Folkeskoleloven foreskriver, at skolebestyrelserne skal godkende de undervisningsmidler, der bruges på deres skole.

Men når det kommer til de digitale læremidler, bliver de slet ikke hørt, fortæller formand for foreningen Skole og Forældre Mette With Hagensen.

Lærer: Gratis hjemmesider slår dyrt indkøbte portaler

"Vi bliver overhovedet ikke involveret i kommunens indkøb. Det er både en udvanding af vores rolle, og så ensretter det jo undervisningen, fordi lærerne ikke som normalt kan gå ind og vælge det undervisningsmateriale, der passer til eleverne", siger hun.

Formand: Politikerne ved ikke, hvad de køber

Hun fortæller, at hun er slemt bekymret for, at kommunerne ikke har styr på, hvad de køber. For det er i hvert fald noget, hun har oplevet med kommunernes indkøb af læringsplatformene.

"Her har nogle kommunalpolitikere fortalte mig, at det bare sagde ja til det, som forvaltningen anbefalede. De troede nemlig, at det var lidt ligesom at vælge mellem to forskellige officepakker. Og hvis beslutningerne bliver taget på den måde, så er jeg nok endnu mere bekymret end ministeren", lyder det fra Mette With Hagensen med henvisning til, at undervisningsminister Merete Riisager for nyligt ytrede bekymring for, at der opstår monopol på markedet for digitale læremidler, som ensretter undervisningen.

Riisager advarer: Monopol på læremidler kan skade skolen

Skoleledere: Kommunerne køber forskelligt

Også skolelederne er bekymrede, lyder det fra skolelederformand Claus Hjortdal. Men han fortæller, at et møde i Undervisningsministeriet har gjort ham mere positiv.

"Vi har set, at flere og flere kommuner lavede centrale indkøb. Men jeg har lige været til møde om it i folkeskolen i ministeriet, og der ser vi faktisk nogle nye tal, der viser, at flere og flere kommuner begynder at lave delaftaler eller elementaftaler med forlag netop for at give adgang til mindre dele af pakkerne eller nogle bestemte temaer", siger han.

Forlags-mastodonter: Små forlag har det svært

Ifølge Claus Hjortdal er der meget stor forskel på, om skolerne er blevet inddraget, når der er blevet lavet aftaler med forlag.  

"I nogle kommuner bliver skolelederne og lærerne meget inddraget, og her vi har en god dialog om forskelligere udbydere. I den anden ende oplever også vi, at vi ikke har haft nogen for form indflydelse", fortæller han.

Portaler er meget dyrere end bøger

Skolelederformanden fortæller, at skolerne er meget afhængige af de aftaler, som kommunerne laver. Skolerne har nemlig typisk ikke råd til at lave deres egne aftaler direkte med forlagene.

"Når vi køber et almindeligt bogsystem, er det en én-gangsudgift, fordi vi jo kan bruge bøgerne igen og igen. Når vi køber adgang til digitale læremidler, skal vi tage pengene fra vores driftsmidler, fordi man betaler for en licens, som typisk vil være en gang om året ganget op per elev", siger han og fortsætter.

KL om centrale aftaler: Leverandørerne har været gode til at drive forretning

"Hvis det var en én-gangs-investering, kunne vi sagtens lave vores egne aftaler. Men det vil tømme skolens kasse, hvis vi skal lave aftaler, som hvert år tager fra vores driftsmidler".

KL oplyser, at de er i gang at udforme et pilotprojekt med 5-10 kommuner, der skal sætte fokus på at udvikle mere fleksible indkøbsmodeller. Forsøget vil gå i gang fra foråret 2019 og løbe et år frem.

Lærer: Vores læremiddel-aftale giver discountskole