”Das ist typisch Dänisch”: Tysk er blevet cool igen, men der er en slagside

I optakten til sommerens EM 2024 har Oddset udgivet en reklame og musikvideo, som hurtigt har spredt sig blandt landets tysklærere. Om man så er fodboldinteresseret eller ej, er Oddsets bud på ”ein Slutrundesang (das ist typisch Dänisch)” et interessant og relevant eksempel på danskernes forhold til tysk. Du kan se musikvideoen på YouTube her. 

Jeg håber, at læserne vil se videoen og lade debatten om statssponsereret hasardspil gå upåagtet hen – foreløbigt i hvert fald. Hvis man kan se bort fra det kommercielle, er reklamen både catchy, komisk og kreativ. Og med sit pulserende dakkedak-beat er den måske endnu mere i tråd med den verserende Zeitgeist (Tidsånd red.) end Malte Eberts officielle EM-sang.

Teksten er ét langt omkvæd med enkelte variationer, eller med lidt god vilje, en slags frie vers. Den er svær at gengive, men begyndelsen lyder omtrent sådan:

”Er I klar? / Fußball / i Deutschland” — forestil jer en langsom, dubstep-agtig optrapning af beatet i baggrunden — ”eins, zwei, drei / wir sind Dänemark / Schnitzel und Remoulad’ / Spitzenklasse, Dänemark!” — og så går bassen rigtigt i gang, rød-hvide træningsdragter trylles frem, hurtigbriller og alt det der.

Aber dabei

Sangen mindede mig om en artikel, jeg læste for nogle år siden: ”Cooles Deutsch auf den Grund gegangen” af professor Ken Farø ved Københavns Universitet, som jeg havde fornøjelsen af at studere under, skrevet i samarbejde med forskningsassistent Lene Vinther.

Det er i den grad anbefalelsesværdig læsning. For det viser sig, at Oddset – og andre – i virkeligheden er en del af et komplekst sprogfænomen, som Farø og Vinther forsøgte at fange under begrebet ”cooles Deutsch”.

Det defineres som en form for tysk, der primært anvendes af ikke-tyskere i Danmark og bruges over for ikke-tyske modtagere. Det kan spores tilbage til 90’erne og er begrænset til enkeltord, fraser og vendinger, som hovedsageligt fungerer som en identitetsmarkør eller marketing. Der er altså ikke tale om samme kulturtransfer, vi finder ved danske låneord fra for eksempel middelnedertysk, men måske vi er vidne til en slags forstadie.

Tænk for eksempel på forretninger som Gefährlich (bar) eller Hairwerk. Tænk på Die dumme Dänen og Kellermensch, eller overvej den nyere variation af et ældre låneord i feinsmækker.

Tænk til sidst tilbage på Oddset og den tvivlsomme linje om ”dänisch Dominanz” – selvfølgelig skal det adjektiv bøjes: dänische Dominanz.

Men hele pointen er, at korrekt tysk netop ikke er cool. I stedet sættes tyske ord og udtryk ind i en dansk kontekst med tilsvarende humor og dårlige accenter.

Abslütning

Tyskniveauet er på et historisk lavpunkt i Danmark, hvilket ”cooles Deutsch” afspejler ved at være grundlæggende ligeglad med tysk grammatik eller idiomatik. Men jo mindre styret af sprogets regler, jo mere fri bliver legen. Tysklærerne burde stadig være enige, når jeg siger: Det var da bedre end ingenting.

Derfor opfordrer jeg mine kolleger til at holde øje med og fostre fænomenet i deres dagligdag. Observationerne vil forhåbentlig bekræfte mine påstande. På trods af min kortfattethed er nogle enkelte måske blevet nysgerrige på emnet, ligesom elevernes cooles Deutsch måske er udtryk for en vis distance, men immervæk også en nysgerrighed. Ikke helt en solstrålehistorie, men måske en halv.

(Det betaler sig i øvrigt også at tage en snak med eleverne om farerne ved sportsbetting og ludomani.)