16 eksperter fra ind- og udland har været inviteret til at deltage i et såkaldt
advisory board, som er taget med på råd, inden Børne – og ungdomsforvaltningen
i København er kommet med en række anbefalinger om inklusion – blandt andet
anbefalingen om, at der indføres en 97 procent målsætning for inklusion i
kommunen.
Skoleleder på Tingbjerg Skole i København Marco Damgaard er
en af de eksperter, som har bidraget til analysearbejdet, men han har ikke været med til at formulere anbefalingen, fortæller han.
”Vi har været til tre møder, hvor vi i gruppedrøftelser
og plenumdebatter har givet vores besyv til inklusionsdagsordenen. Men det er
forvaltningen, der står bag analysen og anbefalingerne”, siger han.
Han er som udgangspunkt positiv over for forslaget om, at 97
procent af eleverne inkluderes i almenundervisningen i København.
”Jeg kan egentlig godt lide visionen om, at vi inkluderer
langt flere i almenområdet. Det er jeg enig i. Men det kræver massive
investeringer både økonomisk og kompetencemæssigt, hvis det overhovedet kan
lade sig gøre”, siger Marco Damgaard.
Han tror, at målsætningen er god for det enkelte barn og for
sammenhængskræften i samfundet.
”Men den er kun god, hvis det lykkes og alle føler, at de hører
med i fællesskabet og føler, de kan bidrage”, siger han.
Han tror ikke, at det forslag, som politikerne i morgen skal
tage stilling til vil kunne lykkes på skolerne. For selv om der er sat 400
millioner kroner af til indsatsen, så er det slet, slet ikke nok.
”Man skal huske på, at vi har givet penge den anden vej. Det
lukker blot noget af hullet, som vi de seneste år har gravet. Vi skal have
reelle investeringer i både folkeskole og daginstitutionsområdet, hvis det skal
lykkes”.
Forsker: Almenområdet skal styrkes før inklusion
Skoleforsker Louise Klinge har også siddet i
advisory board. Hun mener ligesom Marco Damgaard, at det kræver store investeringer, hvis en 97-procent målsætning om inklusion skal lykkes.
”For at skabe et inkluderende og tolerant samfund, hvor
forskellighed er en styrke, er det vigtigt, at langt færre børn over tid går
i specialtilbud. Men det forudsætter, at kvaliteten i det almenpædagogiske
miljø i den grad højnes”, lyder det fra Louise Klinge.
Hun mener, at det er en fordel ved forslaget, at børn kan
blive i deres nærmiljø, og at normalitetsbegrebet udvides. Men hun ser også
store faldgruber.
”Både børn og voksne vil slå sig på målsætningen, hvis der
ikke tilføres midler til co-teaching, opkvalificering i forhold til
relationskompetent praksis, midler til sansende, skabende didaktik og udeskole,
lavere klassekvotient samt indretning af langt mere trygge fysiske inde- og
udemiljøer, vel at mærke inden færre børn skal gå i specialtilbud”.
Skoleleder: Start med at stoppe udviklingen
Kunne Marco Damgaard bestemme, skulle udviklingen med at mange
elever udskilles til specialundervisning vendes med en mere langsigtet
strategi.
”Jeg kunne godt tænke mig, at man startede med et delmål om
at stoppe den udvikling, at flere og flere bliver segregerede. Når man så har
nået det mål, kunne man gå videre”, siger han.
Allerede inden forvaltningens forslag er blevet behandlet
politisk, møder det modstand. I et fælles indlæg på folkeskolen.dk i dag, er frontpersonerne
for de københavnske skoleledere, lærere og forældre ”alarmerede” over forvaltningens
inklusionsanalyse.
”Analysen rummer en række anbefalinger, der – hvis de føres
ud i livet – vil få katastrofale konsekvenser for eleverne og for den
københavnske folkeskole som helhed”, står der i indlægget.
Eksperter: Lærerne skal inddrages
Marco Damgaard ville ønske, at anbefalingerne fra
forvaltningen stod på et fælles grundlag. Men det gør de ikke, siger
skolelederen.
”Visionen er god. Men fordi man ikke har sørget for at få
alle parter med på det, så kan jeg se den udfordring, at vi kommer tilbage til tiden
for 10–11 år siden, hvor vi ikke var sammen om skolen. Hvis man møder
modstand i faggrupper og blandt forældre, så bliver det en udfordring. Vi kan
kun gøre det, hvis vi gør det i fællesskab”.
Hjerneforsker Kjeld Fredens er også en del af ekspertgruppen, som har rådgivet Børne- og ungdomsforvaltningen om inklusion i København. Han mener, at det vil tage lang tid at komme i nærheden af en 97-procent målsætning, og han mener, at hvis visionen skal lykkes, skal lærerne have ejerskab til processen.
"Om det er muligt, vil afhænge af viljen
til at gentænke skolen som en spændende udfordring for lærerne, som ikke er en
skjult spareøvelse - hvor udvikling, undervisning og læring er i centrum", lyder det fra Kjeld Fredens, som tilføjer: "Lærerne
skal have ejerskab til denne proces og være ”udviklere” med den hensigt at man
kontinuerligt udvikler strategier, mens man går vejen".
Marco Damgaard er allerede nu gået i gang på Tingbjerg Skole med at snakke om, hvordan skolen kan forberede sig til en ny
inklusionsdagsorden i København.
”Jeg vil sørge for at samle vores lokale fællesskab, skole- og fritidsbestyrelsen,
forældre, elever, personale og sørge for, at vi sammen ser på, hvad der står i
den politiske beslutning, og hvad kræver af os”, siger han. ”Det er vigtigt for
mig, at det ikke bliver en ny skyttegravskrig”.
