Tirsdag blev fusionen mellem to af de helt store udbydere af de store skole-fagportaler offentliggjort, da forlaget Alinea opkøbte det hidtil Bonnier-ejede Clio.

”Vi besluttede først og fremmest at byde, da vi hørte, at Clio var til salg, fordi det giver os fantastiske muligheder for at udleve vores strategi om at lave de allerbedste læremidler. Det giver os et endnu bedre udgangspunkt for at udvikle både den bedst mulige platform og det bedst mulige indhold fremadrettet”, siger forlagsdirektør i Alinea Rikke Bay til folkeskolen.dk og tilføjer:

”Og så er det ikke nogen hemmelighed, at det er svært – med de høje krav vi selv og andre stiller til digitale platforme – at få en sund forretning ud af det, hvilket opkøbet også giver os bedre muligheder for”.

I første omgang får alle lærere, der hidtil har haft adgang til Clios portaler, adgang til et tilsvarende produkt fra Alinea. Det burde være på plads for alle fra på mandag, fortæller forlagsdirektøren.

”Vi kommer til at leve op til eksisterende aftaler, kommuner og skoler har med Clio, hvorefter planen er at udfase Clio-portalerne til fordel for den fælles platform, som bliver en videreudvikling af Alineas”, siger Rikke Bay og tilføjer:

”Derfor får Alinea-brugerne heller ikke tilsvarende åbnet for Clio-portaler. Men de vil opleve, at vi nu sætter endnu mere tempo på udviklingen af deres fagportaler, hvor målet er at smelte det bedste fra Clio og det bedste fra Alinea sammen, både når det kommer til funktionalitet og indhold”.

Bekymring for mindre konkurrence på markedet

I Danmark It- og Medievejlederforening følger formand Thomas Dreisig Thygesen opkøbet med interesse. Han mener, det er positivt, at lærerne, der hidtil har haft adgang til Clios portaler, nu får mere at vælge imellem.

”På den anden side kan jeg godt på lidt længere sigt have en bekymring for konkurrencesituationen på et marked med to altdominerende aktører”, siger han.

”Én ting er konkurrence på pris. Langt vigtigere er konkurrence på kvalitet. Vi planlægger som forening at gå i dialog med forlagene om, hvordan man sikrer, at de læremidler, der kommer ud på skolerne, har høj kvalitet”.

Også i foreningen for medarbejdere i Pædagogisk Læringscenter – PLCF – er formand Marlene Drost skeptisk ved udsigten til færre aktører på markedet.

”Det kræver kommunal agtpågivenhed i forhold til vurdering af læremidler og giver en mulig stor udfordring i forhold til den økonomiske del. Færre udbydere betyder højere priser. Alt det skal en i forvejen presset medarbejdergruppe på skoler og på kommunalt niveau forholde sig til”, siger hun.

Rikke Bay medgiver, at man med fusionen går fra tre til to store udbydere på markedet for digitale fagportaler.

”Men dem, der har været brugere hos Clio eller Alinea vil nu opleve at få flere valgmuligheder. Og så er det vigtigt for mig at pointere, at digitale portaler – heldigvis – ikke er de eneste læremidler til rådighed. Der er også rige muligheder for at vælge analoge læremidler og at sammensætte sin undervisning med forskellige typer af læremidler. Det håber jeg, at lærerne fortsat har mulighed for at gøre”, siger hun.

Fagportalerne er blevet det primære digitale læremiddel

Stig Toke Gissel er ph.d. og leder af Nationalt Videncenter for Læremidler, læremiddel.dk, og har et indgående kendskab til lærernes brug af digitale fagportaler.

Den tog for alvor fart, efter en statslig pulje i 2017 gav skoler og kommuner mulighed for at medfinansiere deres indkøb af digitale læremidler, fortæller han.

Efterfølgende viste opgørelsen, at Gyldendal havde modtaget flest penge fra puljen med Clio på en andenplads – og herefter et stykke ned til Alinea på tredjepladsen.

”På det tidspunkt var Clio en relativt ny spiller på markedet, som adskilte sig ved udelukkende af have digitale læremidler – med fagportalen som flagskib. Det var støtteordningen, der gjorde det muligt for Gyldendal og Clio at bygge deres digitale fagportaler. De er kendetegnet ved at have rigtig mange forløb, som lærerne kan vælge imellem, så det er en ret stor investering”, siger han.

Faktisk valgte Alinea i starten en anden vej end de to konkurrenter, da forlaget i højere grad satsede på en anden type læremidler i deres digitale produktportefølje, fortæller Stig Toke Gissel.

”I stedet for at lave en one-size-fits-all-løsning, der dækker alle fag og klassetrin, valgte Alinea oprindeligt at bygge nogle løsninger, der i højere grad var tilpasset den undervisningsfunktion, de skulle tjene. Senere har de også sadlet om og har satset på fagportalsformatet i stedet for. Og opkøbet af Clio kan tolkes som en erkendelse af, at det er der, efterspørgslen ligger”, siger han.

Politisk bevågenhed

Fagportalernes indtog i undervisningen har været så markant, at det har påkaldt sig politisk bevågenhed.

Debatten om de populære portaler tog for alvor fart, efter en Deloitte-rapport bestilt af KL i 2018 konkluderede, at der var en stigende tendens til, at kommunerne lavede det, der populært bliver kaldt en væg-til-væg-aftale med en udbyder af fagportaler.

Det vil sige, at en kommune mod en klækkelig rabat køber fagportaler fra én udbyder til alle fag på alle skoler – og gerne på en flerårig kontrakt.

Kritikken har dels gået på, at det reelt fratager lærerne muligheden for at vælge de læremidler, de helst vil bruge i undervisningen, dels at det fremmer såkaldt portalundervisning, hvor eleverne i de fleste timer bevæger sig rundt i portaler fra samme udbyder.

Kæmpe læremiddelfusion: Alinea køber Clio

Tidligere undervisningsminister Merete Riisager (LA) udtrykte bekymring for lærernes metodefrihed, og hendes efterfølger Pernille Rosenkrantz-Theil (S) udtalte i 2019 til Politiken, at ordet portalundervisning giver hende ”ondt i maven”.

For at imødegå tendensen til de store kommuneaftaler med ét forlag lancerede KL i 2018 et forsøg med en såkaldt flatrate-model, hvor lærerne i nogle kommuner skulle have adgang til alle digitale læremidler og så betale forlagene for hvert enkelt brug.

Modellen blev populært kaldt for 'Spotify-modellen'. Forsøget kuldsejlede dog, da forlagenes interesse i at deltage var begrænset.

I 2019 lancerede Staten og Kommunernes Indkøbscentral (SKI) en aftale, der skal give skoler og kommuner mulighed for at lave såkaldte miniudbud på digitale læremidler.

Ifølge Stig Toke Gissel er der ingen tvivl om, at fagportalerne med tiden både er kommet til at fylde mere i undervisningen og også er kommet til at ligne hinanden mere.

Læremiddel.dk står bag en undersøgelse, der sammenligner lærervejledningerne i analoge læremidler med dem til fagportaler. Her er konklusionen, at lærervejledningerne til fagportaler er noget mere minimalistiske.

”Det vil sige, at forløbene kommer til at fremstå som meget neutrale bud på undervisning. Der tages ikke så meget stilling til, hvordan man udfører faget og omsætter læreplanen. Og det går på tværs af de forskellige udbyderes portaler", siger han.

Forskernes teori er, at det skyldes, at fagportalerne i højere grad indkøbes af kommunen.

"Og så kunne en strategi jo være at lave noget, der ikke stikker for meget ud, så at sige. Spørgsmålet er så, hvor spændende det er i forhold til at udvikle fagene”, siger Stig Toke Gissel, som tilføjer:

”Så selv om det er fint, at lærerne i portalen får en masse forløb at vælge imellem, så de kan sammensætte deres egen årsplan frem for at følge grundbogen slavisk, kan man med rette spørge, hvad de har at vælge imellem”.

Men at billedet er mere nuanceret bekræftes af en anden undersøgelse, som Læremiddel.dk netop har afsluttet.

Her har forskerne undersøgt, hvilke læremidler der blev brugt i danskundervisningen og blev med Stig Toke Gissels ord overraskede over, hvor mange af de såkaldte ’enkeltstående resurser’ udarbejdet uden for de etablerede forlag, lærerne bruger.

”Det være sig småforløb, man finder på internettet, analyseark og så videre. Og de fylder faktisk ret meget, hvilket vi var lidt overraskede over. Lærerne holder sig meget mindre til undervisningssystemer – det være sig analoge eller digitale – end vi havde forventet”, siger han og tilføjer:

”Det kan være en sund modreaktion på, at tingene er kommet til at se en tand for ens ud. Spørgsmålet er så omvendt, hvor høj kvaliteten er på de enkeltstående resurser”.

Mere aktivitetsbaseret undervisning

Hvad den aktuelle fusion af Alinea og Clio kommer til at betyde for udviklingen af fagportalerne, kan man kun gisne om, pointerer Stig Toke Gissel.

”Udviklingen har været, at fagportalerne er kommet til at ligne hinanden mere og mere, og det samme er tilfældet for forløbene inden for den enkelte portal. Så på den måde går vi fra tre udbydere, der lignede hinanden mere og mere til to”, siger han og tilføjer:

”Tendensen inden for forløbene på fagportalerne har været i retning af kvantitet. Hvis Alinea kan bruge den større volumen til i stedet af højne kvaliteten gennem færre, men mere gennemarbejdede forløb, er det jo absolut positivt. Men det må tiden vise”.

Også i PLCF følger Marlene Drost udviklingen med interesse og kan som udgangspunkt både se muligheder og risici ved fusionen.

”Alinea og Clio har hver deres læremiddelsyn, hvilket afspejler sig i forløbene. Hvad kommer til at dominere? Hvem vælger de ’bedste’ forløb? Ud fra hvilke læremiddeldidaktiske kriterier vælges og vurderes der?”, siger hun og tilføjer:

”At udvikle og ikke mindst vedligeholde undervisningsmidler er omkostningsrigt, og måske er der en fordel i den synergieffekt der er hos Alinea, hvor de både udvikler fysiske og virtuelle læremidler. Clio står stærkt i pædagogiske aktiviteter og med disse ting fra hvert forlag, vil det måske på sigt give et stærkt fundament for virtuelle læringsmidler”.

Thomas Dreisig synes som udgangspunkt, at fusionen er en advarselslampe i forhold til, hvordan markedet for digitale læremidler er skruet sammen.

”Når udviklingen går mod færre og færre leverandører, synes jeg, det peger på, at vi har et forkert system. Jeg oplever ikke, at SKI-aftalen endnu har gjort nogen nævneværdig forskel. Men det skal tilføjes, at forlagene er blevet mere fleksible”, siger han og tilføjer:

”Man behøver ikke længere købe hele pakken for at få rabat. Jeg kan i hvert fald sige, at i min kommune, Kerteminde, har skolerne nogle fælles løsninger, men nu i langt højere grad suppleret med lokale indkøb, fordi der er kommet større fleksibilitet i sammensætningen af pakkerne”.

Ifølge Rikke Bay vil brugerne af Alineas portaler mærke, at tilgangen til undervisning i Clios portaler vil blive indarbejdet i Alineas.

”På mange områder har vi været ganske ens. Vi har begge haft fokus på at skabe indhold med udgangspunkt i elevernes livsverden og med inddragelse af kreative og afvekslende arbejdsformer. Det vil vi selvsagt fortsætte med”, siger hun og tilføjer:

”Men der har helt klart også været forskelle. Clio er for eksempel rigtig stærke i forhold til aktivitetsbaseret undervisning, hvor lærerne kan plukke og sammensætte egne forløb. Det er noget af det første, vi kigger på at få løftet over i den fælles platform. Der er flere eksempler, men det vil nok være den største ændring for dem, der har været vant til at bruge Alineas portaler”.