Inspiration - Trivsel
Elev midt i trivselsarbejdet: “Kan jeg drikke te af min madkasse?”
Konflikthåndtering i undervisningen kan tage sig forskelligt ud. Da de begyndte at drikke te i klassen, ændrede stemningen sig.
Offentliggjort
Sidst opdateret
Der var opstået en hektisk stemning og hård attitude i en klasse. I et forsøg på at skabe ro, foreslog jeg, at vi kunne spille noget bold ude.
“Vi har lige spillet fodbold i en hel time, vi blev så meget uvenner og begyndte at skændes”, svarede en elev.
“Vil I have te?”, spurgte jeg så.
Overrasket over den uventede drejning, svarede de straks, “Ja!”
At lave te i en klasse kan nemt fylde meget, derfor havde jeg besluttet, at hele modulet gerne måtte bruges, hvis det virkede.
Vi fik hentet et par kander næsten kogende vand fra lærerværelsets kaffemaskine, tebreve med forskellige smage, kopper, skeer og en stor skål sukker.
Der blev indrettet en testation, hvor elever fra et bord ad gangen stillede sig i kø og omhyggeligt kunne få skænket det varme vand op, uden at nogen skubbede.
Da alle havde fået en kop te, udviklede snakken sig begejstret og intenst om hvert gruppebord.
De talte om hvilke smage, de kunne lide, om mængden af sukker, og om vi også kunne få te i næste uge. Det kunne de godt, men der var et krav: De skulle selv medbringe en kop.
I den følgende uge spurgte de ind til aftalen. Hver gang gentog jeg som bekræftelse: Sørg for, at der er en god stemning, og husk kop!
Det var noget, vi havde sammen
Da ugen var gået, havde tre elever husket en kop. Frustrationen og skuffelsen var tydelig.
Enkelte elever aftalte at dele kopper, andre ville hente deres drikkedunke. Efter et diffust tomrum sagde en elev pludselig: “Kan jeg drikke te af min madkasse?”
Overrasket over det uventede spørgsmål, blev der helt stille, hvorefter eleven tilføjede: “Den er lavet af metal”.
Igen havde vi en engageret time, der udviklede sig, da en elev begyndte at lave rolige vejrtrækningsøvelser, og efterhånden satte eleverne sig i en naturlig rundkreds, mens de udførte meditationsagtige øvelser.
Flere fortalte også, at de havde fået deres mor til at købe te.
Her blev det til fire gange med hyggelig tedrikning – det var noget, vi havde sammen.
Efterhånden begyndte andre af mine klasser at spørge, om de også måtte få te.
Alt det her er sket i en periode, hvor et massivt bagtæppe af krig og forberedelse til en ny verdensorden udspiller sig åbenlyst i medierne hver eneste dag.
“Var det Churchill eller Chamberlain, man skulle have holdt med?”, lyder det fra ’Debatten’ i fjernsynet bag mig.
