Debat
Hjælpelæreren hjælper kun læreren
Derfor må vi vinke definitivt farvel til den forældede måde, vi bruger de kvikke elever på i undervisningen.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Som lærer har vi nok alle stået der: Den kvikke elev er færdig før resten af klassen og skal nu have noget andet at tage sig til, men hvad? Ofte falder løsningen på demotiverende ekstraopgaver, eller vi tyr til at bruge eleven som hjælpelærer.
Vi gør det i den naive tro, at det at hjælpe andre hjælper den i forvejen kvikke elev til fagligt at blive endnu bedre. Måske tænker vi også, at rollen som hjælpelærer styrker elevens position og relation til klassekammeraterne. Men det er ikke det, der nødvendigvis sker. Måske ligefrem det modsatte.
Her en fem grunde til, at du IKKE skal bruge den kvikke elev som hjælpelærer:
- Højtbegavede børn tænker og forstår tingene anderledes end de fleste jævnaldrende børn.
- Højtbegavede børn har ikke dine didaktiske og pædagogiske kompetencer.
- Som lærer misser du vigtig faglig information om, hvor de elever, der modtager elevhjælpen, befinder sig.
- Hjælpelæreren risikerer at blive udstillet som en Kloge Åge, de andre ikke vil have hjælp af, fordi det udfordrer deres egen position som sej eller dygtig. Det øger risikoen for mobning.
- I al den tid, den højtbegavede elev traditionelt bruges som hjælpelærer, bliver eleven ikke selv klogere.
Nogle vil gerne være hjælpelærere
Der findes helt sikkert elever, der elsker at gå rundt og hjælpe andre, når de selv er færdige. Og nogle gange giver det også god mening, så længe du som underviser har helt styr på hvorfor, hvornår, hvordan og hvor meget tid, eleven skal bruge på at hjælpe andre - og dig.
Brug derfor kun den kvikke elev som hjælpelærer i undervisningen, når du har styr på:
- Formålet med hjælpen.
- Den kvikke elevs faglige mål med at hjælpe.
- Hvordan du følger op på målene for både hjælpelæreren og modtageren.
- Læringsrummet og det sociale hierarki.
- At det skaber værdi og er meningsfuldt for alle parter.
Men måske er det centrale spørgsmål i alt det her, hvorfor den samme elev gentagne gange overhovedet har tid til at være hjælpelærer? Måske er der behov for, at vi bliver bedre til at undervisningsdifferentiere, så også de kvikke elever får mulighed for at blive så dygtige, de kan?