Forfatteren Camilla Brørup Dyssegaard viser med denne lille fine bog, at idealerne om inklusion i folkeskolen kan omsættes til konkret skolehverdag og mærkes af eleverne, hvis processen medtænker lærernes mulighed for at eksperimentere og tale sammen om det, de siger, de gerne vil - og det, de gør. Skoleledelsen er en vigtig aktør, fordi betingelserne for en vellykket inklusionspraksis handler om skolens kultur.

Handlinger er kodeordet. I ledelsens, i lærernes og i sidste ende i elevernes handlinger fremgår det, om inklusion er en værdi, som stilles til skue som en slags politisk korrekthed, eller om inklusion finder sted, fordi hverdagens talehandlinger giver mulighed for det.                          

Hvordan kan ledelsen - med afsæt i værdierne - reformulere skolens strategi og struktur, så lærere kan reformulere deres »pædagogiske platform«, så enhver elev kommer til at opleve, at det, han eller hun allerede kan, bliver betragtet som en vigtig resurse for læreprocessen? Camilla Brørup Dyssegaard giver sit svar, som i bund og grund er kernen i professionelt arbejde: Lærerne skal selv forholde sig lærende. Skolens pædagogiske værdier og målsætninger udvikles inden for klasse- og fagteam, hvor lærernes praksisfællesskaber rummer mulighed for sparring og kritisk forholden sig til egen og andres undervisning gennem faglig dialog. Lærerne skal med andre ord forstå sig selv som aktør i udvikling sammen med andre for at kunne arbejde inkluderende.

Bogens pointe er, at gruppeproblemløsninger er en central faktor i udviklingsorienteret ledelse - også klasseledelse. I bogens næstsidste kapitel argumenterer for og anviser forfatteren en inkluderende pædagogisk platform hvilende på lærersamarbejde i team og udvikling af læringsfællesskaber.

Grafisk er læseren hjulpet gennem en række grå faktabokse, som rummer citater og resultater fra Camilla Brørup Dyssegaards forskning. Disse giver liv og krop til den øvrige tekst. Således bliver det inkluderende ideal ikke en tom floskel, men efter at have læst bogen spurgte jeg mig selv: Hvad nyt er der her?

Måske ikke så meget for dem, som har deres gang i folkeskolen. Når jeg alligevel er begejstret for bogen, skyldes det, at den i et letforståeligt sprog - og med mange gode gentagelser - spidsformulerer, hvordan ledelse og undervisning kan ske med fokus på en værdibevidst og levende pædagogisk praksis. Inklusion bliver her mere end et tema, det er pædagogik i al almindelighed.