Når kommuner og skoler til juli får uddelt 50 millioner statslige kroner til digitale læringsmidler, hvis de selv lægger lige så mange penge til, sker det med særligt fokus på fire fag: dansk, matematik, naturfag og engelsk.

Denne fokusering finder John Klesner, formand for it-vejlederforeningen, interessant.

"Det betyder, at de tiltag, der må følge op på det her, kan være mere målrettede end hvis man havde taget hele paletten af fag. Men det betyder også, at skolerne måske ikke får mulighed for at løfte sig dér, hvor paratheden måtte være. Det kunne jo godt ske, at det var i andre sammenhænge end det, der nu gives tilskud til", siger han.

"It-millioner kommer for sent til næste skoleår"

Ministeriets udmelding mangler mål og krav I forbindelse med ministeriets udmelding om de 50 millioner kroner udtaler undervisningsminister Christine Antorini, at de nye digitale læringsmidler skal være med til at skabe en ny undervisningskultur, hvor pædagogisk it og nye læringsformer styrkes og i langt højere grad bliver integreret i de enkelte fag.

I den forbindelse efterlyser John Klesner en klar udmelding om, at læremidlerne - som minimum for at kunne komme med i tilskudsordningen - skal være tydeligt tænkt ind i en undervisningsdifferentieret sammenhæng.

"Og så savner jeg i dén grad, at ministeriet havde nævnt det som et klart mål for at bidrage med midler til øget digital læring, at læringsmidlerne gav mulighed for at arbejde med et ændret og tidssvarende fagsyn," siger han.

'Træningsprogrammer' fylder for meget Ministeriet for Børn og Undervisning vil senere i juni offentliggøre en nærmere vejledning rettet mod kommuner og producenter af digitale læremidler. En KL-undersøgelse fra maj 2012 har vist, at mange kommuner og skoler mener, at træningsprogrammer aktuelt udgør for stor en del af de digitale læringsprogrammer.

På den baggrund efterlyser John Klesner en klar udmelding i den kommende vejledning fra ministeriet om, hvordan de digitale læremidler skal støtte undervisningen. Han frygter, at kommunerne i høj grad vil købe digitale læremidler, der - frem for at styrke elevernes kompetencer - fokuserer på deres færdigheder.

"I Fælles Mål er der mange indikationer af, at it skal støtte et ændret fagsyn, hvor det er kompetencerne, der er i spil. Derfor er jeg betænkelig ved, at det ikke gøres tydeligt klart i den nye udmelding, hvad det er for et løft, tilførelsen af de her midler reelt skal bidrage til," siger han.

KL ønsker ny forretningsmodel for læremidler I forbindelse med ministeriets udmelding om de 50 millioner it-kroner understreger Jane Findahl, formand for KL's Børne- og Kulturudvalg, at der er brug for langt mere fleksible muligheder for at købe læremidler end dem, forlagene giver i dag.

"Vi ønsker for eksempel at kunne købe mindre dele af et læringsprogram, som vi kender det fra musikmarkedet i dag, hvor vi køber enkelte numre frem for hele album," udtaler hun.

KMD udfordrer forlagene med ny portal for lærere

KL har fat i en vigtig pointe her, mener it-vejledernes formand. Hvis de muligheder, digitale læringsmidler giver for at differentiere undervisningen, skal udnyttes, må der også tænkes undervisningsdifferentiering ind i den måde, salget af læremidler foregår på, understreger han.

"Set i forhold til KL's udmelding, så er det interessant at tænke en tanke, hvor eleverne eller klasserne mere eller mindre fik et samlet beløb til indkøb af digitale læringsresurser. Så købte man det ind, der var behov for, til den enkelte. Det betyder, at man ikke skal købe pakkeløsninger, men at der i en klasse godt kan blive brugt fem forskellige bud på digitale læringsresurser i et fag," siger han.