologier kan bringes positivt i spil i forhold til styrket motivation, variereret skoledag, trivsel og læring.

3 forskellige diskussioner

Digitalisering hænger sammen, yes, men jeg tænker også, at der er brug for at opdele vores skærmdiskussioner i mindst tre vigtige dele, som vi skal kunne tale om hver for sig:

En del, der handler om dannelse i en digital verden, og hvordan vi klæder børn (og voksne) på til at forstå og navigere i et gennem-digitaliseret samfund. Med særligt fokus på at vokse op i et demokrati.

En anden del, der handler om læring, mestring og viden om digitalisering og tidens teknologier, og som sigter på både uddannelse og job og også kreativitet, produktivitet og om at udtrykke sig gennem medier.

Og en tredje del, der handler om, hvordan vi kan og skal rammesætte børn og unges anvendelse af sociale medier op mod tech-giganters dagsordner. Det handler om fokus på trivsel, nærvær og relationer.

Det er mit håb og ønske, at vi kommer op af skyttegravene, anerkender hinandens gode intentioner og tager nødvendige, nuancerede samtaler om, hvad digitalisering kan og skal, og om hvad digitalisering i sig selv gør ved børn, unge og ja, ved os selv.

Deltag i debatten - send dit indlæg på 4-600 ord til debat@folkeskolen.dk.