I alt 85 ansøgere har ansøgt om støtte til udvikling af deres innovative læremidler. Ud af de 19 projekter, der får støtte, får 16 af dem en økonomisk hånd til idéudvikling, mens de resterende tre får midler til markedsudvikling (rettet fra markedsføring efter henvendelse fra UVM 10/4 - 2015, red.)

De syv millioner kroner, der ikke bliver uddelt i denne omgang, overføres til næste ansøgningsrunde, fortæller vicedirektør i Styrelsen for It og Læring (Stil) Jakob Harder, der forklarer de mange afslag:

"Målet med puljen er ikke, at vi skal have skabt projekter, der er afhængige af statsstøtte til evig tid. Derfor er der også høje krav. Både praktikerne og forskerne i ekspertudvalget har skulle kunne se det læringsmæssige potentiale - og samtidig har repræsentanterne fra erhvervslivet skullet vurdere, at der ligger en fornuftig forretningsmodel", siger han.

"Vi har fået rigtig mange ansøgninger til en nyetableret pulje, som folk lige skal finde ud af, hvad er for en størrelse. Det tager jeg som et udtryk for, at behovet er der. I næste ansøgningsrunde tror jeg, vi kommer til at se flere målrettede ansøgninger". 

I alt er der afsat 40 millioner til formålet over de næste to år. 

Digitale læremidler: 40 mio. til udviklerne og 0 kr. til skolerne 

Lærer: Det skal fungere i en skolehverdag

To lærere har siddet med i bedømmelsesudvalget. En af dem er Caja Fournaise fra Sønderskov-Skolen i Sønderborg, der er en af Undervisningsministeriets 21 digitale demonstrationsskoler. Ifølge hende har de to lærere fungeret som garant for, at udvalget har tænkt i, hvordan læremidlerne harmonerer med en skolehverdag.

"Vi har blandt andet fokuseret meget på, om der følger en god lærervejledning med, om brug af læremidlet kræver meget af den forberedelsestid, vi ikke har så meget af længere, og om det understøtter arbejdet med de nye Fælles Mål. Jeg føler, at vores stemme er blevet taget meget alvorligt", siger Caja Fournaise.

Den anden lærer i udvalget, Nicolaj Fessel fra Tre Falke Skolen på Frederiksberg, fremhæver diskussionerne mellem praktikere, forskere og erhvervsliv i udvalget.

"Vi havde nogle meget grundige diskussioner om, hvad det er for et læringssyn, man vil støtte. Man kan for eksempel meget nemt forføres af noget, som er grafisk flot. Men er det også innovativt? Er det i virkeligheden bare en bog med strøm sat til", siger han.

Desuden har Nicolaj Fessel haft fokus på at sørge for, at "de små fag" ikke bliver glemt.

"Jeg kender ikke hele markedet, men som it-vejleder har jeg en ide om efterspørgslen og om hvilke fag, der ikke er dækket ind af gode digitale læremidler", siger han.

Udvikler: Store udlæg og den svære administration

En af de projekter, der kan se frem til støtte, er det digitale brætspil 'Fra jord til bord', som spil- og app-udviklerne Lucus ApS er i gang med at lave i samarbejde med blandt andre Landbrug og Fødevarer.

Stifteren af Lucus, Aksel Køie, glæder sig naturligvis over de 250.000 kroner, han nu kan se frem til. Men han mener, at der stilles for høje krav til udlæg og omfattende dokumentation for at få del i støtten set i forhold til, at branchen består af en stor del mindre foretagender.

"Man får halvdelen i hånden, og så får man resten, når man afleverer kvitteringer for det fulde beløb til sidst. Vi skal altså lægge et stort beløb ud selv, og det kræver, at man har penge i forvejen. Desuden består vores egen investering jo i høj grad af en masse arbejdstimer, som kan være svære at dokumentere", siger han.

Han mener, at man i fremtiden bør kigge mod Spilordningen, som er en støtteordning under Dansk Filminstitut, hvor der hvert år uddeles fem millioner kroner til mindre spiludvikleres idé- og produktudviklinger.

Her udbetales 75 procent af støttebeløbet, når ansøgningen er godkendt, og der kan søges støtte svarende til 60 procent af de samlede omkostninger.

Stil: Nu evaluerer vi

Disse overvejelser vil indgå i en grundig evaluering af første ansøgningsrunde, fortæller Jakob Harder. Kriterierne for puljen, der medfinansierer kommunernes indkøb af digitale læremidler, bliver løbende justeret, og styrelsen vil ikke afvise, at det samme kan blive tilfældet med udviklingspuljen.

"Det er en balance. På den ene side er det vigtigt, når man har med opstartsvirksomheder at gøre, at det ikke bliver for administrativt tungt. Men vi skal også sikre, at der findes dokumentation for, at skattekroner går til levedygtige projekter, der er inden for puljens formål", siger han.

Jakob Harder understreger, at hele konceptet for puljen har været i offentlig høring, og at der er fundet en model, som vicedirektøren synes er fornuftig.

"Nu afventer vi resultatet af evalueringen, men mit indtryk er, at den nuværende model fungerer", siger han.

Også modellen for udbetalingen af støttekronerne skal evalueres.

"Der findes flere forskellige modeller, hvor man får en større eller mindre del af beløbet på forhånd, og det resterende når der er aflagt regnskab. Jeg synes, vi har valgt en attraktiv løsning, hvor vi imødekommer at få investerings-støttemidlerne ud at arbejde hurtigt og samtidig tager højde for, at ideerne er bæredygtige, og derfor er det klart, at det er en god ide, at ansøgere har noget startkapital i forvejen", siger Jakob Harder.