212 matematiklærere og 18 skoleledere har i Sønderborg Kommune i løbet af de seneste år to år været på efteruddannelse for at få inspiration til at styrke matematikundervisningen.

Først blev udskolingslærerne sendt på et femdags forløb, herefter lærerne fra mellemtrinnet og til sidst indskolingslærerne.

Fordelingen betød, at matematiklærer Pia Schmidt på Nørreskov-Skolen i Nordborg på Als faktisk blev sendt på to af uddannelsesforløbene. For da projektet gik i gang, underviste hun i udskolingen, men siden har hun fået klasser i indskolingen.

Hun glæder sig dog meget over, at hun også fik mulighed for at være med til forløbet for indskolingslærere.

”Forløbet for udskolings- og mellemtrinslærerne var ramt af coronatiden, og så synes jeg også, at forløbet med indskolingen var langt mere brugbart. Det til udskolingslærerne var på et meget højt abstraktionsniveau, og det var svært at omsætte til virkeligheden. Det virker til, at de fik justeret det til de andre forløb, så vi faktisk kunne bruge det til noget konkret i undervisningen”, siger hun.

”De fodrede os med 1.000 gode ideer”

For da hun efterfølgende var afsted som indskolingslærer, var det en helt anden oplevelse.

”Her blev vi undervist af nogle kvinder, der stadig har et ben ude i folkeskolen. De fodrede os med 1.000 gode ideer. Vi havde virkelig travlt med at notere alle ideerne, så vi var klar til bare at gå hjem til vores elever for at prøve det af”.

Det overordnede tema for forløbene var, at lærerne skulle inspireres til at bruge it i matematiktimerne. Efter mange år i udskolingen er det dog langt fra uvant for Pia Schmidt.

”For mig var det ikke på it-fronten, at der var en masse nyt for mig, men jeg tror, at der var rigtig meget nyt for mange af mine kolleger i indskolingen, som ikke plejer at bruge it. Jeg tror, at det har været en øjenåbner for flere af dem, at man godt kan bruge it i 1. klasse”.

Gode bevægelsesøvelser

Pia Schmidt understreger dog, at hun også fik meget ud af forløbet, fordi de blev præsenteret for en masse konkrete øvelser med bevægelse. Lærerne blev blandt andet præsenteret for en leg med navnet bevægelsesmand, hvor kropsdele tildeles forskellige værdier.

”Panden kan være 40 værd, en albue fx 10 og så knæ kan give 5 og så fremdeles. Så skal man i en gruppe lave en bestemt sum på et bord. Eleverne skal så finde ud af, hvem der tager panden på bordet, og hvem som fx tager bagdelen på bordet”.

En anden øvelse gik på, at eleverne hurtigt skal komme frem til, om et regnestykke er over, under eller præcist det tal, læreren vælger.

”Hvis det fx er over 20, sætter man sig på bordet, giver det under sætter man sig under bordet, og giver det 20, sætter man sig på stolen. Så man øver nogle regnestrategier”, forklarer Pia Schmidt.

Tegnet mandalaer i geogebra uden drejefunktion

På it-delen blev lærerne blandt andet præsenteret for forskellige øvelser i geogebra, der blev kombineret med en undersøgende tilgang. Her blev lærerne fx bedt om først at gå udenfor at finde ting, der kan bruges til at tegne en mandala.

”Det var fx sten og blomster. Da vi kom ind igen, skulle vi tegne vores mandala, uden vi måtte bruge drejefunktionen. Det var lidt udfordrende for nogen af os”.

Øvelsen har hun allerede afprøvet med sine egne elever, og det viste sig at blive på en dag med regn og torden.

”I stedet måtte vi tømme en sorteringskasse ud på gulvet, og så måtte de bygge ud fra det. Derefter skulle de først tegne deres mandala i deres hæfte og derefter i geogebra. Mandalaerne blev naturligvis vind og skæve, fordi eleverne ikke vidste, hvordan man drejer. Herefter viste vi dem, hvordan man drejer det, og så blev eleverne helt vilde med det, fordi deres mandalaer pludselig blev virkelig flotte”, fortæller hun.

It fungerer godt i 1. klasse, men…

Pia Schmidts erfaring er generelt, at det fungerer godt at arbejde med it helt ned i 1. klasse. Men hun understreger også, at det kan være en stor mundfuld. For hun skal ofte bruge lang tid på at hjælpe eleverne med at logge på computerne.

”Det er klart den største udfordring, at de skal logge ind med deres adgangskode. Det forvirrer fx, at deres kode er med små bogstaver, når bogstaverne på tastaturet er store. Men efter den hurdle går det faktisk fint”.

Derfor arbejder hun aldrig med en hel klasse ad gangen, hvis hun har klassen alene.

”Jeg plejer at gøre det sådan, at der er én gruppe ad gangen, der arbejder med computere, og så gør de andre noget, de ikke har lige så meget brug for hjælp til”.

Pia Schmidt ser både fordele og ulemper ved, at alle kommunens matematiklærere har været på samme efteruddannelsesforløb.

”Det gør, at vi har det samme sprog, og når man er sammen i andre sammenhænge, kan man spørge om nogle ting, man ellers ikke ville gøre. Og jeg er også rigtig glad for, at alle har fået et skud inspiration til at bruge it. Men jeg tør heller ikke at tænke på, hvad det har kostet, og derfor kan jeg ikke lade være med at tænke på, at pengene måske kunne have været brugt på en anden måde. For det er ikke alle der nødvendigvis havde brug for det samme”.